Fremsat den 6. oktober 2022 af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte

(Ændring af beskikkelsesperiode for DR's bestyrelse, modernisering af Public Service-Puljen og ændringer i mediestøtten)

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved et lydprogram forstås indhold, der alene virker gennem hørelsen, og som udgør en individuel del, uanset delens længde, inden for en programflade eller et katalog, herunder radioprogrammer og podcasts.«

2. § 11 a affattes således:

Ȥ 11 a. Efter regler fastsat af kulturministeren kan der ydes tilskud til produktion af dansksprogede public service lyd- og billedprogrammer.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan der ikke ydes tilskud til DR, de regionale TV 2-virksomheder, tilskudsmodtagere, jf. §§ 43 og 43 a, eller modtagere af mediestøtte, jf. § 1 i lov om mediestøtte.«

3. I § 16, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »partier«: »på tidspunktet for udpegningen«.

4. I § 16 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Uanset stk. 5 forlænges beskikkelsesperioden for bestyrelsen, som blev beskikket i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022, med yderligere 2 år.«

5. I § 37, stk. 1 og 2, ændres »kulturministeren« til: »Kulturministeriet«.

6. I § 37, stk. 2, 1. pkt., udgår »og revideres af Rigsrevisionen«.

7. § 37, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

8. I § 37 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3. Årsregnskaberne for TV Syd A/S revideres af en godkendt revisor.

Stk. 4. Kulturministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at årsregnskaberne for hver af de øvrige regionale TV 2-virksomheder ligeledes skal revideres af en godkendt revisor.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de godkendte revisorers opgave, der udføres i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.«

9. I § 92 a, stk. 1, indsættes efter »revision«: »m.v., udarbejdelse af kønsselvangivelser«.

§ 2

I lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Tilskud til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier kan ydes som redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, som støtte til ugeaviser, jf. § 5 a, som projektstøtte, jf. §§ 6-9, eller som saneringsstøtte, jf. § 10.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan tilskud som redaktionel produktionsstøtte ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan tilskud som projektstøtte ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v.«

2. I § 3, stk. 2., nr. 6, udgår »i form af artikler m.v.«

3. I § 3, stk. 4, ændres »17,5 mio. kr. årligt« til: »12,5 mio. kr. årligt, jf. dog § 3 a, stk. 6«.

4. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. En virksomhed, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte på et beløb svarende til 90,0 mio. kr. årligt. Ved beregningen af støtteloftet betragtes alle koncernforbundne virksomheder, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, som en enkelt virksomhed.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

5. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Der ydes øget tilskud til lokale eller regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå øget tilskud, jf. stk. 1, at nyhedsmediet opfylder betingelserne i § 3, stk. 2.

Stk. 3. Ved en vurdering af, om nyhedsmediet er lokalt eller regionalt, jf. stk. 1, lægges der vægt på, at

1) en væsentlig andel af det redaktionelle stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,

2) en væsentlig andel af det selvstændigt journalistisk bearbejdede indhold behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,

3) der i nyhedsmediet jævnligt optræder redaktionelt indhold fra hele det pågældende geografiske område,

4) nyhedsmediets hovedredaktion er placeret i det pågældende geografiske område, og

5) nyhedsmediets branding og profil afspejler, at der er tale om et regionalt eller lokalt nyhedsmedie fra det pågældende geografiske område.

Stk. 4. Et nyhedsmedie, der ansøger om tilskud, jf. stk. 1, skal ved ansøgning beskrive og dokumentere sin lokale eller regionale profil, jf. stk. 3.

Stk. 5. Ved geografisk område, jf. stk. 3, forstås den eller de kommuner, som ved ansøgning angives som nyhedsmediets dækningsområde.

Stk. 6. Et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte på 18,5 mio. kr. årligt.

Stk. 7. I beregningsgrundlaget for den redaktionelle produktionsstøtte vægtes de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale medier med en faktor på 1,3.

Stk. 8. Tilskuddet til et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.«

6. I § 4, stk. 5, ændres »17,5 mio. kr.« til: »12,5 mio.«

7. I § 5, stk. 1, indsættes efter »selvstændigt,«: »lokalt og regionalt, udarbejdelse af kønsselvangivelser,«, og »§§ 3 og 4« ændres til: »§§ 3-4«.

8. Efter § 5 indsættes:

»Støtte til ugeaviser

§ 5 a. Tilskud ydes til trykte og digitale ugeaviser, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, hvis hovedformål ikke er kommerciel reklame, og som ikke har anden interessefremmende karakter.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1, kan alene anvendes til at dække mediets redaktionelle omkostninger.

Stk. 3. Ansøgere skal under strafansvar på tro og love erklære, at tilskuddet alene anvendes til at dække redaktionelle omkostninger.

Stk. 4. Støtte efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, eller etableringsstøtte, jf. § 7.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvad der anses som ugeaviser, betingelser for tilskud til disse, beregningsgrundlag og udformning af tilskudsordningen, ansøgningers indhold, krav om erklæring, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.«

9. § 6 affattes således:

»§ 6. Projektstøtte til trykte nyhedsmedier, til skrevne internetbaserede nyhedsmedier og til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. ydes i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier.«

10. I § 7, stk. 4, indsættes efter »redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte«: », støtte til ugeaviser«.

11. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »omstilling eller«.

12. I § 8, stk. 1, nr. 1, udgår »og«.

13. I § 8, stk. 1, nr. 2, udgår »stk. 1 og«, og »3-9.« ændres til: »3-9, og«.

14. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.«

15. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Alene virksomheder med en årlig omsætning under 250,0 mio. kr. kan ydes tilskud efter stk. 1. Ved beregningen af omsætningsloftet betragtes alle koncernforbundne virksomheder som en enkelt virksomhed.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

16. I § 8, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »ansøgningens indhold,«: »beregning af omsætningsloftet, jf. stk. 2,«.

17. Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Digital selvbetjening

§ 16 a. Ansøgning om tilskud efter §§ 3-9, skal indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som stilles til rådighed. Ansøgninger, der ikke indgives ved denne form for digital selvbetjening, afvises af Medienævnet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis Medienævnet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøger ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, kan Medienævnet tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Medienævnet bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Medienævnet.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 28. december 2022, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Denne lovs § 1, nr. 1-3 og 5-9, træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af denne lovs § 2.

Stk. 4. § 16, stk. 7, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, ophæves den 31. december 2024.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på tilsagn om tilskud til etablering efter § 7 i mediestøtteloven og tilskud til udvikling efter § 8 i mediestøtteloven, som er afgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af Public Service-puljen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. DR's bestyrelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskab

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Indførelse af et differentieret titelloft

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Etablering af pulje til ugeaviser

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Modernisering af mediestøtten

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne har den 21. maj 2022 indgået "Medieaftale for 2022-2025: Den demokratiske samtale skal styrkes".

Aftalepartierne er i "Medieaftale for 2022-2025" bl.a. blevet enige om at modernisere Public Service-Puljen således, at Puljen også skal støtte dansksproget indhold produceret til radio og podcast. Endvidere fremgår det af aftalen, at DR skal have en stærk og uafhængig bestyrelse, som understøtter udviklingen af DR som en moderne medievirksomhed. Det er hensigten at skabe de bedste forudsætninger for et udvalgsarbejde, der igangsættes med henblik på at fremlægge forslag til en ny sammensætning af DR's bestyrelse, som både sikrer faglige kompetencer, uafhængighed og en folkelig forankring.

Lovforslaget har derfor til formål at gennemføre den aftalte modernisering af den eksisterende Public Service-Pulje, således at der fremover kan ydes tilskud til produktion af dansksprogede public service lyd- og billedprogrammer.

Formålet med lovforslaget er herudover at understøtte det fremtidige udvalgsarbejde, som skal sikre, at DR har en stærk og uafhængig bestyrelse, der kan varetage det ledelsesmæssige ansvar og uafhængigt af ejerne og særinteresser understøtte udviklingen af DR som en moderne medievirksomhed med folkelig forankring. Kulturministeren vil derfor med dette forslag forlænge beskikkelsesperioden for bestyrelsen, som blev beskikket i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022 således, der kan igangsættes et udvalgsarbejde med henblik på at fremlægge forslag til en ny udpegningsmodel for sammensætning af DR's bestyrelse.

Det fremgår endvidere af "Medieaftale for 2022-2025", at aftalepartierne er enige om et markant løft af mediestøtten til frie og uafhængige medier. Særligt til de lokale og regionale medier, hvis forretningsmodeller i stigende grad er blevet udfordret af de forandringer, som tech-giganternes indtog har skabt.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at i en tid, hvor mediernes vilkår forandrer sig, og den teknologiske udvikling går stærkt, er det afgørende at fremtidssikre mediestøtten og dermed adgangen til frie og uafhængige medier og et relevant udbud - både lokalt, regionalt og nationalt - der følger med befolkningens medievaner. Aftalepartierne vil derfor foretage en række konkrete ændringer af mediestøtten, som i højere grad skal være teknologi- og platformsneutral, men også igangsætte et arbejde om fremtidens mediestøtte, der skal gøre mediestøtten uafhængig af distributionsformer.

Det følger af "Medieaftale for 2022-2025", at aftalepartierne navnlig ønsker at styrke lokal og regional journalistik ved en omfordeling af den redaktionelle produktionsstøtte fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier og ved en styrkelse af ugeaviser.

Det følger af "Medieaftale for 2022-2025", at det maksimale tilskudsbeløb til større landsdækkende nyhedsmedier sænkes med henblik på at øge støtten til de lokale og regionale medier.

Det følger endvidere af "Medieaftale for 2022-2025", at der etableres en pulje med henblik på støtte til ugeaviser i lyset af disse mediers betydning for nærdemokratiet og nyhedsformidlingen i de lokale og regionale områder.

Endelig følger det af "Medieaftale for 2022-2025", at aftalepartierne ønsker at modernisere den redaktionelle produktionsstøtte og innovationspuljen, så støttekriterierne gøres mere platforms- og teknologineutrale.

