Vil ministrene redegøre for gældende praksis og praksisændringer i Justitsministeriet og Udenrigsministeriet i forhold til direkte og indirekte eksport af våben og militærmateriel til Israel? Mener ministrene, at eksporten til Israel - som dokumenteret af Danwatch og Information - lever op til formålet med eksportkontrollen ift. ratifikation af internationale konventioner og traktater?
Vil regeringen set i lyset af de nye oplysninger om, at dansk militærudstyr har været brugt på bombetogter, hvor 75 børn i Gaza blev dræbt, genoverveje tilladelsen til at eksportere direkte og indirekte til Israel?
Hvad mener ministrene om, at Danmark ifølge flere folkeretseksperter påtager sig en retslig risiko, når man eksporterer til et land, som bryder krigens love, og bør Danmark som konsekvens heraf stille krav til direkte og indirekte eksport af dansk våbenmateriel til Israel?
Der henvises til ”Eksperter i folkeret advarer: Danmark risikerer at medvirke til krigsforbrydelser”, Danwatch.dk den 27. marts 2023, og ”F-35-fly med dansk udstyr deltog i israelske bombardementer, som dræbte 75 børn”, information.dk den 28. marts 2023.
Dato: 03-04-2023
Status: Besvaret
Emne:
internationale missioner og operationer, internationale aftaler
Afholdelse af samrådet: Udenrigsudvalget 19-06-2023 kl. 08:45