Vil ministeren give en status på arbejdet med termonet, herunder om det bliver omfattet af varmeforsyningsloven, således at der kan opnås kommunegaranti for et lokalsamfund, som gerne vil lave et termonet, alternativt at bygningspuljen ændres, således at der kan opnås støtte i forhold til et fælles anlæg og ikke kun individuelle varmepumper m.v. som i dag? Ministeren bedes i besvarelsen angive, hvornår der kan ventes en afklaring på termonet, da det begynder at haste for mange – også før vinteren. Der henvises til borgerne i Årøsund, som gerne vil lave et termonet og har brug for en afklaring, inden borgere falder fra og i stedet investerer i individuelle varmeanlæg.
Dato: 07-06-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
alternative og vedvarende energikilder