Med lovforslaget vil betingelserne for opnåelse af redaktionel produktionsstøtte blive justeret, så støtten i højere grad vil medvirke til at styrke lokal og regional journalistik. Med lovforslaget foreslås, at der indføres et differentieret støtteloft, der vil sikre en omfordeling af redaktionel produktionsstøtte fra store landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at der etableres en pulje med henblik på støtte til ugeaviser.

Endelig foreslås med lovforslaget, at mediestøtten moderniseres ved, at den redaktionelle produktionsstøtte justeres, så den skrevne nyhedsformidling i højere grad vil kunne suppleres af øvrige formater, fx levende billeder og lyd, og innovationspuljen gøres platforms- og teknologineutral.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af Public Service-puljen

2.1.1. Gældende ret

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. ("radio- og fjernsynsloven"), jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 med senere ændringer henviser flere steder i lovteksten til begrebet "lyd- og billedprogrammer". Ved ændringen af radio- og fjernsynsloven af 9. juni 2020, jf. lov nr. 805 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69, blev § 2, stk. 6, indsat i radio- og fjernsynsloven, der definerer "billedprogram".

Det fremgår af § 2, stk. 6, i radio- og fjernsynsloven, at der ved et billedprogram forstås et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del uanset dets længde inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, herunder film af spillefilmslængde, videoklip, sportsbegivenheder, dokumentarprogrammer, børneprogrammer og tv-drama. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der med denne bestemmelse indsættes en definition af et billedprogram i overensstemmelse med direktivet om audiovisuelle medietjenesters definition af et program, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 108 som fremsat, side 19. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at definitionen foreslås afgrænset til ikke at omhandle indhold, der alene virker gennem hørelsen (lydprogrammer).

Public Service-puljen blev i henhold til "Medieaftale for 2015-2018", ændret således, at adgangen til at yde tilskud til public service-radioprogrammer blev afskaffet jf. lov nr. 1517 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed af 27. december 2014. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at denne ændring bl.a. skete på baggrund af Det Danske Filminstituts evaluering af Public Service-puljen 2011-2013 fra 2014, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 22 som fremsat, side 5. Det fremgik af evalueringen, at det havde vist sig svært at anvende de støttemidler, der var øremærket til radio, på fornuftig vis. Det fremgik herudover, at det kommercielle radiomarked var domineret af traditionelt formateret musikradio, og at der i branchen ikke var ambitioner om at udfordre DR P1 eller den daværende tilladelseshaver på den fjerde FM-kanal; Radio-24syv.

Den eksisterende Public Service-Pulje, der i dag administreres af Det Danske Filminstitut, yder støtte til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer samt til produktion af danske public service tv-programmer, der er målrettet børn og unge.

Puljen kan i dag søges af tv-stationer, hvis programvirksomhed retter sig mod Danmark, under forudsætning af at en række krav til dækningsgrad og distribution opfyldes. Derudover kan udbydere af on demand audiovisuelle medietjenester ligeledes søge puljen, dog under forudsætning af, at det støttede program efterfølgende udsendes på en flow-tv-kanal. Der kan ikke ydes støtte til tv-programmer, der alene distribueres via internettet. Endvidere skal støttede programmer være på dansk. DR og TV 2-regionerne er afgrænset fra at søge, jf. bekendtgørelse nr. 1579 af 27. december 2014 om tilskud til produktion af dansk public service tv (Public Service-Puljen).

Et støttet program skal repræsentere originalitet i forhold til det traditionelle udbud af programmer, der udsendes på de kommercielle tv-stationer. Derudover lægges vægt på, at et støttet program har kulturel og samfundsmæssig indvirkning eller bidrager til den almindelige offentlige debat, og kvalitet i den forstand, at et støttet program repræsenterer et højt kulturelt, fortællemæssigt eller produktionsmæssigt ambitionsniveau, jf. bekendtgørelse nr. 1579 af 27. december 2014 om tilskud til produktion af dansk public service tv (Public Service-Puljen).

Efter § 11 a i radio- og fjernsynsloven kan Det Danske Filminstitut efter regler fastsat af kulturministeren yde tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarprogrammer og public service-tv-programmer for børn og unge til udsendelse på andre fjernsynsforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-stationer og på on demand audiovisuelle medietjenester tilhørende andre end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-stationer.

Det fremgår af § 92 a, stk. 1, i radio- og fjernsynsloven, at kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.

I bekendtgørelsen om tilskud til produktion af dansk public service tv (Public Service-Puljen), jf. bekendtgørelse nr. 1579 af 27. december 2014 er der i medfør af lovens § 11 a og 92 a fastsat nærmere regler om, på hvilke betingelser, der kan ydes tilskud til de omhandlende programmer. Det fremgår blandt andet, at det er en forudsætning for opnåelse af støtte, at det pågældende tv-foretagendes programvirksomhed retter sig mod Danmark, og at det støttede program førstegangsudsendes på en af programforetagendets tv-kanaler, der når mindst 50 pct. af de danske husstande.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

"Medieaftale for 2022-2025" viderefører intentionerne fra den eksisterende Public Service-Pulje. Aftalepartierne finder dog i forlængelse heraf, at den øgede internationale konkurrence om danskernes medieforbrug gør det nødvendigt med en moderniseret public service-pulje, så der kan produceres dansksproget public service-indhold til flere målgrupper og på nye platforme.

Der eksisterer i dag et anderledes mediebillede end i 2014, hvor adgangen til at yde tilskud til public service-radioprogrammer blev afskaffet. Der er nu en række private aktører på markedet, som har ambitioner om at lave dansksproget public service-lydindhold. Lovforslaget har til formål at understøtte denne udvikling, hvor flere aktører på tværs af platforme kan få tilskud til at producere public service-indhold.

Lovforslaget vil medføre, at Public Service-Puljen udvides til at støtte produktion af dansksprogede public service lyd- og billedprogrammer. Der kan dermed fortsat ydes tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarprogrammer og public service-tv-programmer for børn og unge, ligesom der kan ydes tilskud til animation. Udvidelsen af Puljen vil bestå i, at der også vil kunne ydes tilskud til produktion af lydprogrammer. Puljen vil kunne søges af tv-stationer, udbydere af on demand audiovisuelle medietjenester, producenter og udbydere af radio og podcast. Puljen vil ikke kunne søges af DR og TV 2-regionerne, ikkekommercielle lokalradio- og tv-stationer og modtagere af tilskud til udøvelse af public service-programvirksomhed, jf. §§ 43 og 43 a i radio- og fjernsynsloven samt modtagere af mediestøtte, jf. § 1 i lov om mediestøtte.

I lyset af ambitionen i "Medieaftale for 2022-2025" om at øge bevidstheden om kønsulighed i mediebranchen foreslås det med lovforslaget endvidere at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 92 a i bekendtgørelsen om Public Service-Puljen til at fastsætte regler for udarbejdelse af kønsselvangivelser i forbindelse med modtagelse af midler fra Puljen.

Det er herudover hensigten at benytte bemyndigelsesbestemmelsen til i bekendtgørelsen om Public Service-Puljen at fastsætte regler, der udmønter punkterne i "Medieaftale for 2022-2025" om revision af de nuværende krav til distribution og dækningsgrad i lyset af medieudviklingen, så det sikres, at det støttede indhold kommer flest mulige danskere til gode.

EU-Kommissionens godkendelse af den foreslåede ordning skal indhentes, inden den kan iværksættes.

2.2. DR's bestyrelse

2.2.1. Gældende ret

§ 16 i radio- og fjernsynsloven regulerer udpegningen af DR's bestyrelse. Det følger bl.a. af bestemmelsens stk. 1, at DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer og 2 suppleanter herfor. Folketingets seks største partier indstiller hver 2 kandidater, som kulturministeren og partierne i fællesskab skal vælge imellem med henblik på udpegning af de 6 resterende medlemmer. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de 6 medlemmer, der er udpeget af kulturministeren og partierne.

Af § 16, stk. 2, fremgår det, at bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.

Det fremgår af § 16, stk. 5, at beskikkelserne til DR's bestyrelse gælder for 4 år. Det fremgår endvidere, at der alene én gang kan ske genbeskikkelse af bestyrelsesmedlemmer, jf. stk. 1.

Endeligt fremgår det af § 16, stk. 6, at der i tilfælde af udtræden fra bestyrelsen udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Det er ikke specificeret i radio- og fjernsynsloven, eller i lovens forarbejder, hvordan "de seks største partier", jf. § 16, stk. 1, skal forstås ved udskiftninger af bestyrelsesmedlemmer inden for en beskikkelsesperiode i det tilfælde, at Folketingets sammensætning ændres under beskikkelsesperioden.

Imidlertid har der været anlagt en forståelse af § 16, stk. 1, som har bevirket, at de aktuelt seks største partier i relation til mandatfordeling har været inddraget ved udskiftning af de to bestyrelsesmedlemmer, som har fundet sted inden for den nuværende beskikkelsesperiode. Denne praksis har været anvendt ved udskiftning af bestyrelsesmedlemmer inden for beskikkelsesperioden i henholdsvis i 2019 og 2021.

Der er i den forbindelse skabt en praksis for, at retten til at indstille en ny kandidat i tilfælde af et bestyrelsesmedlems udtræden tilfalder det på tidspunktet for udpegningen største parti i relation til mandatfordeling, som ikke tidligere har indstillet en kandidat.

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De gældende regler er ikke tydelige omkring, hvordan udskiftninger af bestyrelsen inden for beskikkelsesperioden håndteres i en situation, hvor den aktuelle sammensætning af Folketinget bevirker, at et af de partier, der udpegede et medlem af bestyrelsen, ikke længere er blandt de seks største.

