Udvalget for Digitalisering og It (DIU) Alm. del

Samling: 2022-23 (2. samling)

Spørgsmål 81

Vil ministeren i lyset af de alvorlige fejl i it-systemet KY og med henvisning til, at alarmklokkerne allerede ringede i 2021 inden udrulningen af it-systemet besvarefølgende spørgsmål: -Hvilke overvejelser om udrulningen af offentlige it-systemer giver sagen anledning til hos ministeren i lyset af, at der allerede var problemer med systemet inden det blev udrullet, mens det blev oplyst, at fejlene var »under kontrol«? - Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for på tværs af ressortministerier at sikre, at offentlige it-systemer ikke udrulles før det er sikret, at de ikke medfører fejl, ulovlig sagsbehandling og trusler mod borgernes retssikkerhed? - Er ministeren enig i, at der er behov for at styrke borgerens retssikkerhed i forbindelse med den offentlige digitalisering? - Er ministeren enig i, at der er tale om et paradoks, når man fra politisk side insisterer på at digitalisere og automatisere for at optimere velfærdsstaten, når udsatte borgere stilles dårligere, og når de omfangsrige og alvorlige fejl samtidig er dyre og ressourcekrævende at udbedre? - Vil ministeren redegøre for, hvordan en så alvorlig fejl først opdages så sent, særligt i lyset af tidligere problemer med it-systemet KY, og hvorvidt sagen giver anledning til at genoverveje proceduren for fejltjek inden udrulningen af offentlige it-systemer? - Mener ministeren, at tidshorisonten for at rette fejlen er acceptabel i lyset af at fejlen blev opdaget i januar, og man i Kombit »håber« at få udbedret fejlene i systemet i slutningen af året? Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvilke krav ministeren mener, det bør sætte til udviklingen og udrulningen af offentlige it-løsninger. Der henvises til artiklerne i Version 2 af 26. maj 2023 »Ny rapport bekræfter: It-system trækker automatisk og ulovligt borgere i kontanthjælp« og »Eksperter græmmer sig over ulovligt it-system: »Nu sidder vi i saksen««, samt til artiklen i Version2.dk af 9. februar 2021 »Nyt Kombit-system sejler: »Gode kollegaer rejser, nogle er sygemeldt med stress««, og til besvarelsen af SOU alm. del – spm. 354, folketingsåret 2020-21 fra Karina Lorentzen Dehnhardt af 12. februar 2021.
Dato: 31-05-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: cybersikkerhed og informationssikkerhed

Endeligt svar

Dokumentdato: 23-08-2023
Modtaget: 23-08-2023
Omdelt: 23-08-2023

DIU alm. del - svar på spm. 81 om de alvorlige fejl i it-systemet KY

DIU alm. del - endeligt svar på spm. 81 (pdf-version)
Html-version

Foreløbigt svar

Dokumentdato: 21-06-2023
Modtaget: 21-06-2023
Omdelt: 21-06-2023

DIU alm. del - foreløbigt svar på spm. 81 om de alvorlige fejl i it-systemet KY

Foreløbig besvarelse - DIU alm. del spm 81 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 31-05-2023
Modtaget: 31-05-2023
Omdelt: 31-05-2023

Spm. om de alvorlige fejl i it-systemet KY

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version