Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2022-23 (2. samling)

Spørgsmål 159

Vil ministeren besvare følgende spørgsmål om Den danske Rødliste: - Kan ministeren bekræfte, at det fulde beregningsgrundlag for Rødlisteindeks (RLI) beregningerne, som muliggjorde eftervisning af Aarhus Universitets - DCE’s beregninger, først blev offentliggjort den 21. marts 2022 – 2 år efter Rødliste 2019 konklusionernes offentliggørelse i januar 2020? - Kan ministeren bekræfte, at AU-DCE ikke har medtaget 1.805 ud af 7.036 ekspertvurderede arter i RLI-sammenligningen mellem 2010 og 2019 pga. manglende ekspertsvar på et obligatorisk spørgsmål? - Kan ministeren bekræfte, at der i det reducerede beregningsgrundlag (de 5.231 arter) for Rødliste 2019, RLI beregninger og konklusionerne således kun indgår under halvdelen af de arter, der var vurderet truede i 2010 (709 ud af 1520 2010-truede arter = ca. 46 pct.)? - Kan ministeren bekræfte, at der ud af de 1.805 ikke medtagne artsvurderinger er 811 2010-truede arter, og at 351 af disse ifølge artseksperternes 2019 vurderinger ikke længere kategoriseres som truede? - Kan ministeren bekræfte, at såfremt man beregner RLI på baggrund af de ovenfor nævnte 7.036 ekspertvurderede arter, viser dette en fremgang for biodiversiteten på 0,1 procentpoint? - Mener ministeren - set i lyset af, at under halvdelen (kun 46 pct.) af de 2010 truede arter indgår i sammenligningen af Rødliste 2010 og 2019, og at 43 pct. eller 351 ud af 811 ikke medregnede 2010-truede arter faktuelt ved 2019 vurderingerne ikke længere blev vurderet som truede – at AU-DCE’s officielle RLI-beregninger giver et sikkert og retvisende billede af udviklingen i arternes truethed i den danske natur fra 2010 til 2019?
Dato: 06-02-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: naturbeskyttelse og kystsikring
Dokumentdato: 06-02-2023
Modtaget: 06-02-2023
Omdelt: 06-02-2023

MFU spm. om det fulde beregningsgrundlag for Rødlisteindeks (RLI) m.v.

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version