Som følge af at det ikke er specificeret i radio- og fjernsynsloven eller i lovens forarbejder, hvordan "de seks største partier" skal forstås ved udskiftninger af bestyrelsesmedlemmer inden for en beskikkelsesperiode i det tilfælde, at Folketingets sammensætning ændres under beskikkelsesperioden, vurderer Kulturministeriet, at en præcisering af den hidtidige fortolkning af § 16, stk. 1 vil føre til øget klarhed. Det er derfor formålet med den foreslåede ændring, at det fortsat skal være praksis, at retten til at indstille en ny kandidat i tilfælde af et bestyrelsesmedlems udtræden tilfalder det på tidspunktet for udpegningen største parti i relation til mandatfordeling, som ikke tidligere har indstillet en kandidat.

På baggrund af "Medieaftale for 2022-2025" foreslås det, at beskikkelsesperioden for den siddende bestyrelse i DR, som er beskikket i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022, forlænges med yderligere 2 år således, at bestyrelsens beskikkelsesperiode vil udløbe den 31. december 2024. Det er hensigten at skabe de bedste forudsætninger for et udvalgsarbejde, der igangsættes med henblik på at fremlægge forslag til en ny sammensætning af DR's bestyrelse, som både sikrer faglige kompetencer, uafhængighed og en folkelig forankring.

Det vurderes, at en forlængelse af den siddende bestyrelses beskikkelsesperiode vil sikre den fornødne kontinuitet i DR's øverste ledelse, indtil udvalgsarbejdet er afsluttet. Arbejdet igangsættes inden udgangen af 2022 og afsluttes i slutningen af 2023. Det er hensigten, at der i 2024 vil kunne fremsættes et lovforslag om en ændret sammensætning og udpegningsmodel. Herved vil en ny udpegningsmodel kunne bringes i anvendelse ved udpegning af DR's bestyrelse for 2025. Det kommende udvalgsarbejde skal aflevere anbefalinger, der kan lægges til grund for politiske drøftelser af en fremtidig udpegningsmodel for DR's bestyrelse.

Den siddende bestyrelse blev beskikket for 4 år fra den 1. januar 2019. Bestyrelsens beskikkelse vil derfor, som reglerne er i dag, udløbe den 31. december 2022. Derfor lægger forslaget op til, at beskikkelsesperioden for den siddende bestyrelse forlænges med yderligere 2 år. Forslaget vedrørende denne ændring af radio- og fjernsynsloven skal træde i kraft den 28. december 2022 således, at forlængelsen af bestyrelsens beskikkelsesperiode finder anvendelse, inden deres periode udløber den 31. december 2022. Den siddende bestyrelse vil jf. lovens § 16, stk. 6, fortsat have mulighed for at udtræde af DR's bestyrelse.

2.3. Revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskab

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 37, stk. 1, i radio- og fjernsynsloven, at bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed årligt fastsætter budgettet for virksomheden. Budgettet skal endvidere sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering.

Det fremgår herudover af § 37, stk. 2, at regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd A/S, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.

De regionale TV 2-virksomheder, bortset fra TV Syd A/S, er herudover omfattet af Rigsrevisionens revisionsansvar, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 om revisionen af statens regnskaber m.m. ("rigsrevisorloven"). TV Syd A/S er et aktieselskab, hvorefter rigsrevisor har adgang til at gennemgå årsrapporten.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De regionale TV 2-virksomheder er finanslovfinansieret i form af driftstilskud fra Kulturministeriet. Kulturministeriet vil med lovforslaget ændre reglerne for revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber således, at den enkelte regionale TV 2-virksomheds årsregnskab fortsat revideres og påtegnes særskilt svarende til selvejende institutioner, der er omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet ("driftstilskudsloven") og dertilhørende bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet ("driftstilskudsbekendtgørelsen").

Den ændrede finansiering af de regionale TV 2-virksomheder til finanslovsfinansiering indebærer, at Rigsrevisionen i udgangspunktet ikke foretager selvstændig revision af de regionale TV 2-virksomheders årsregnskaber som hidtil, idet bevilling til de regionale TV 2-virksomheder nu indgår i det almindelige bevillingssystem og dermed i Rigsrevisionens samlede revision af Kulturministeriets paragraf i statsregnskabet. Henset til størrelsen på de enkelte regionale TV 2-virksomheders tilskud og for at sikre et tilstrækkeligt tilsynsgrundlag svarende til tilsynsgrundlaget i henhold til driftstilskudsloven og driftstilskudsbekendtgørelsen finder Kulturministeriet, at de enkelte regionale TV 2-virksomheders regnskaber fortsat skal revideres særskilt.

Kulturministeren og rigsrevisor vil på baggrund heraf indgå aftale i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om, at årsregnskaberne for de enkelte regionale TV 2-virksomheder fremover revideres og påtegnes af en godkendt revisor. Aftalen sikrer forudsætningerne for, at Rigsrevisionen vil kunne løse sin opgave med revision af statsregnskabet, herunder bevillingerne til de regionale TV 2-virksomheder, samtidig med at årsregnskabet for den enkelte regionale TV 2-virksomhed revideres og påtegnes særskilt. Årsregnskabet for TV Syd A/S vil fremover revideres af godkendt revisor, idet Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå årsrapporten.

Lovforslaget vil medføre, at budgetterne for de regionale TV 2-virksomheder fremover sendes til Kulturministeriet og Folketinget til orientering. Lovforslaget vil endvidere medføre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber fremover revideres af en godkendt revisor og forelægges Kulturministeriet med revisors bemærkninger, hvorefter det sendes til Folketinget til orientering. Endelig vil lovforslaget medføre mere ensartede regler for revisionen af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber.

2.4. Indførelse af et differentieret titelloft

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov om mediestøtte, at et nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 17,5 mio. kr. årligt fra hovedordningen.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at støtteloftet skal sikre en omfordeling af støtte fra større til mindre nyhedsmedier, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, side 7.

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af "Medieaftale for 2022-2025", at det maksimale tilskudsbeløb til hvert enkelt medie ("generelle titelloft") sænkes til 12,5 mio. kr. årligt med henblik på at sikre en omfordeling af den redaktionelle produktionsstøtte fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier. For lokale og regionale nyhedsmedier fastsættes støtteloftet dog til 18,5 mio. kr. årligt. Det fremgår endvidere, at der indføres et koncernloft på 90,0 mio. kr. årligt.

En sænkelse af støtteloftet kan i sig selv opfylde formålet om at tilgodese regionale og lokale nyhedsmedier i højere grad end hidtil, idet det hovedsageligt er landsdækkende nyhedsmedier, som rammer støtteloftet i dag.

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2, nr. 3 og nr. 5 vil indebære en regulering af støtteloftet for landsdækkende nyhedsmedier fra 17,5 mio. kr. til 12,5 mio. kr., og et særskilt støtteloft for regionale og lokale nyhedsmedier på 18,5 mio. kr. Endvidere foreslås det, at de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale nyhedsmedier vægtes med en faktor på 1,3 i beregningsgrundlaget for den redaktionelle produktionsstøtte.

Det foreslås, at der ved en vurdering af, om nyhedsmediet er lokalt eller regionalt lægges vægt på en række nærmere angivne parametre for opnåelse af øget tilskud som lokalt eller regionalt medie.

Lovforslaget vil medføre, at nyhedsmediet skal ansøge som lokalt eller regionalt medie med henblik på at opnå øget støtte. Nyhedsmediet skal i ansøgningen beskrive og dokumentere mediets lokale eller regionale profil. Det vil i sidste ende være Medienævnet, der på baggrund af en skønsmæssig helhedsvurdering ud fra en række nærmere angivne parametre vil afgøre, om nyhedsmediet vil kunne opnå et højere støtteloft og en højere vægtning i beregningsgrundlaget.

Forskellen mellem det generelle støtteloft og støtteloftet for lokale og regionale nyhedsmedier vil potentielt kunne påvirke konkurrencen mellem udbydere af de to forskellige former af nyhedsmedier. Dette skyldes, at udbydere af lokale og regionale nyhedsmedier potentielt vil kunne opnå en større støtte end udbydere, der er underlagt det generelle støtteloft.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 4 vil indebære, at en virksomhed, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter lov om mediestøtte maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på et beløb svarende til 90,0 mio. kr. årligt. Ved beregningen af støtteloftet betragtes alle koncernforbundne virksomheder, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, som en enkelt virksomhed. Støtte til ugeaviser efter lovforslagets § 2, nr. 8, medgår således ikke i beregningen af støtteloftet.

Der har ikke hidtil været en bestemmelse i lov om mediestøtte om et differentieret støtteloft og et koncernloft. Kulturministeriet vurderer, at en sænkelse af støtteloftet for de landsdækkende nyhedsmedier, en forhøjelse af støtteloftet for lokale og regionale nyhedsmedier og en højere vægtning af de lokale og regionale nyhedsmediers redaktionelle omkostninger i støtteberegningsgrundlaget vil betyde, at de lokale og regionale nyhedsmedier vil modtage en større del af den samlede redaktionelle produktionsstøtte. Koncernloftet vil medvirke til at understøtte, at omfordelingen af redaktionel produktionsstøtte fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier sker uden at skabe incitament til øget koncentration af lokale og regionale medier, så der eksisterer et mangfoldigt og relevant udbud af nyhedsmedier både lokalt, regionalt og nationalt.

2.5. Etablering af pulje til ugeaviser

2.5.1. Gældende ret

Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte, hvortil der ydes støtte til ugeaviser.

2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af "Medieaftale for 2022-2025", at der etableres en pulje, der skal fremme lokaljournalistik til borgerne. Den gruppe medier, der ønskes tilgodeset, er trykte og digitale ugeaviser med en redaktionel produktion, da de har en særlig betydning for nyhedsformidlingen og nærdemokratiet i lokale og regionale områder. Det er hensigten at sikre afgrænsning til andre typer af udgivelser, såsom lokale turisme- og erhvervsblade eller publikationer fra foreninger og organisationer, som ikke på samme måde har betydning for den lokale nyhedsformidling. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om mediestøtte.

