Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
18. april 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 168
Aage Frandsen skriver i bogen "Lovgivningsprocessen i praksis" (2008), s. 64: "I nogle
tilfælde anvendes betegnelsen forlig og i andre tilfælde aftale, men deri ligger der ikke
nogen indholdsmæssig forskel. Ordene forlig og aftaler bruges i flæng".
I modsætning hertil udtalte statsministeren under spørgetimen den 7. februar 2023: ”Men
der er jo en forskel på, om man laver et forlig, eller om man laver en aftale, og det
ved alle Folketingets partier jo, for ved et forlig binder vi hinanden på godt og ondt, og
ofte har vi jo forlig på områder, hvor det har en meget, meget lang rækkevidde eller af
nogle andre årsager. En aftale er jo en anden institution, og hvis ikke der var forskel på
de to, ville vi jo kun lave aftaler eller kun lave forlig med hinanden. Så man kan sige,
at alle jo ved, at spillereglerne omkring henholdsvis en aftale og et forlig er forskellige,
og at et forlig binder på en helt anden måde, end når en kreds indgår en aftale eller
en stemmeaftale. Det er også afhængigt af, hvordan mandaterne i øvrigt måtte falde
ud omkring et lovforslag.” Der henvises til svar på spørgsmål nr. US 5 (folketingsåret
2022-23, 2. samling).
Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvad regeringen anser som forskellen
mellem et forlig og en aftale?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Simon Kollerup
formand
1/1