FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om regeringen i lighed med norske myndigheder har iværksat konkrete tiltag for at styrke kontrollen med udenlandske – og især russiske

Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
FÆU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Færøudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. oktober 2023

Sikkerhedskontor II

Astrid Langholz Nathan

2023-06606

3000334

Besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del), som Folketingets

Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).

Peter Hummelgaard

Kristoffer Aagren

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om regeringen i lighed med norske myndigheder har iværksat konkrete tiltag for at styrke kontrollen med udenlandske – og især russiske – skibe i færøsk farvand

Spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg:

”I forrige uge bugserede det russiske skib »Lira« et andet russisk

skib, »Ester«, til havnen i Runavík på Færøerne pga. maskinfejl.

Skibene har været næsten fast inventar i færøske havne de sene-

ste mange år med over 200 besøg siden 2015 ifølge hjemmesi-

den maritime-executive. Begge skibe er også tilknyttet fiskeri-

aftalen mellem Rusland og Færøerne. Men skibene har også væ-

ret genstand for kontroverser, da begge er blevet omtalt som

“spionageskibe” i dokumentaren Skyggekrigen samt i andre kil-

der, hvor de bl.a. af den norske efterretningstjeneste mistænkes

for at bedrive informationsindhentning på vegne af den russiske

regering. Helt konkret fandt det norske politi kommunikations-

udstyr bag en bevogtet og låst dør på begge skibe. Udstyr, som

det norske sikkerhedspoliti PST betragter som militært. Fiske-

ripolitik og fiskeriinspektion er som bekendt færøske områder,

men efterretningstjenesten er dansk. Vil ministeren oplyse, om

regeringen i lighed med norske myndigheder har iværksat kon-

krete tiltag for at styrke kontrollen med udenlandske – og især

russiske – skibe i færøsk farvand, i givet fald hvilke konkrete

tiltag regeringen og dansk efterretningstjeneste har iværksat, og

om regeringen har orienteret landsstyret om tiltagene?”

Svar

Sikkerhedsmyndighederne tager truslen fra fremmede staters efterretnings-

virksomhed mod rigsfællesskabet meget alvorligt. Det gør regeringen selv-

følgelig også.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har en kontraspionageindsats i hele

rigsfællesskabet, og de danske sikkerhedsmyndigheder holder nøje øje med

situationen og tilpasser løbende deres aktiviteter ud fra det aktuelle trussels-

billede. Det sker selvfølgelig i tæt samarbejde med bl.a. det færøske lands-

styre samt politiet og Forsvaret, som varetager overvågning til søs.

Der er løbende behov for at øge modstandskraften mod fremmede efterret-

ningstjenester i hele rigsfællesskabet. Det gælder også på Færøerne. Som

det fremgår nedenfor, har PET derfor også i de seneste år styrket indsatsen

inden for kontraspionage og i den forbindelse bl.a. udbygget analyse- og

efterforskningskapaciteten og rådgivningsindsatsen i de pågældende områ-

der.

Side 2/3

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra PET, der har oplyst følgende:

”Det fremgår af PET’s Vurdering af spionagetruslen mod Dan-

mark, Færøerne og Grønland fra maj 2023, at Kina, Rusland,

USA og en række europæiske stater i løbet af en årrække har

haft stigende geostrategiske, sikkerhedspolitiske og økonomi-

ske ambitioner i Arktis og Nordatlanten, og at Færøerne og

Grønland geografisk er placeret i strategisk vigtige områder for

skibe, ubåde og fly, der opererer i Arktis og Nordatlanten.

Det fremgår endvidere heraf, at det er PET's vurdering, at der er

en trussel fra russisk og kinesisk efterretningsvirksomhed mod

rigsdelene i Arktis og Nordatlanten. Truslen retter sig særligt

mod danske, færøske og grønlandske myndigheder og beslut-

ningstagere, herunder politikere og embedsmænd i Landsstyret

og Lagtinget på Færøerne og i Naalakkersuisut og Inatsisartut i

Grønland.

Der kan efter PET's vurdering også være en trussel mod kritisk

infrastruktur samt virksomheder og forskningsinstitutioner, især

hvis disse har adgang til information om politiske og militære

forhold, om kritisk infrastruktur eller om forhold relateret til

mulige kinesiske investeringer.

På baggrund af den mere markante spionagetrussel har der været

et behov for at øge modstandskraften mod fremmede efterret-

ningstjenester i hele rigsfællesskabet. Det gælder også Færø-

erne. PET har derfor i de seneste år styrket indsatsen inden for

kontraspionage og bl.a. udbygget tjenestens analyse- og efter-

forskningskapacitet samt rådgivningsindsats. PET’s rådgiv-

ningsindsats udvikles løbende ud fra det aktuelle trusselsbillede

og behovet hos de relevante samfundsaktører og foretages, når

det gælder Færøerne, i samarbejde med Landsstyret.

PET bemærker, at PET inden for rammerne af et folketings-

spørgsmål ikke kan give oplysninger om tilrettelæggelse af kon-

krete efterretnings- og efterforskningsindsatser samt uddybe

spørgsmål om konkrete oplysninger, som PET måtte være i be-

siddelse af, herunder oplysninger om kendskab til enkeltsager.

PET bemærker herudover, at en nærmere orientering af Folke-

tinget om efterretningstjenesternes virksomhed, herunder ved-

rørende forhold, som ikke kan besvares inden for rammerne af

et folketingsspørgsmål, foregår i Folketingets Udvalg vedrø-

rende Efterretningstjenesterne, der som bekendt har særlige

rammer vedrørende fortrolighed og indseende med PET’s ar-

bejde.”

Side 3/3