I besvarelsen af IFU alm. del - spm. 106 (folketingsåret 2019-20) fremgår det, at der i tidsrummet 1. januar 2015 - 20. maj 2020 blev registreret 117 børn, som:
1) blev født i Danmark i den pågældende periode af mødre, som var registreret som statsborgere i et af 25 lande, som efter det oplyste ikke anerkender, at statsborgerskab kan overføres fra mor til barn,
2) for hvem der ikke i CPR var registreret oplysninger om faderen, og
3) alle blev registreret af danske myndigheder med moderens statsborgerskab.
I besvarelsen af IFU alm. del - spm. 114 fremgår det, at ministeriet ville tage skridt til at undersøge nærmere, hvorvidt de pågældende børn var korrekt registreret mht. statsborgerskab.
Vil ministeren oplyse,
1) hvor mange af sagerne der er blevet nærmere undersøgt gennem en direkte henvendelse til moderen,
2) i hvor mange af sagerne det er lykkedes at identificere børnenes fædre samt disses statsborgerskab,
3) i hvor mange af sagerne undersøgelsen har givet anledning til omregistrering af barnet med et andet statsborgerskab end moderens,
4) i hvor mange af sagerne undersøgelsen har givet anledning til registrering af barnet som statsløst, samt
5) i hvor mange af sagerne barnet evt. siden 2020 har søgt eller fået dansk statsborgerskab efter de særlige kriterier, der gælder for statsløse født i Danmark (jf. statsløsekonventionen og børnekonventionen)?
Dato: 17-03-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
indfødsrets og naturalisering, statsløse