Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2728545_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. juni 2023
J nr.
2023 - 1581
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. juni stillet mig følgende
spørgsmål 290 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål 290
Vil ministeren give en status på arbejdet med termonet, herunder om det bliver om-
fattet af varmeforsyningsloven, således at der kan opnås kommunegaranti for et lo-
kalsamfund, som gerne vil lave et termonet, alternativt at bygningspuljen ændres,
således at der kan opnås støtte i forhold til et fælles anlæg og ikke kun individuelle
varmepumper m.v. som i dag? Ministeren bedes i besvarelsen angive, hvornår der
kan ventes en afklaring på termonet, da det begynder at haste for mange – også
før vinteren. Der henvises til borgerne i Årøsund, som gerne vil lave et termonet og
har brug for en afklaring, inden borgere falder fra og i stedet investerer i individuelle
varmeanlæg.
Svar
Udfasning af gas i husholdningernes opvarmning er en vigtig brik i at gøre os uaf-
hængige af russisk gas og ikke mindst at nå Danmarks ambitiøse klimamålsætnin-
ger. Derfor er det også positivt at se konkrete tilfælde, hvor borgere i lokalsamfund
– som Årøsund – går sammen for at undersøge, hvordan der kan omlægges til en
grøn varmeforsyning.
Termonet er en forholdsvis ny varmeforsyningsløsning, som der ikke er taget klart
stilling til i lovgivningen. Jeg har derfor stor forståelse for, at flere aktører, herunder
borgere som dem i Årøsund, ønsker en afklaring af reguleringen. Det er vigtigt, at
forbrugerne på et oplyst grundlag kan beslutte, hvilken varmeforsyningsløsning, der
er bedst for dem.
Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at en løsning vil skulle afveje flere forhold.
Hvis termonet reguleres, som vi kender det traditionelt fra fjernvarmesektoren, kan
kommunerne have bedre mulighed for at engagere sig. Der er imidlertid også ulem-
per. Det gælder bl.a. administrative krav, som kan være svære at håndtere for min-
dre selskaber.
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
blev det besluttet, at der skal tages
stilling til,
”om løsninger som termonet bedst håndteres i varmeforsyningsloven eller
andre steder”.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 290: MFU spm. om en status på arbejdet med termonet
2728545_0002.png
På den baggrund er Energistyrelsen ved at kigge nærmere på reguleringen af fæl-
les jordvarmeanlæg (også kaldet termonet). Der arbejdes konkret på at afklare kon-
sekvenser ved forskellige modeller for, hvordan varmeforsyningsløsninger som ter-
monet kan håndteres i forhold til varmeforsyningsloven. Det vedrører fx spørgsmål
om kommunernes engagement, finansiering, forbrugerbeskyttelse og administrative
byrder.
Energistyrelsen er desuden i dialog med en række aktører på området, herunder
kommunerne og Termonet Danmark. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af ULØ
alm. del spørgsmål 9 og KEF alm. del spørgsmål 207.
Beslutningsgrundlaget for afklaringen af reguleringen af termonet er desværre for-
sinket i forhold til, hvad der tidligere er meldt ud. Oplæg til løsning forventes præ-
senteret for partierne bag Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 inden udgan-
gen af 2023.
Varmepumpepuljen
Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til justeringer af den ny varme-
pumpepulje (tidligere bygningspuljen), der skal give mulighed for at søge om støtte
til fælles anlæg i forbindelse med mindre, fælles varmeløsninger. Der vil fortsat
være mulighed for at søge til husholdningens individuelle del af et termonet (kollek-
tivt jordvarmeanlæg), når varmepumpepuljen åbner forventeligt i september 2023.
Med
Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022
blev det besluttet at gennemføre
et serviceeftersyn af varmepuljerne med henblik på at gøre det mere enkelt for bor-
gere og almene boligorganisationer at søge om støtte til udskiftning af olie- og gas-
fyr. Det blev også besluttet at undersøge, hvordan flere bygningsejere kan søge om
støtte til fælles varmeløsning.
I
Tillægsaftale til Aftale om inflationshjælp 2023, Delaftale om fordeling af ramme til
afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen
er det angivet, at regeringen har iværksat
et tværministerielt arbejde, der ser på, om puljerne er hensigtsmæssige, herunder
muligt afløb, indretning og bedst mulig fordeling af midler mellem varmepuljerne.
Serviceeftersynets dele indgår i dette arbejde, herunder om løsninger som termo-
net skal omfattes af tilskudsordninger på varmeområdet. Regeringen forventes at
præsentere resultaterne for dette arbejde i ultimo 2023 eller primo 2024.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2