Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del Spørgsmål 50
Offentligt
Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
17. marts 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Spørgsmål 50
I besvarelsen af IFU alm. del - spm. 106 (folketingsåret 2019-20) fremgår det, at der i
tidsrummet 1. januar 2015 - 20. maj 2020 blev registreret 117 børn, som:
1) blev født i Danmark i den pågældende periode af mødre, som var registreret som
statsborgere i et af 25 lande, som efter det oplyste ikke anerkender, at statsborgerskab
kan overføres fra mor til barn,
2) for hvem der ikke i CPR var registreret oplysninger om faderen, og
3) alle blev registreret af danske myndigheder med moderens statsborgerskab.
I besvarelsen af IFU alm. del - spm. 114 fremgår det, at ministeriet ville tage skridt til at
undersøge nærmere, hvorvidt de pågældende børn var korrekt registreret mht. statsbor-
gerskab.
Vil ministeren oplyse,
1) hvor mange af sagerne der er blevet nærmere undersøgt gennem en direkte henven-
delse til moderen,
2) i hvor mange af sagerne det er lykkedes at identificere børnenes fædre samt disses
statsborgerskab,
3) i hvor mange af sagerne undersøgelsen har givet anledning til omregistrering af barnet
med et andet statsborgerskab end moderens,
4) i hvor mange af sagerne undersøgelsen har givet anledning til registrering af barnet
som statsløst, samt
5) i hvor mange af sagerne barnet evt. siden 2020 har søgt eller fået dansk statsborger-
skab efter de særlige kriterier, der gælder for statsløse født i Danmark (jf. statsløsekon-
ventionen og børnekonventionen)?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
På udvalgets vegne
Mikkel Bjørn
formand
1/1