Sundhedsudvalget (SUU) Alm. del

Samling: 2022-23 (2. samling)

Samrådsspørgsmål C

Vil ministeren i forlængelse af de netop indgåede akutpakker med Danske Regioner og Sundhed Danmark svare på følgende spørgsmål: a. Hvordan vil man helt konkret sikre hurtig udredning og behandling af patienter, og hvilke initiativer igangsættes for at sikre, at de mest syge patienter behandles først? b. Hvordan vil aftalen med private sygehuse helt konkret sikre hurtigere behandling og udredning og øget aktivitet i det samlede sundhedsvæsen, når de angiveligt får flere handlings- og uddannelsesopgaver og en lavere afregning, jf. f.eks. artiklen ”Professor undrer sig over sundhedsaftale: ”Jeg kan ikke få matematikken til at gå op”” på berlingske.dk 12/2-23? c. Hvor stor en andel af de 2 mia. kr. i akutaftalen skal tilgå privatsygehusene? d. Har man tidligere overbetalt de private sygehuse, siden Sundhed Danmark nu kan se en businesscase i et minus på 12 pct. for de enkelte behandlinger? Eller har ønsket fra regeringen være at sende et ”… strategisk signal om, at det offentlige gerne vil have et mere integreret samarbejde med det private” som påpeget af professor Jacob Kjellberg i førnævnte artikel fra berlingske.dk?
Dato: 24-02-2023
Status: Besvaret
Emne: sundhedspolitik og sundhedsøkonomi
Afholdelse af samrådet: Sundhedsudvalget 28-03-2023 kl. 14:00
Dokumentdato: 24-02-2023
Modtaget: 24-02-2023
Omdelt: 24-02-2023

Samrådsspm., om de netop indgåede akutpakker med Danske Regioner og Sundhed Danmark

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version