Færøudvalget (FÆU) Alm. del

Samling: 2022-23 (2. samling)

Spørgsmål 10

I forrige uge bugserede det russiske skib »Lira« et andet russisk skib, »Ester«, til havnen i Runavík på Færøerne pga. maskinfejl. Skibene har været næsten fast inventar i færøske havne de seneste mange år med over 200 besøg siden 2015 ifølge hjemmesiden maritime-executive. Begge skibe er også tilknyttet fiskeriaftalen mellem Rusland og Færøerne. Men skibene har også været genstand for kontroverser, da begge er blevet omtalt som “spionageskibe” i dokumentaren Skyggekrigen samt i andre kilder, hvor de bl.a. af den norske efterretningstjeneste mistænkes for at bedrive informationsindhentning på vegne af den russiske regering. Helt konkret fandt det norske politi kommunikationsudstyr bag en bevogtet og låst dør på begge skibe. Udstyr, som det norske sikkerhedspoliti PST betragter som militært. Fiskeripolitik og fiskeriinspektion er som bekendt færøske områder, men efterretningstjenesten er dansk. Vil ministeren oplyse, om regeringen i lighed med norske myndigheder har iværksat konkrete tiltag for at styrke kontrollen med udenlandske – og især russiske – skibe i færøsk farvand, i givet fald hvilke konkrete tiltag regeringen og dansk efterretningstjeneste har iværksat, og om regeringen har orienteret landsstyret om tiltagene?
Dato: 27-09-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: politi og retsvæsen

Endeligt svar

Dokumentdato: 25-10-2023
Modtaget: 25-10-2023
Omdelt: 25-10-2023

FÆU alm. del - svar på spm. 10 om regeringen i lighed med norske myndigheder har iværksat konkrete tiltag for at styrke kontrollen med udenlandske – og især russiske – skibe i færøsk farvand

Besvarelse af spørgsmål 10 (Alm. del) FÆU (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 27-09-2023
Modtaget: 27-09-2023
Omdelt: 27-09-2023

Spm. om regeringen i lighed med norske myndigheder har iværksat konkrete tiltag for at styrke kontrollen med udenlandske – og især russiske – skibe i færøsk farvand

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version