Aage Frandsen skriver i bogen "Lovgivningsprocessen i praksis" (2008), s. 64: "I nogle tilfælde anvendes betegnelsen forlig og i andre tilfælde aftale, men deri ligger der ikke nogen indholdsmæssig forskel. Ordene forlig og aftaler bruges i flæng".
I modsætning hertil udtalte statsministeren under spørgetimen den 7. februar 2023: ”Men der er jo en forskel på, om man laver et forlig, eller om man laver en aftale, og det ved alle Folketingets partier jo, for ved et forlig binder vi hinanden på godt og ondt, og ofte har vi jo forlig på områder, hvor det har en meget, meget lang rækkevidde eller af nogle andre årsager. En aftale er jo en anden institution, og hvis ikke der var forskel på de to, ville vi jo kun lave aftaler eller kun lave forlig med hinanden. Så man kan sige, at alle jo ved, at spillereglerne omkring henholdsvis en aftale og et forlig er forskellige, og at et forlig binder på en helt anden måde, end når en kreds indgår en aftale eller en stemmeaftale. Det er også afhængigt af, hvordan mandaterne i øvrigt måtte falde ud omkring et lovforslag.” Der henvises til svar på spørgsmål nr. US 5 (folketingsåret 2022-23, 2. samling).
Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvad regeringen anser som forskellen mellem et forlig og en aftale?
Dato: 18-04-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
finanspolitik