Kulturministeriet vurderer, at der med oprettelse af en særskilt pulje, hvorefter der ydes støtte til ugeaviser, vil nyhedsformidlingen og nærdemokratiet i lokale og regionale områder blive understøttet.

Det foreslås, at tilskud fra ordningen ydes til trykte og digitale ugeaviser, hvis hovedformål ikke er kommerciel reklame, og som ikke har anden interessefremmende karakter.

Ydermere foreslås det, at medier, der modtager støtte fra puljen til ugeaviser, ikke samtidig kan opnå redaktionel produktionsstøtte eller etableringsstøtte.

Endelig foreslås det, at ansøgere skal indsende en tro- og loveerklæring på, at tilskuddet alene anvendes til at dække redaktionelle omkostninger.

2.6. Modernisering af mediestøtten

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om mediestøtte, at tilskud til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier kan ydes som redaktionel produktionsstøtte, som projektstøtte, eller som saneringsstøtte.

Det fremgår af § 6 i lov om mediestøtte, at der ydes projektstøtte til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier i form af tilskud til etablering og udvikling.

Det fremgår af § 7 i lov om mediestøtte, at der kan ydes tilskud til forundersøgelser og til projekter, hvor der etableres et nyt selvstændigt nyhedsmedie.

Det fremgår endvidere af § 8 i lov om mediestøtte, at der kan ydes tilskud til forundersøgelser og projekter om gennemførelse af omstilling eller udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie.

2.6.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af "Medieaftale for 2022-2025", at der, for at imødekomme danskernes ændrede mediebrug inden udredningsarbejdet om den fremtidige indretning af den offentlige mediestøtte er afsluttet, foretages en justering af reglerne for den redaktionelle produktionsstøtte.

Kulturministeriet vurderer, at med en justering af den redaktionelle produktionsstøtte vil det i højere grad være muligt at støtte medier, der ikke primært består af tekstindhold, så den skrevne nyhedsformidling i højere grad kan suppleres af fx lyd og levende billeder m.v. Skrevne nyheder skal dog fortsat udgøre en betydelig af nyhedsmediets samlede indhold forstået som minimum én tredjedel af nyhedsmediets samlede indhold. Nyhedsindholdet skal samtidig have en selvstændig værdi. Med selvstændig værdi forstås, at det skrevne nyhedsindhold skal være uafhængigt af nyhedsmediets øvrige indhold.

Det fremgår af "Medieaftale for 2022-2025", at støttekriterierne for at modtage innovationsstøtte gøres platforms- og teknologineutrale, så støtten kan ydes til nyhedsformidling via skrift, video, radio, podcast, animation mv.

Det fremgår endvidere, at støtte til udvikling kan gives til innovative projekter, som eksempelvis retter sig mod produktudvikling, markedsudvikling, forretningsudvikling og indholdsudvikling, så længe ansøgende projekters hovedformål vedrører formidling af det redaktionelle indhold.

Moderniseringen af innovationspuljen vil betyde, at innovationsstøtte kan ydes til nyhedsformidling via skrift, video, radio, podcast, animation mv.

Det foreslås, at redaktionel produktionsstøtte ikke alene kan ydes til nyhedsmedier, der primært består af tekstindhold, men også kan ydes til nyhedsmedier, hvor den skrevne nyhedsformidling i højere grad suppleres af fx lyd og levende billeder m.v. Skrevne nyheder skal dog fortsat udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Det foreslås, at tilskud som projektstøtte ikke alene kan ydes til skrevne nyhedsmedier, mens også kan ydes til nyhedsmedier med nyhedsformidling baseret på levende billeder, lyd m.v., herunder radio, podcast og animation.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De overordnede økonomiske konsekvenser fremgår af "Medieaftale for 2022-2025". Finansieringen af de af aftalen omfattede tilskud tilvejebringes ved finanslovsmidler og merlicensprovenu. Den bevillingsmæssige udmøntning af "Medieaftale for 2022-2025" vil blive indarbejdet på finanslovsforslaget for 2023.

Staten vil få begrænsede merudgifter i forbindelse med etablering af den nye pulje til ugeaviser. Lovforslaget vil i øvrigt ikke medføre yderligere økonomiske konsekvenser for staten i forhold til de økonomiske konsekvenser for staten, som de gældende støtteordninger på området har.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at have mindre negative implementeringskonsekvenser for staten, idet der lægges op til en udvidelse af den eksisterende Public Service-Pulje for så vidt angår lydprogrammer samt den eksisterende mediestøtteordning for så vidt angår en ny pulje til ugeaviser og modernisering af innovationspuljen, der kan medføre et øget antal ansøgninger om tilskud. Det bemærkes, at det er muligt at anvende allerede eksisterende IT-løsninger.

Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning, idet der bl.a. lægges op til at indføre hjemmel til digital selvbetjening i forbindelse med ansøgning om tilskud efter lov om mediestøtte.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke samlet set at have økonomiske konsekvenser af betydning for erhvervslivet. Lovforslaget forventes imidlertid at medføre en vis omfordeling af den offentlige støtte mellem virksomheder, der udgiver nyhedsmedier, herunder fra landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier, samt mellem virksomheder, der producerer public service lyd- og billedprogrammer. Lovforslaget forventes endvidere at medføre en mindre merudgift for de regionale TV 2-virksomheder i forbindelse med de foreslåede ændringer vedrørende revision af deres regnskaber.

Lovforslaget forventes at have enkelte mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet. For en række virksomheder vil de nye kriterier medføre ændringer i indberetningsgrundlaget.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne for agil, erhvervsrettet lovgivning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Den gældende mediestøtteordning er godkendt af EU-Kommissionen den 21. november 2013 i henhold til reglerne om støtte efter EU-traktaten. EU-Kommissionen godkendte den 22. januar 2020 en forlængelse af ordningen til og med den 31. december 2022. Lovforslaget kræver notifikation ved EU-Kommissionen, jf. reglerne om statsstøtte i EU-Traktaten, før loven kan træde i kraft.

EU-Kommissionens godkendelse af den foreslåede ordning vedrørende Public Service-Puljen skal indhentes, inden den kan iværksættes.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkast til lovforslag har været sendt i høring fra 1. juli til 18. august 2022 hos følgende myndigheder og organisationer: 24Nordjyske, 24syv, Advokatrådet, Aktionæren, Aller Media, Alrow Media, Altibox Film og serier, Altinget.dk, Antennesammenslutningen af 2012, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejderen, Arbejdermuseet, Avisen.dk, Bauer Media, BEAM Audio Agency, Berlingske, Berlingske Media, Bideo.dk - digital dannelse og deltagelse, Billedbladet Play, Bispebjerg Lokal-tv, Bladpuljens fordelingsudvalg, Blockbuster, Bonnier Publications, Borch Teknik, Bornholms Tidende, Broadcast Partners, BT, BTiTV, BumbleBee Productions, Børne- og Undervisningsministeriet, Børneavisen, Børsen, Canal Digital Danmark A/S, Canal6000, Center for Podcasting, Christiania TV, Cibicom, Computerworld, Copenhagen Bombay, Copydan, DAGBLADET / Frederiksborg Amts Avis, Dagbladet Holstebro-Struer-Lemvig, Dagbladet Information, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagens Byggeri, Dagens Medicin, Danish Dox, DanmarkC TV, Dansk BiblioteksCenter, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Filmskat, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Radioreklame, Dansk Student Tv Forening, Dansk Teater, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere (DAOM), Danske Filminstruktører, Danske Handicaporganisationer, Danske Mediedistributører, Danske Medier, Danske Regioner, DanToto Racing Live, Datatilsynet, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, Den Gamle By, Den Kristne Producentkomité, Den Uafhængige, Den2radio, Der Nordschleswiger, Designmuseum Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut (DFI), Det Grønne Museum, Det Nordjyske Mediehus, DI Digital, DILEM (Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Discovery Networks Danmark, DK4, dknyt Aps, DMJX, DR, Egmont, Ekstra Bladet, Energimuseet, Energistyrelsen, ENIGMA, Erhvervsstyrelsen, FAEM (Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medievirksomheder), FBG Mediehus, FDA (Forenede Danske Antenneanlæg), Filmcentralen, Filmdistributørerne, Filmlounge, Filmmagasinet Ekko, Filmperler, FilmStriben, Fiskeri-og Søfartsmuseet, Flensborg Avis, Folkeuniversitetet, Forbrugerombudsmanden, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Frederiksberg Lokal TV, Frihedsbrevet, FTVS - Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, Fyens Amts Avis, Fyens Stiftidende, Føljeton, Gammel Estrup, Global, Globalnyt, Good Company Pictures, Google Danmark, Grakom, Gramex, Gyldendal, Heartbeats, Helsingør Dagblad, Herning Folkeblad, Hi3G. Horsens Folkeblad, Hus forbi, Høreforeningen, IFPI, Industrimuseet, Ingeniøren, Version 2, InsideBusiness www.ib.dk, Institut for menneskerettigheder, IT-Branchen, Danmarks Jernbanemuseum, JP/Politikens Hus, Jydske Vestkysten, Jyllands-Posten, Jysk Fynske Medier, Jyske Bank TV, Kanal 1 web-tv, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kirke & Medier, Kjerteminde Avis - www.kjavis.dk, KL (Kommunernes Landsforening), KODA, Kommunen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kreativitet & Kommunikation, Kristeligt Dagblad, Kvindemuseet, Landsorganisationen i Danmark (LO), LETTER, Licitationen - Byggeriets Dagblad, Localeyes.tv, Lolland-Falsters Folketidende, LæringsCentret, M/S Søfart, Magasinet F5, Mandag Morgen, Mediascale, Medicinske Tidsskrifter, Mediehusene Midtjylland, Mediehuset København, Medienævnet, Medierådet for Børn og Unge, Medietrends, METV - Mesopotamia TV, Midtjyllands Avis, Min Bio, Moesgaard Museum, Monday Media, Monitormedier A/S, MTG (Modern Times Group), Nationalmuseet, NB Medier, NENT (Nordic Entertainment Group), Netavisen Pio, newsbreak.dk, NordenNu, Nordisk Film, Nordisk Film TV, Nordiske Medier, Nordjyske Stiftstidende, Nordvestnyt, Norkring, Norlys, NutAlone, Nye Medier, Odsgard A/S, Ophavsretligt Forum, Organisationen Danske Museer, Podimo, Politiken, POV International, Pressenævnet, Producentforeningen, Radio- og tv-nævnet, Radio4, Rakkerpak, Randers Amtsavis, Rigsrevisionen, Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer, SAML (Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet), Samrådet for Ophavsret, Samsø Posten, SE/Stofa, SEISMO, Sendesamvirket i København, Sermitsiaq, SF Anytime, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Slots- og Kulturstyrelsen, SLRTV, Sofarækken, Sport Live, STV Production A/S, Sundhedsstyrelsen, TDC/Yousee, Tech Media, Teknologiens Mediehus, Teleklagenævnet, Telenor, Telia Danmark, The Copenhagen Post, The Crowd, Third Ear, TV 2 DANMARK A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt Vest, TV SYD, TV-Kalundborg.dk, Uafhængige Scenekunstnere, UBOD, Udfordringen, Uptown TV, Vejle Amts Folkeblad/ Fredericia Dagblad, Viasat, Viborg Stifts Folkeblad, VICE, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, WAOO, Watch Medier, Weekendavisen, www.danwatch.dk, Yousee/nuuday, Zebrasport.dk, Zetland, Økonomisk Ugebrev, Aabenraa Lokal TV (TV ALT), Århus Stifttidende og Aarhus Universitetsforlag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 2 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed indeholder en række definitioner, som anvendes i loven. Definitionen af et "billedprogram" fremgår bl.a. af § 2, stk. 6. Der eksisterer ikke en selvstændig definition af et "lydprogram" i den gældende radio- og fjernsynslov. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede ændring af § 2, stk. 7, at der ved et lydprogram forstås indhold, der alene virker gennem hørelsen, og som udgør en individuel del uanset dets længde inden for en programflade eller et katalog, herunder radioprogrammer og podcasts.

