Udenrigsudvalget (URU) Alm. del

Samling: 2022-23 (2. samling)

Samrådsspørgsmål E

Hvordan vil ministeren sikre, at dansk våbeneksport til Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater ikke bliver brugt til krigshandlinger i Yemen eller til at undertrykke og forfølge egne borgere? Kan ministeren i den forbindelse garantere, at ”landeanalyser”, ”risikoafvejning” og ”omtanke i forhold til, hvordan verden ser ud” vil sikre, at dansk våbeneksport til Saudi Arabien ikke på ny vil blive brugt til bombetogter i Yemen og lignende, som det er dokumenteret, at danske Terma har medvirket til i modstrid med det daværende eksportforbud? Vil ministeren endelig forholde sig til, at Amnesty understreger, at det internationale samfund har et ansvar for at lukke alle kanaler for våbensalg, som bidrager til konflikten og skaber enorm lidelse for Yemens civilbefolkning i forhold til fornyet dansk eksport til de involverede parter, og i forlængelse heraf hvordan regeringens beslutning harmonerer med Danmarks kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd og generelle ønske om at bidrage til at opretholde fred, sikkerhed og den internationale retsorden? Der henvises til: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-05-17-dansk-milliardvirksomhed-forbindes-med-krigsforbrydelser-i-verdens-vaerste og https://www.amnesty.org/en/latest/news/2022/01/yemen-us-made-weapon-used-in-air-strike-that-killed-scores-in-escalation-of-saudi-led-coalition-attacks
Dato: 28-03-2023
Status: Besvaret
Emne: udenrigspolitik og sikkerhedspolitik
Afholdelse af samrådet: Udenrigsudvalget 26-04-2023 kl. 12:00

Filer

Dokumentdato: 28-03-2023
Modtaget: 28-03-2023
Omdelt: 28-03-2023

Samrådsspm. om dansk våbeneksport til Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version