Vil ministeren forklare, hvad der retfærdiggør ministerens opbakning til Arbejdsmiljørådes forslag om, at ældre elevatorers hejseskakte skal inddækkes af plader? Og er ministeren enig i, at en fastholdelse af de gældende regler kommer særligt arbejdsgivere og lønmodtagere i elevatorvirksomheder til gavn? Kan ministeren videre oplyse, hvilke ulykkesstatistikker eller anden dokumentation, der ligger til grund for de konkrete regler? Og vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser reglerne forventes at have for ejere af ældre opgange i Danmark, herunder hvad ejerne må forventes at skulle betale til elevatorvirksomheder for at få arbejdet udført i henhold til reglerne?
Baggrund
Repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, udpeget af Arbejdsmiljørådet, har i juni 2022 drøftet kravene til ældre elevatorers skaktinddækning. Baggrunden var, at Arbejdstilsynet i 2021 ændrede reglerne for tætheden af skaktinddækning på ældre ikke CE-mærkede elevatorer. Med ændringen blev reglerne for åbninger i elevatorernes etage- og stoledøre skærpet. Drøftelserne var foranlediget af, at Beskæftigelsesministeren havde bedt Arbejdstilsynet om at indkalde parterne til en dialog om, hvorvidt reglerne for ældre elevatorers skaktinddækning havde fundet den rette balance. Arbejdsmiljørådet har i en orientering til Beskæftigelsesudvalget af 11. januar 2023 oplyst, at de tilslutter sig den til formålet nedsatte arbejdsgruppes vurdering om, at der ikke er behov for regelændringer på området. Ministeren har i samme orientering oplyst, at hun på baggrund af Arbejdsmiljørådets udtalelse har valgt at fastholde reglerne for skakinddækning af ældre elevatorer. Der henvises til BEU alm. del – bilag 18, Folketingsåret 2022-23 (2. samling).
Dato: 18-01-2023
Status: Besvaret
Emne:
arbejdsmiljø og arbejdsskader
Afholdelse af samrådet: Beskæftigelsesudvalget 01-03-2023 kl. 13:00