Formålet med ændringen er at indføre en definition af et lydprogram i radio- og fjernsynsloven, således at begrebet på lige fod med "billedprogram" er selvstændigt defineret i loven. Det er endvidere hensigten, at definitionen skal danne grundlag for fastsættelsen af den moderniserede Public Service-Puljes rammer.

Den foreslåede definition af "lydprogram" vil finde anvendelse for de bestemmelser, der omhandler lyd- og billedprogrammer, herunder § 11 a om Public Service-Puljen. Det er dog ikke hensigten, at indførelsen af en definition af et lydprogram skal have konsekvenser i forhold til eksisterende programtilladelser, herunder public service-programtilladelser, samt Radio- og tv-nævnets praksis over for indehavere af disse tilladelser.

Til nr. 2

Efter § 11 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed kan Det Danske Filminstitut efter regler fastsat af kulturministeren yde tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarprogrammer og public service-tv-programmer for børn og unge. Der kan alene ydes tilskud til andre fjernsynsforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-stationer og på on demand audiovisuelle medietjenester tilhørende andre end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-stationer. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede ændring af § 11 a, at Public Service-Puljen på baggrund af "Medieaftale for 2022-2025" udvides til at støtte produktion af dansksprogede public service lyd- og billedprogrammer. Der kan dermed fortsat ydes tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarprogrammer og public service-tv-programmer for børn og unge, ligesom der kan ydes tilskud til animation. Udvidelsen af Puljen består i, at der nu også kan ydes tilskud til produktion af lydprogrammer, herunder radioprogrammer og podcasts.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring af § 11 a, at Public Service-Puljen på baggrund af "Medieaftale for 2022-2025" afgrænses således, at DR, de regionale TV 2-virksomheder, ikkekommercielle lokalradio- og tv-stationer og modtagere af tilskud til udøvelse af public service-programvirksomhed, jf. §§ 43 og 43 a, samt modtagere af mediestøtte, jf. § 1 i lov om mediestøtte ikke kan opnå tilskud gennem Puljen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længere vil være en betingelse for tilskud, at der er tale om produktion af en bestemt type af programmer. Det vil dog være en betingelse, at de pågældende lyd- og billedprogrammer betragtes som dansksprogede og som public service i henhold til principperne i lovens § 10.

Endeligt vil den foreslåede ændring medføre, at tilskudsmodtagere, der er omfattet af de nærmere angivne tilskudsordninger i henholdsvis radio- og fjernsynsloven samt lov om mediestøtte, afgrænses fra at kunne opnå tilskud gennem Public Service-Puljen, ligesom DR og de regionale TV 2-virksomheder fortsat ikke kan få tilskud gennem Puljen.

Til nr. 3

Det fremgår af § 16, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, at DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer og 2 suppleanter herfor. Folketingets seks største partier indstiller hver 2 kandidater, som kulturministeren og partierne i fællesskab skal vælge imellem med henblik på udpegning af de 6 resterende medlemmer. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de 6 medlemmer, der er udpeget af kulturministeren og partierne. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

På baggrund af den praksis, som har været anlagt i forbindelse med to udskiftninger af medlemmer af DR's bestyrelse inden for den nuværende beskikkelsesperiode, foreslås § 16, stk. 5, 1. pkt., ændret således, at det tydeliggøres, at Folketingets seks største partier på tidspunktet for udpegningen indstiller kandidater.

Det er hensigten at kodificere den praksis, der har været anlagt i forbindelse med udskiftninger af to bestyrelsesmedlemmer inden for den nuværende beskikkelsesperiode i henholdsvis 2019 og 2021. Hensigten vil på denne baggrund være, at retten til at indstille en ny kandidat i tilfælde af et bestyrelsesmedlems udtræden vil tilfalde det på tidspunktet for udpegningen største parti, som ikke tidligere har indstillet en kandidat.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at retten til at indstille en ny kandidat i tilfælde af et bestyrelsesmedlems udtræden vil tilfalde det på tidspunktet for udpegningen største parti, som ikke tidligere har indstillet en kandidat.

Til nr. 4

Det fremgår af § 16, stk. 5, i lov om radio og fjernsynsvirksomhed, at beskikkelserne for DR's bestyrelse gælder for 4 år, og at der alene kan ske genbeskikkelser af bestyrelsesmedlemmer én gang.

Det foreslås at indføre § 16, stk. 7, der har til hensigt at forlænge beskikkelsesperioden for bestyrelsen, som blev beskikket i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022, med yderligere 2 år, uanset begrænsningen, der følger af § 16, stk. 5.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den siddende bestyrelse, som blev beskikket i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022, forlænges med yderligere 2 år, så bestyrelsens beskikkelsesperiode vil udløbe den 31. december 2024.

Forslaget vedrørende denne ændring af radio- og fjernsynsloven skal træde i kraft den 28. december 2022 således, at forlængelsen af bestyrelsens beskikkelsesperiode vil finde anvendelse inden deres periode udløber den 31. december 2022. Den siddende bestyrelse vil, jf. lovens § 16, stk. 6, fortsat have mulighed for at udtræde af DR's bestyrelse.

Det er hensigten med den foreslåede ændring at skabe de bedste forudsætninger for et udvalgsarbejde, der igangsættes med henblik på at fremlægge forslag til en ny sammensætning af DR's bestyrelse, som både sikrer faglige kompetencer, uafhængighed og en folkelig forankring. Det vurderes, at en forlængelse af den siddende bestyrelses beskikkelsesperiode vil sikre den fornødne kontinuitet i DR's øverste ledelse, indtil udvalgsarbejdet er afsluttet. Arbejdet igangsættes inden udgangen af 2022 og afsluttes i slutningen af 2023. Herved vil en ny udpegningsmodel kunne bringes i anvendelse ved udpegning af DR's bestyrelse for 2025.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 37, stk. 1, i radio- og fjernsynsloven, at bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed årligt fastsætter budgettet for virksomheden. Budgettet skal endvidere sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering.

Det fremgår herudover af § 37, stk. 2, at regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.

Den foreslåede ændring af § 37 vil medføre, at Kulturministeriet og ikke kulturministeren tilsendes årligt budget for alle de regionale TV 2-virksomheder til orientering samt forelægges de regionale TV 2-virksomheders regnskaber til godkendelse. Hermed vil det være Kulturministeriet som hovedtilskudsyder, og ikke kulturministeren, der godkender regnskabet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 8 samt pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 37, stk. 2, i radio- og fjernsynsloven, at regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.

De regionale TV 2-virksomheder er fuldt finanslovfinansieret i form af driftstilskud, hvor Kulturministeriet er hovedtilskudsyder. Kulturministeriet vil med lovforslaget ændre reglerne for revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber således, at de i højere grad afspejler reglerne for selvejende institutioner, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet i overensstemmelse med lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet og dertilhørende bekendtgørelse. Årsregnskabet for TV Syd A/S vil fremover revideres af godkendt revisor, idet Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå årsrapporten.

Den foreslåede ændring af § 37 vil medføre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber fremover revideres af en godkendt revisor og forelægges Kulturministeriet med revisors bemærkninger til godkendelse, hvorefter det sendes til Folketinget til orientering. Med en godkendt revisor skal forstås en statsautoriseret eller registreret revisor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 8 og pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 37, stk. 2, 2. pkt., at for så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet af en statsautoriseret revisor.

Det følger derfor af den foreslåede ændring af § 37, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber fremover revideres af en godkendt revisor og forelægges Kulturministeriet med revisors bemærkninger til godkendelse, hvorefter det sendes til Folketinget til orientering. Med en godkendt revisor skal forstås en statsautoriseret eller registreret revisor.

Den foreslåede ændring vil medføre mere ensartede regler for revisionen af samtlige regionale TV 2-virksomheders regnskaber, idet alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber efter aftale mellem Kulturministeren og rigsrevisor fremover kan revideres af en godkendt revisor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 8 og pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af § 37, stk. 2, i radio- og fjernsynsloven, at regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor.

