Skriftlig fremsættelse (5. oktober
2022)
Skatteministeren
(Jeppe Bruus):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov
om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love
(Forhøjelse af energiafgiften på fossile
brændsler for erhverv efter Aftale om grøn
skattereform af 8. december 2020 og omlægning af
pesticidafgiften efter Politisk aftale om
sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.).
(Lovforslag nr. L 8)
Lovforslaget har samlet set til
formål at gøre Danmark grønnere ved at bidrage
til et bedre klima og miljø. Det skal ske ved at reducere
CO2-udledningen, mindske
sprøjtemidlers belastning af miljø og sundhed og
reducere luftforureningen ved mindre udledning af NOx.
Dette lovforslag omfatter således de
første skridt i retningen af en højere og mere
ensartet afgift på CO2e-udledninger med udgangspunkt i det
eksisterende afgiftssystem.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti har den 8. december 2020 indgået Aftale om grøn skattereform.
Lovforslaget udmønter et element heraf om forhøjelse
af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med
6 kr. pr. GJ (2021-niveau). Forhøjelsen indfases fra 2023
til 2025. Lovforslaget skal understøtte grøn
omstilling af det danske energiforbrug ved at gøre det
dyrere for erhverv at anvende fossile brændsler som en del af
deres virksomhed.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Kristendemokraterne har den 10. februar 2022
indgået Politisk aftale om en
sprøjtemiddelstrategi 2022-2026. Lovforslaget
udmønter den del af strategien, hvor pesticidafgiften
omlægges for at gøre det mere attraktivt at bruge
sprøjtemidler med lav belastning af miljø og
sundhed.
Det foreslås at indføre
CO2-afgift for en række varer,
der i dag ikke kan opkræves CO2-afgift af. Det er et vigtigt instrument
i reduktionen af CO2-udledninger, at
der fastsættes en CO2-afgiftssats for samtlige CO2-afgiftspligtige varer. Endvidere
foreslås det at ligestille konkurrenceforholdene mellem de
store og mindre energianlæg, der udleder NOx til luften ved
forbrænding. I dag er det udelukkende de mindre
energianlæg, der kan anvende afgiftsfritagelsen.
Endelig foreslås det at
genindføre en bestemmelse om afgiftspligt for overskudsvarme
fra energiprodukter, der anvendes til at producere tilsvarende
energiprodukter, i mineralolieafgiftsloven, der ved en lovteknisk
fejl i 2020 er blevet ophævet. Elementet har ikke været
i høring.
Lovforslaget skønnes samlet set at
indebære et merprovenu efter tilbageløb og
adfærd på ca. 240 mio. kr. i 2025. Varigt
skønnes et merprovenu på ca. 115 mio. kr.
Det foreslås, at loven med visse
undtagelser træder i kraft den 1. januar 2023.
Afgiftsforhøjelsen for landbrug mv. og mineralogiske
processer træder dog først i kraft den 1. januar 2025.
Skatteministeren fastsætter desuden tidspunktet for
ikrafttræden af bestemmelsen vedrørende alternative
opgørelsesmetoder af CO2-afgiften.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.