De regionale TV 2-virksomheder, bortset fra TV Syd A/S, er herudover omfattet af Rigsrevisionens revisionsansvar, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 om revisionen af statens regnskaber m.m. ("rigsrevisorloven"). TV Syd A/S er et aktieselskab, hvorefter rigsrevisor har adgang til at gennemgå årsrapporten.

De regionale TV 2-virksomheder er finanslovfinansieret i form af driftstilskud fra Kulturministeriet. Kulturministeriet vil med lovforslaget ændre reglerne for revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber således, at den enkelte regionale TV 2-virksomheds årsregnskab fortsat revideres og påtegnes særskilt svarende til selvejende institutioner, der er omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet ("driftstilskudsloven") og dertilhørende bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet ("driftstilskudsbekendtgørelsen").

Kulturministeren og rigsrevisor vil på baggrund heraf indgå aftale i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om, at årsregnskaberne for de enkelte regionale TV 2-virksomheder fremover revideres og påtegnes af en godkendt revisor. Aftalen sikrer forudsætningerne for, at Rigsrevisionen vil kunne løse sin opgave med revision af statsregnskabet, herunder bevillingerne til de regionale TV 2-virksomheder, samtidig med at årsregnskabet for den enkelte regionale TV 2-virksomhed revideres og påtegnes særskilt.

Det følger af den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, at regnskabet for den regionale TV 2-virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen, og at revisionsbestemmelserne for de regionale TV 2-virksomheder, herunder TV Syd, udgår af § 37, stk. 2.

Det følger af den foreslåede tilføjelse af § 37, stk. 3, at årsregnskaberne for TV Syd A/S fremover revideres af en godkendt revisor, idet Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå årsrapporten.

Det følger af den foreslåede tilføjelse af § 37, stk. 4, at Kulturministeren og rigsrevisor i henhold til § 9 i bekendtgørelse af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. kan aftale, at årsregnskaberne for hver af de øvrige regionale TV 2-virksomheder ligeledes skal revideres af en godkendt revisor.

Den foreslåede tilføjelse af § 37, stk. 3 og 4, vil medføre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber efter aftale mellem Kulturministeren og rigsrevisor fremover kan revideres af en godkendt revisor og forelægges Kulturministeriet med revisors bemærkninger til godkendelse, hvorefter det sendes til Folketinget til orientering. Med en godkendt revisor skal forstås en statsautoriseret eller registreret revisor. Den foreslåede ændring vil derfor medføre mere ensartede regler for revisionen af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber.

På baggrund af de foreslåede ændringer vedrørende revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber foreslås det at indføre § 37, stk. 5. Bestemmelsen har til hensigt at fastsætte en bemyndigelsesbestemmelse således, at kulturministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler for de godkendte revisorers opgave, der udføres i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Den foreslåede tilføjelse af § 37, stk. 5, vil medføre en præcisering af den godkendte revisors opgave vedrørende revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 92 a, stk. 1 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, at kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.

I bekendtgørelsen om tilskud til produktion af dansk public service tv (Public Service-Puljen), jf. bekendtgørelse nr. 1579 af 27. december 2014 er der i medfør af lovens §§ 11 a og 92 a fastsat nærmere regler om, på hvilke betingelser der kan ydes tilskud til de omhandlende programmer.

Det følger af den foreslåede ændring af § 92 a, stk. 1, at der i lyset af ambitionen i "Medieaftale for 2022-2025" for at øge bevidstheden om kønsulighed i mediebranchen, gives mulighed for at benytte bemyndigelsesbestemmelsen i § 92 a til i bekendtgørelsen om Public Service-Puljen at fastsætte regler for udarbejdelse af kønsselvangivelser i forbindelse med modtagelse af midler fra Puljen.

Det er herudover hensigten med den foreslåede ændring at benytte bemyndigelsesbestemmelsen i bekendtgørelsen om Public Service-Puljen til at fastsætte regler, der udmønter punkter i "Medieaftale for 2022-2025" om revision af de nuværende krav til distribution og dækningsgrad i lyset af medieudviklingen, så det sikres, at det støttede indhold kommer flest mulige danskere til gode.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides til at fastsætte regler for udarbejdelse af kønsselvangivelser og revision m.v., herunder krav til distribution og dækningsgrad.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

§ 1 i lov om mediestøtte opregner lovens tilskudsordninger.

Det fremgår af § 1 i lov om mediestøtte, at der ydes tilskud til trykte og skrevne internetbaserede nyhedsmedier i form af redaktionel produktionsstøtte, projektstøtte eller saneringsstøtte, som foreslås videreført.

Den redaktionelle produktionsstøtte ydes til trykte nyhedsmedier eksempelvis dagblade, dagbladslignende publikationer og fagblade samt til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, herunder indhold via apps og tablets. Herudover er det muligt at støtte nye og ukendte medieplatforme med henblik på det størst mulige udbud og udbredelse af nyheder. Det er således i denne forbindelse uden betydning, hvilken kategori et nyhedsmedie tilhører, og hvilken platform der benyttes til udbredelse af mediet. Der henvises til bemærkningerne til §§ 3-5 i forslag til lov om mediestøtte, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, der indeholder adgangskriterierne for, at et trykt eller skrevet internetbaseret nyhedsmedie kan modtage tilskud til redaktionel produktion af nyheder samt en beskrivelse af den såkaldte supplementsordning, hvorfra der kan ydes et ekstra tilskud til små landsdækkende dagblade.

Projektstøtte ydes til etablering af nye nyhedsmedier og til udvikling af eksisterende nyhedsmedier. Der henvises til bemærkningerne til §§ 6-9 i forslag til lov om mediestøtte, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, der indeholder en beskrivelse af den type aktiviteter, hvortil der kan ydes projektstøtte i form af etableringsstøtte og udviklingsstøtte.

Der kan ydes saneringsstøtte. Der henvises til bemærkningerne til § 10 i forslag til lov om mediestøtte, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, der indeholder en beskrivelse af saneringsstøtten, der kan ydes til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 1, stk. 1, vil medføre, at der indsættes en hjemmel til, at der kan ydes tilskud til ugeaviser.

Ved ugeaviser forstås trykte og digitale ugeaviser og ugeavislignende publikationer, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil medføre, at der indsættes en bestemmelse, så redaktionel produktionsstøtte også kan ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog fortsat udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Med den foreslåede bestemmelse vil det ikke alene være nyhedsmedier, der primært består af skrevne nyheder, der kan ydes redaktionel produktionsstøtte. Den skrevne nyhedsformidling vil hermed i højere grad kunne suppleres af øvrige formater, fx levende billeder, lyd, radio, podcast, animation m.v., og den redaktionelle produktionsstøtte bliver mere platforms- og teknologineutral.

Det foreslås dog, at skrevne nyheder fortsat vil skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold forstået som minimum én tredjedel af nyhedsmediets samlede indhold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at nyhedsindholdet samtidig skal have en selvstændig værdi. Med selvstændig værdi forstås, at det skrevne nyhedsindhold skal være uafhængigt af nyhedsmediets øvrige indhold. Skrevet indhold, der understøtter videoindslag, podcast mv., fx i form af transskribering, billedtekst, shownotes mv., vil således ikke kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold med selvstændig værdi. Skrevet indhold, der baserer sig på videoindslag, podcast mv. vil således kun kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold, såfremt det indeholder ekstra elementer, der giver indholdet en anden funktion for brugeren.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil medføre, at der indsættes en bestemmelse, så projektstøtte også kan ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes projektstøtte i form af etableringsstøtte og tilskud til eksisterende nyhedsmediers udvikling til nyhedsmedier med nyhedsformidling via skrevne nyheder, levende billeder, lyd m.v., herunder fx radio, podcast, animation m.v. Der er i bestemmelsen ikke krav om, at skrevne nyheder skal udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold. Projektstøtten gøres dermed platforms- og teknologineutral.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. og pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 2, nr. 6, i lov om mediestøtte, at det er en betingelse for at opnå tilskud, at et nyhedsmedie har et indhold, hvor mindst halvdelen er redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof, som foreslås videreført med en mindre ændring.

Med den foreslåede ændring udgår "i form af artikler m.v." med henblik på at gøre beskrivelsen af redaktionelt stof mere platforms- og teknologineutral.

Redaktionelt stof defineres som indhold, der ikke er annoncer. Indholdsfortegnelser, introer, navigationsfunktioner m.v. tæller med som redaktionelt indhold. Bestemmelsen er ikke udtømmende med henblik på, at der kan tages hensyn til den journalistiske innovation. Særskilt annonceindhold, der er adskilt fra det redaktionelle indhold vil ikke indgå i vurderingen. Det er hensigten at foretage vurderingen af skrevne internetbaserede nyhedsmediers indhold på baggrund af opmåling af nyhedsmediets wireframe, dvs. en internetsides ramme. For indhold, der består af levende billeder, lyd, mv., vil opmålingen ske i tid. Dvs. for fx podcast vil opmålingen således tage udgangspunkt i dens fulde længde.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslag til de nye bestemmelser i form af mediestøttelovens § 1, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og vil medføre, at den redaktionelle produktionsstøtte og projektstøtte gøres mere platforms- og teknologineutral.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 3, stk. 4, i mediestøtteloven, at et nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 17,5 mio. kr. årligt.

Det foreslås, at titelloftet ændres, så et nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 12,5 mio. kr. årligt, jf. dog den foreslåede § 3 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, hvoraf det fremgår, at et lokalt eller regionalt nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 18,5 mio. kr. årligt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af "Medieaftale for 2022-2025" og vil medføre, at det maksimale tilskudsbeløb for redaktionel produktionsstøtte for landsdækkende nyhedsmedier sænkes fra 17,5 mio. kr. til 12,5 mio. kr. med henblik på at styrke lokal og regional journalistik ved at sikre en omfordeling af den redaktionelle produktionsstøtte fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier. Forslaget indebærer endvidere, at der vil blive fastsat et særskilt støtteloft for lokale og regionale nyhedsmedier på 18,5 mio. kr., hvorfor der med bestemmelsen henvises til dette andet støtteloft for lokale og regionale nyhedsmedier.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets specielle bemærkninger til § 2, nr. 5.

Til nr. 4

Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte om et koncernloft.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en virksomhed der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4 maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på et beløb svarende til 90,0 mio. kr. årligt. Det følger endvidere, at ved beregningen af støtteloftet betragtes alle koncernforbundne virksomheder, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, som en enkelt virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4 maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på et beløb svarende til 90,0 mio. kr. årligt. Ved beregningen af støtteloftet vil alle koncernforbundne virksomheder, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, blive betragtet som en enkelt virksomhed. Støtte til ugeaviser efter lovforslagets § 2, nr. 8, vil således ikke medgå i beregningen af støtteloftet. Koncernbegrebet skal forstås i overensstemmelse med det udvidede virksomhedsbegreb, der fremgår af artikel 2 (2) i Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.

Medienævnets vurdering af, om en ansøger rammer koncernloftet vil ske med udgangspunkt i ansøgerens ansøgning. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår en enhed betragtes som kontrolleret af en anden enhed og dermed som én virksomhed. Medienævnet kan som led i behandlingen af en ansøgning eller i forbindelse med stikprøver foretage en selvstændig vurdering af en ansøgers eller tilskudsmodtagers opfyldelse af mediestøttelovens betingelser for støtte.

Koncernloftet vil sætte en grænse for, hvor stor en andel af den samlede mediestøtte en enkelt koncern kan oppebære. Loftet er primært foreslået for at understøtte, at omfordelingen af redaktionel produktionsstøtte fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier sker uden at skabe incitament til øget koncentration af lokale og regionale medier, så der vil eksistere et mangfoldigt og relevant udbud af nyhedsmedier både lokalt, regionalt og nationalt. Koncernloftet vil kunne medvirke til at hindre, at de største koncerner kan støttemaksimere ved at flytte redaktionelle omkostninger mellem medierne og dermed omgå beløbsloftet på 12,5 mio. kr. for landsdækkende nyhedsmedier og 18,5 mio. kr. for lokale og regionale nyhedsmedier. Et koncernloft vil imidlertid kunne få betydning for fremtidige konsolideringer i markedet for nyhedsmedier, herunder om der er aktører, der ønsker at købe eller fusionere med f.eks. lukningstruede medier.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte med adgangskriterier for, at der kan ydes øget tilskud til lokale og regionale nyhedsmedier.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse med adgangskriterierne for, at der kan ydes øget tilskud til lokale og regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Det foreslås i stk. 1, at der fra hovedordningen i den redaktionelle produktionsstøtte kan ydes øget tilskud til lokale og regionale nyhedsmedier.

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at opnå øget tilskud, at nyhedsmediet opfylder adgangskriterierne for at et nyhedsmedie kan modtage tilskud til redaktionel produktion af nyheder i hovedordningen i den redaktionelle produktionsstøtte, jf. mediestøttelovens § 3, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at et nyhedsmedie skal opfylde en række parametre for opnåelse af øget tilskud som lokalt eller regionalt medie. Den skønsmæssige vurdering af, om de enkelte ansøgende nyhedsmedier kan betragtes som et lokalt eller regionalt medie, der kan opnå øget støtte, foretages ud fra en række relevante parametre, som tilsammen danner grundlag for en afgørelse. Parametrene fungerer ikke som ekskluderende regler. Der lægges op til, at følgende parametre, der indgår i en samlet afvejning, taler for, at nyhedsmediet er et lokalt eller regionalt nyhedsmedie:

1) en væsentlig andel af det redaktionelle stof skal behandle lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,

2) en væsentlig andel af det selvstændigt journalistisk bearbejdede indhold behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,

3) der i nyhedsmediet jævnligt skal optræde redaktionelt indhold fra hele det pågældende geografiske område,

4) nyhedsmediets hovedredaktion er placeret i det pågældende geografiske område, og

5) nyhedsmediets branding og profil afspejler, at der er tale om et regionalt eller lokalt nyhedsmedie fra det pågældende geografiske område.

For parameter nr. 1 gælder, at stof fra nyhedsbureauer kan medregnes i opgørelsen i forhold til, om en væsentlig andel af nyhedsmediets redaktionelle stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område.

Det foreslås i stk. 4, at et nyhedsmedie selv skal ansøge om, at kunne ydes øget tilskud som lokalt eller regionalt medie og i sin ansøgning skal beskrive og dokumentere sin lokale eller regionale profil.

Det foreslås i stk. 5, at der ved pågældende geografisk område som angivet i § 3 a, stk. 3, nr. 1-5 i lov om mediestøtte, jf. lovforslagets § 2, nr. 5 forstås den eller de kommuner, som ansøger ved ansøgningen angiver som nyhedsmediets dækningsområde.

Det foreslås i stk. 6, at det samlede årlige tilskud til et lokalt eller regionalt nyhedsmedie maksimalt kan udgøre 18,5 mio. kr.

Det foreslås i stk. 7, at de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale medier i beregningsgrundlaget for hovedordningen i den redaktionelle produktionsstøtte vægtes med en faktor på 1,3. I udmålingen af den redaktionelle produktionsstøtte fordeles støtten forholdsmæssigt mellem de nyhedsmedier, der opfylder adgangsbetingelserne, i forhold til redaktionelle omkostninger forbundet med produktion af redaktionelt indhold i de enkelte medier, jf. dog støttelofterne i hovedordningen. Tilskuddene fastsættes således i relation til det enkelte nyhedsmedies redaktionelle omkostninger og midler, der er afsat til hovedordningen det pågældende år. Vægtningen af de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale nyhedsmedier foreslås at ske inden den forholdsmæssige fordeling af støtten.

Det foreslås i stk. 8, at tilskuddet til lokale og regionale medier, som for øvrige støttemodtager i hovedordningen, maksimalt kan udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktionelle omkostninger. Loftet over den maksimale støtteandel indføres ud fra ønsket om, at også de lokale og regionale nyhedsmedier skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af mediestøttelovens § 3, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Den foreslåede ændring vil sikre en styrkelse af lokal og regional journalistik ved at sikre en omfordeling af mediestøtten fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier.

Medienævnets vurdering af, om en ansøger kan betragtes om et lokalt eller regionalt nyhedsmedie vil ske med udgangspunkt i ansøgerens ansøgning. Medienævnet vil som led i behandlingen af en ansøgning eller i forbindelse med stikprøver kunne foretage en selvstændig vurdering af en ansøgers eller tilskudsmodtagers opfyldelse af mediestøttelovens betingelser for dette, jf. § 3 a i lov om mediestøtte, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 4, stk. 5, i lov om mediestøtte, at det samlede årlige tilskud til et nyhedsmedie ikke kan overstige 17,5 mio. kr.

Det foreslås, at det samlede årlige tilskud til et nyhedsmedie sænkes fra ikke at kunne overstige 17,5 mio. kr. til ikke at kunne overstige 12,5 mio. kr.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det maksimale tilskudsbeløb for redaktionel produktionsstøtte for landsdækkende nyhedsmedier sænkes fra 17,5 mio. kr. til 12,5 mio. kr., jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om mediestøtte, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie kan anses som selvstændigt, og om beregningsgrundlaget for de redaktionelle omkostninger og udformning af de tilskudsordninger, der er nævnt i §§ 3 og 4, ansøgningens indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Det foreslås, at der i lovens § 5, stk. 1, indsættes hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie kan anses som værende lokalt og regionalt, og nærmere regler for, at modtagere af mediestøtte skal udarbejde en kønsselvangivelse m.v. Det foreslås, at det videreføres, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie kan anses som selvstændigt, beregningsgrundlaget for de redaktionelle omkostninger og udformning af de tilskudsordninger, der er nævnt i §§ 3-4, ansøgningers indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision. Henvisning til tilskudsordningerne ændres hermed fra §§ 3 og 4 til §§ 3-4.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 5, stk. 1, udvides til at fastsætte nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie kan anses som værende lokalt og regionalt, og nærmere regler for, at modtagere af mediestøtte skal udarbejde en kønsselvangivelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der etableres mulighed for, at der ydes øget tilskud til lokale eller regionale nyhedsmedier, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Bestemmelsen indeholder en beskrivelse af den pulje, der foreslås oprettet til ugeaviser.

Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud til ugeaviser, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, hvis hovedformål ikke er kommerciel reklame, og som ikke har anden interessefremmende karakter. Ved ugeaviser skal forstås trykte og digitale ugeaviser og ugeavislignende publikationer, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum.

Det foreslås i stk. 2, at tilskuddet alene kan anvendes til at dække mediets redaktionelle omkostninger. Hensigten er, at tilskuddet skal bidrage til at øge eller styrke produktionen af redaktionelt indhold, så ugeaviserne øger deres samfundsmæssige værdi og leverer et efterspurgt og relevant produkt i det lokale eller regionale område.

Det foreslås i stk. 3, at ansøgere under strafansvar på tro og love ved ansøgning skal erklære, det vil sige være undergivet det skærpede strafansvar efter straffelovens § 161, at tilskuddet alene anvendes til at dække redaktionelle omkostninger. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 2, og foreslås for at understrege vigtigheden af, at tilskuddet alene anvendes til at dække redaktionelle omkostninger.

Det foreslås i stk. 4, at støtten alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte eller etableringsstøtte. Intentionen er at sikre, at det samme medie ikke på samme tid opnår støtte i form af redaktionel produktionsstøtte og tilskud til ugeaviser. Ugeaviser er dog ikke afskåret fra at ansøge om projektstøtte i form af udviklingsstøtte, såfremt medierne opfylder ordningens kriterier.

Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for hvad der anses som ugeaviser, tilskud til disse, beregningsgrundlag og udformning af tilskudsordningen, ansøgningers indhold, krav om erklæring, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision. Nærmere regler kan f.eks. være krav til redaktionelle årsværk, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold, lokalt fokus i et geografisk afgrænset lokalt område, om indholdet har interesse for beboerne i et geografisk afgrænset område, om der er redaktionelt indhold fra forskellige kilder, kønsselvangivelser m.v. Nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 8, vil medføre, at der kan ydes tilskud til ugeaviser, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, at tilskuddet alene kan anvendes til at dække mediets redaktionelle omkostninger, og at støtten alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte eller etableringsstøtte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 6 i lov om mediestøtte, at projektstøtte til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier ydes i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier.

Det foreslås, at lovens § 6, nyaffattes. Det foreslås således, at det videreføres, at projektstøtte til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier ydes i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier.

Det foreslås endvidere, at der som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, kan ydes projektstøtte til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at projektstøtte i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier vil kunne ydes til trykte nyhedsmedier, skrevne internetbaserede nyhedsmedier og nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Projektstøtten vil dermed være platforms- og teknologineutral.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1. Intentionen er, at støttekriterierne for at modtage innovationsstøtte gøres platforms- og teknologineutrale, så støtten kan ydes til projekter i relation til nyhedsformidling via skrift, levende billeder lyd m.v., herunder f.eks. radio, podcast, animation mv. Der vil ikke længere være krav om, at hovedindholdet af projektet skal vedrøre et skrevet nyhedsmedie.

Det foreslås, at der alene kan ydes projektstøtte til den type aktiviteter, der er nævnt i bestemmelsen.

Risikovilligheden i forhold til etableringsstøtten forventes at skulle være forholdsvis høj, idet hensigten med denne støtte er, at pluralisme og innovation i mediebilledet skal understøttes. Den forventede effekt og bæredygtigheden i projektet skal dog inddrages i vurderingen af, om der skal ydes etableringsstøtte.

Det forudsættes, at udviklingsprojekter, der ydes støtte til, har en vis overordnet betydning for det pågældende nyhedsmedie, idet der skal gælde en formodning om, at gennemførelsen af projektet vil have en mere langsigtet effekt på nyhedsmediet ved støtteperiodens udløb. Udviklingsstøtten forventes at være underlagt en mindre risikovillighed end etableringsstøtten, da støtten ydes til allerede eksisterende nyhedsmedier, hvilket afspejles i ordningens konkrete indretning herunder kravet om egenfinansiering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 7, stk. 4, i lov om mediestøtte, at der ikke samtidig kan opnås redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte eller saneringsstøtte til det nyhedsmedie, der etableres.

Det foreslås, at støtte til ugeaviser indsættes i § 7, stk. 4.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at nyhedsmedier, der etableres med etableringsstøtte i projektperioden ikke samtidig kan opnå tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte, støtte til ugeaviser eller saneringsstøtte. Hermed sidestilles i bestemmelsen støtte i form af støtte til ugeaviser med støtte i form af redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte eller saneringsstøtte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der etableres en ny pulje til ugeaviser, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 8 i lov om mediestøtte, at tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om gennemførelse af omstilling eller udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie.

Det foreslås, at det videreføres, at tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie.

De foreslås, at det udgår, at tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om "gennemførelse af omstilling".

Med forslaget vil der ikke længere kunne ydes tilskud til tilpasning af et nyhedsmedie til forholdene på det eksisterende marked, men til udvikling med perspektiv på fremtiden og hermed understøtte den innovative udvikling i mediebranchen. Ved udvikling forstås tiltag, der f.eks. understøtter nytænkning og innovation. Der vil eksempelvis kunne gives tilskud til forsøg med anvendelse af ny teknologi eller den infrastruktur, som anvendes til formidling af mediers indhold. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Tilskud til udvikling vil kunne ydes til projekter, som eksempelvis retter sig mod produktudvikling, markedsudvikling, forretningsudvikling og indholdsudvikling, så længe det ansøgende projekts hovedformål vedrører formidling af det redaktionelle indhold. Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Der fremgår af § 8, stk. 1, nr. 1, et "og" sidst i bestemmelsen.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 1, at "og" udgår.

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at der indsættes et nr. 3 i § 8, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.

Til nr. 13

Det fremgår af § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om mediestøtte, at for at yde tilskud til udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie, skal mediet opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, hvoraf det fremgår, at tilskud ydes til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Det foreslås, at henvisningen til § 3, stk. 1, og dermed henvisningen til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier udgår, så der kan ydes projektstøtte i form af tilskud til eksisterende nyhedsmediers udvikling til nyhedsmedier med nyhedsformidling via skrevne nyheder, levende billeder, lyd m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at projektstøtte i form af tilskud til eksisterende nyhedsmediers udvikling bliver mere platformsneutral, så støtten kan ydes til nyhedsmedier med nyhedsformidling via skrevne nyheder, levende billeder, lyd m.v. Den foreslåede bestemmelse følger op på et ønske om, at projektstøtten gøres mere platform- og teknologineutral, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og nr. 9.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 2, nr. 9 samt pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om mediestøtte, at for at yde tilskud til udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie, skal mediet opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, hvoraf det fremgår, at tilskud ydes til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Det foreslås, at henvisningen til § 3, stk. 1, og dermed henvisningen til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier udgår, så der kan ydes projektstøtte i form af tilskud til eksisterende nyhedsmediers udvikling til nyhedsmedier med nyhedsformidling via skrevne nyheder, levende billeder, lyd m.v. Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes krav om, at nyhedsmediet formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, da dette fremgår af henvisningen til § 3, stk. 1, der foreslås at udgå.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at projektstøtte i form af tilskud til eksisterende nyhedsmediers udvikling bliver mere platformsneutral, så støtten kan ydes til nyhedsmedier med nyhedsformidling via skrevne nyheder, levende billeder, lyd m.v. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 13, og følger op på et ønske om, at projektstøtten gøres mere platforms- og teknologineutral, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og nr. 9.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 2, nr. 9 samt pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte med et omsætningsloft for at yde projektstøtte i form af udviklingsstøtte til et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, så alene virksomheder med en årlig omsætning under 250,0 mio. kr. kan ydes tilskud til forundersøgelser og projekter om udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ved beregningen af omsætningsloftet betragtes alle koncernforbundne virksomheder som en enkelt virksomhed. Koncernbegrebet skal forstås i overensstemmelse med det udvidede virksomhedsbegreb, der fremgår af artikel 2 (2) i Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.

Medienævnets vurdering af, om en ansøger rammer omsætningsloftet vil ske med udgangspunkt i ansøgerens ansøgning. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår en enhed betragtes som kontrolleret af en anden enhed og dermed som én virksomhed. Medienævnet kan som led i behandlingen af en ansøgning eller i forbindelse med stikprøver foretage en selvstændig vurdering af en ansøgers eller tilskudsmodtagers opfyldelse af mediestøttelovens betingelser for støtte.

Den foreslåede bestemmelse, vil medføre, at omsætningsloftet sætter en grænse for, hvor stor en omsætning nyhedsmedier og koncerner kan have, hvis de skal kunne ydes tilskud til udvikling. Omsætningsloftet er primært foreslået for at understøtte udviklingen af nye mindre og uafhængige nyhedsmedier.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af § 8, stk. 2, i lov om mediestøtte, der jf. lovforslagets § 2, nr. 15, ændres til stk. 3, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til udvikling, ansøgningens indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Dette foreslås videreført. Endvidere foreslås det, at kulturministeren også kan fastsætte nærmere regler om beregning af omsætningsloftet, jf. lovforslagets § 2, nr. 16.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides til at fastsætte nærmere regler om beregning af omsætningsloftet. Forslaget er en konsekvens af, at der etableres et omsætningsloft, jf. lovforslagets § 2, nr. 15.

Til nr. 17

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive indført obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår ansøgning om tilskud fra samtlige mediestøtteordninger med undtagelse af saneringsstøtte, jf. § 10 i mediestøtteloven. Undtagelsen for saneringsstøtte er begrundet i, at ansøgningen skal være ledsaget af en behovsspecifikation. Dertil vil de enkelte parametre hos ansøgere af saneringsstøtte være af så divergerende karakter, at det ikke giver mening at ansøge via ansøgningsskabeloner.

Hvis Medienævnet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening, kan Medienævnet dog acceptere, at ansøgningen indgives på en anden måde end ved digital selvbetjening.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 28. december 2022. Med den foreslåede bestemmelse vil reglerne om forlængelse af beskikkelsesperioden for DR's bestyrelse, som blev beskikket i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022, træde i kraft inden beskikkelsesperioden for denne bestyrelse ellers ville udløbe.

Det foreslås i stk. 2, at denne lovs § 1, nr. 1-3 og 5-9, der vedrører ændringer af radio- og fjernsynsloven træder i kraft den 1. januar 2023. Med den foreslåede bestemmelse vil reglerne om Public Service-Puljen og revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber træde i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslås i stk. 3, at kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 2, der vedrører ændringer af lov om mediestøtte. Ændringen af mediestøtteloven skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, forinden loven kan sættes i kraft, hvorfor det foreslås, at kulturministeren, når Kommissionens godkendelse foreligger, fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 2.

Det foreslås i stk. 4, at den foreslåede § 16, stk. 7 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., ophæves den 31. december 2024. Forslaget indebærer, at de ændringer af beskikkelsesperioden for den bestyrelse, som blev beskikket i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022, der gennemføres med lovforslaget, automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge de ændrede reglers gyldighedsperiode. Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af lovændringerne skal foretages en vurdering af omfanget af lovens anvendelse og lovens effektivitet.

Det foreslås i stk. 5, at loven ikke skal finde anvendelse på tilsagn om tilskud til etablering efter § 7 i mediestøtteloven og tilskud til udvikling efter § 8 i mediestøtteloven, som er afgivet før lovens ikrafttræden, idet det foreslås, at sådanne tilsagn skal behandles efter de hidtil gældende regler.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hovedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov