Fremsat den 6. oktober 2022 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)

Forslag

til

Lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer

Kapitel 1

Etablering, formål og definition

§ 1. Fonden for Plantebaserede Fødevarer oprettes som en tilskudsordning inden for den offentlige forvaltning.

Stk. 2. Fonden har til formål at bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer.

§ 2. Fonden kan yde tilskud til videnoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling, herunder sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, og til fremstødsforanstaltninger for plantebaserede fødevarer, deltagelse i kvalitetsordninger og lignende.

§ 3. Ved plantebaserede fødevarer forstås i denne lov alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer, herunder både uforarbejdede og forarbejdede råvarer og ingredienser, herunder i kombination med enzymer og andre ikke-animalske ingredienser, der er egnede til fødevarefremstilling.

Kapitel 2

Bestyrelse og sekretariat

§ 4. Fonden for Plantebaserede Fødevarer ledes af en bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på baggrund af indstillinger fra en række indstillingsberettigede organisationer.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de nærmere regler for bestyrelsen for Fonden for Plantebaserede Fødevarer, herunder regler for antallet af medlemmer af bestyrelsen, sammensætningen af bestyrelsen, udpegningsperioden, udpegning af en forperson, honorering af medlemmerne af bestyrelsen og tilbagekaldelse af et bestyrelsesmedlems udnævnelse. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger de indstillingsberettigede organisationer.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter fondens forretningsorden. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestyrelsen kan delegerer afgørelseskompetence til forpersonen og sekretariatet.

§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen.

Kapitel 3

Strategi, tildeling af tilskud m.v.

§ 6. Bestyrelsen udarbejder forslag til en flerårig strategi, der identificerer hovedudfordringer i sektoren og fondens indsatsområder. Mindst halvdelen af fondens midler søges målrettet projekter, der vedrører plantebaserede økologiske fødevarer.

Stk. 2. Forslaget til flerårig strategi forelægges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til godkendelse.

§ 7. Bestyrelsen udarbejder hvert år forslag til en étårig handlingsplan for konkrete indsatsområder for fonden. Den étårige handlingsplan skal medvirke til gennemførelse af fondens strategi og danne grundlag for bestyrelsens indkaldelser og prioritering af projektansøgninger om tilskud.

Stk. 2. Forslag til handlingsplanen forelægges for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til godkendelse.

§ 8. Bestyrelsen udarbejder en årlig beretning om fondens virke i det foregående år.

§ 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for fondens strategi, handlingsplaner og årlige beretning.

§ 10. Bestyrelsen indkalder projektansøgninger på baggrund af den godkendte handlingsplan, jf. § 7, og den bevilling, der er fastsat på de årlige bevillingslove.

Stk. 2. Fonden offentliggør i forbindelse med indkaldelse af projektansøgninger de maksimale tilskudssatser, der skal være gældende for de projekter, som indkaldelsen vedrører. Fonden offentliggør de kriterier, der indgår i vurderingen af de enkelte projektansøgninger om tilskud.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indkaldelsen af projektansøgninger, jf. stk. 1 og 2, afgørelse om tilsagn om tilskud til projekter.

§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om ansøgning, tildeling og ydelse af projekttilskud fra fonden, herunder om tilskudsbetingelser, maksimale tilskudssatser og om tilskud til projekter, der kan opnå tilskud efter anden lovgivning, herunder at der ikke kan gives tilskud i henhold til denne lov.

§ 12. Fonden indhenter forskningsfaglig rådgivning hos Danmarks Innovationsfond i henhold til lov om Danmarks Innovationsfond.

§ 13. Det er en betingelse for at opnå tilsagn om tilskud fra fonden, at projektet ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn.

§ 14. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fondens virke, herunder om følgende:

1) Regnskaber, revision og effektvurdering vedrørende projekter, hvortil der gives tilsagn om tilskud.

2) Offentliggørelse af resultaterne af de projekter, hvortil der gives tilsagn om tilskud.

3) Udbetaling af tilskud, der er ydet under loven.

4) Evaluering af tilskudsordningen.

Kapitel 4

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud

§ 15. Bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn i følgende tilfælde:

1) Tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

2) Tilsagnshaver har tilsidesat sin pligt til at yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse eller til at udlevere eller indsende det nødvendige materiale til fonden, jf. § 16, stk. 3.

3) Tilsagnshaver ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter kapitel 5.

4) Projektet ikke er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.

5) Tilsagnshavers er gået konkurs eller indtrådt i likvidation.

Stk. 2. Bortfalder tilsagn om tilskud helt eller delvist, jf. stk. 1, kan bestyrelsen træffe afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud. Ved tilbagebetaling af tilskud, der er ydet efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, tillægges rente. Forrentning skal ske med den til enhver tid fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen ved tilbagebetaling af statsstøtte. Renter tilskrives med renters rente fra den dato, hvor støtten første gang blev stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen for tilbagebetaling af støtten. Renter, der er påløbet i det foregående år, tilskrives rente hvert efterfølgende år.

Kapitel 5

Kontrol

§ 16. Tilsagnshaver skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov skal opfyldes, underrette fonden, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Tilsagnshaver skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov skal opfyldes, på fondens forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt.

Stk. 3. Tilsagnshaver skal efter anmodning fra fonden udlevere eller indsende regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. til brug for kontrollen.

§ 17. Fonden fører tilsyn med, at tilsagnshaver opfylder betingelserne for tilsagn om tilskud.

Stk. 2. Fonden har til enhver tid, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter denne lov med henblik på at kunne gennemføre kontrol med tilsagnshavere. På tilsvarende måde har fonden adgang til det materiale, der er nævnt i § 16, stk. 3, for at kunne gennemføre kontrol med tilsagnshavere.

Stk. 3. Bestyrelsen kan delegere fondens beføjelser efter stk. 2, til en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Stk. 4. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af den kontrol, der er nævnt i stk. 1 og 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om kontrol af tilsagnshavere.

§ 18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af denne lov, med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Kapitel 6

Digitalisering

§ 19. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis bestyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions retsakter om forhold, der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og den til enhver tid gældende nationale eID-løsning el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Kapitel 7

Klageadgang

§ 20. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i nævnets afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser truffet af fonden kan alene påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden kan genoptage en sag, efter der er indgivet klage. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelsen af klagen, videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.

Kapitel 8

Straf

§ 21. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov, eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til §§ 16 og 17, stk. 2,

2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til denne lov, eller som forsøger herpå,

3) undlader at udlevere eller indsende den dokumentation eller afgive de oplysninger, herunder oplysninger eller dokumentation m.v., som den pågældende har pligt til at afgive eller indsende i henhold til §§ 16 og 17, stk. 2, eller

4) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter denne lov, jf. § 17, stk. 2.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne eller af vilkår, der fastsættes i henhold til reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Etablering af Fonden for Plantebaserede Fødevarer

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Fondens formål mv.

2.1.2.2. Fonden for Plantebaserede Fødevarers bestyrelse

2.1.2.3. Sekretariatsbetjening af bestyrelsen

2.1.2.4. Strategi og handlingsplaner

2.1.2.5. Fonden for Plantebaserede Fødevarers tilskudsmuligheder

2.1.2.6. Fonden for Plantebaserede Fødevarers kontrol med ydede tilskud

2.1.2.7. Digitalisering

2.1.2.8. Klageadgang

2.1.2.9. Straf

3. Konsekvenser for FN's Verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Natur- og miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den 4. oktober 2021 indgik regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Efter aftalen skal der oprettes en fond for plantebaserede fødevarer, der bl.a. kan støtte udviklingsaktiviteter såsom sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, uddannelse og vidensformidling. Det skal tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer.

Fondens arbejde skal bidrage til klima-, vandmiljø- og biodiversitetsmålsætningerne i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug ved at understøtte vækst og nye indtjenings- og jobmuligheder på det plantebaserede fødevareområde. Det er hensigten, at fonden skal have fokus på værdikæder fra producent til forbruger og relationerne herimellem samt fokus på nye produkter og muligheder inden for plantebaserede fødevarer. Fondens tilskud vil bl.a. kunne gå til virksomheder, organisationer og forsknings- og vidensformidlingsinstitutioner.

Med lovforslaget foreslås det, at fonden skal bidrage til at udvikle sektoren for plantebaserede fødevarer, og samtidig skal det sikres, at tilskud ydes i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Det betyder, at udmøntningen af udviklingsaktiviteterne efter forslaget vil ske i form af tilskud til videnoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, til fremstødsforanstaltninger for planteprodukter, deltagelse i kvalitetsordninger og lignende.

Der afsættes som følge af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug ca. 85 mio. kr. årligt i 2023-2030 til fonden, og finansieringen tilvejebringes ved omprioritering af Promilleafgiftsfonden for Landbrugets midler på finansloven.

Fonden udgøres af bestyrelsen og sekretariatet.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Etablering af Fonden for Plantebaserede Fødevarer

2.1.1. Gældende ret

Der er ikke på nuværende tidspunkt i Danmark oprettet en fond med formålet at bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer. Der findes dog lignende ordninger som Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og landbrugets promille- og afgiftsfonde (herfra som samlebetegnelse benævnt "landbrugets fonde"), der yder tilskud til en række af de samme kategorier, som den foreslåede nye fond vil kunne yde tilskud til.

GUDP er en statslig tilskudsordning, der finansieres på årets finanslov. Formålet med GUDP er at bidrage til en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodproduktion, herunder bidrage til udvikling af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse, arbejdsmiljø og videreudvikling af en markedsdrevet økologisk sektor samtidig med, at et højt niveau sikres inden for følgende områder: klima, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sundhed. Sekretariatet for ordningen er henlagt til Landbrugsstyrelsen, som varetager den administrative håndtering af tilskudsordningen. Sekretariatet gennemgår de indkomne ansøgninger og sikrer, at de opfylder betingelserne i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, jf. lovbekendtgørelse nr. 23 af 4. januar 2017 (GUDP-loven) for at kunne modtage støtte. Sekretariatet bistår bl.a. bestyrelsen for programmet med åbning af ansøgningsrunder, udbetaling af tilskud og den løbende sagsbehandling i øvrigt. Derudover understøtter sekretariatet bestyrelsen for GUDP med udarbejdelse af ordningens strategi og handlingsplaner samt årsberetning.

GUDP ledes af en ekstern bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på baggrund af indstillinger fra en række ministerier, jf. § 2 i GUDP-loven. Bestyrelsen træffer beslutning om tildeling af tilskud eller afslag samt træffer afgørelse om strategien for ordningen. Bestyrelsen er dermed ordningens besluttende organ.

Landbrugsstyrelsens Interne Revision fører tilsyn med ordningen. Derudover er ordningen omfattet af rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2021 om revisionen af statens regnskaber m.m., der indebærer, at den eksterne revision varetages af Rigsrevisionen.

Landbrugets fonde er en samlet betegnelse for de tre promilleafgiftsfonde, der finansieres på finansloven, og ni produktionsafgiftsfonde. Fondene er oprettet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med hjemmel i § 6 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020 (landbrugsstøtteloven).

Landbrugets fonde er statsligt oprettede fonde, der ledes af en bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på baggrund af indstillinger fra en række organisationer, jf. § 8 i landbrugsstøtteloven. Organisationerne repræsenterer både erhvervet og det offentlige. Bl.a. Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet Tænk er således indstillingsberettigede.

Fondenes sekretariat varetages af landbrugserhvervet, primært ved Landbrug & Fødevarer, og bistår bestyrelserne med ansøgningsmateriale, tilskudshåndtering m.v. Landbrugets fonde er særlige forvaltningsmyndigheder, som bl.a. forvalter offentlige midler, og som er omfattet af bl.a. forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med fondenes budgetter og regnskaber, der indsendes til godkendelse hos Landbrugsstyrelsen. Derudover fører Landbrugsstyrelsen også et forvaltningsmæssigt tilsyn med fondene, hvor fondenes sagsbehandling m.v. gennemgås. Landbrugsstyrelsen er endvidere klageinstans for afgørelser truffet af fondene.

2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

På samme måde som GUDP etableres den foreslåede Fond for Plantebaserede Fødevarer som en statslig tilskudsordning og finansieres over finansloven. Bestyrelsen for fonden vil være en særlig forvaltningsenhed, der i sit arbejde, herunder i forbindelse med afgørelser om tilsagn og afslag på tilskud, vil være omfattet af den offentligretlige regulering, herunder bl.a. forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven og databeskyttelsesloven.

Fonden foreslås ledet af en bestyrelse, der foreslås udpeget af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. I modsætning til GUDP vil udpegningen af bestyrelsen ikke ske på baggrund af indstillinger fra andre ministerier, men på baggrund af indstillinger fra en række organisationer inden for plantesektoren. Det forventes, at de indstillingsberettigede organisationer bliver Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Plantebranchen, Fødevareforbundet NNF, Dansk Industri, Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen, Forbrugerrådet Tænk, Klimarådet og Dansk Erhverv. De indstillingsberettigede organisationer udvælges med henblik på at sikre, at bestyrelsesmedlemmerne til Fonden for Plantebaserede Fødevarer har de relevante faglige egenskaber og viden om plantesektoren til at virke for udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer. Bestyrelsesmedlemmerne vil blive udpeget på baggrund af deres personlige og faglige kompetencer og vil således ikke i forbindelse med bestyrelsesarbejdet skulle varetage erhvervs- eller organisationsinteresser.

Fondens sekretariat foreslås varetaget af Landbrugsstyrelsen. Sekretariatet skal bistå bestyrelsen med opgaver svarende til dem, som GUDP-sekretariatet udfører. Sekretariatet foreslås henlagt til Landbrugsstyrelsen for at sikre fondens uafhængighed i forhold til erhvervs- og organisationsinteresser. Der vil blive ført tilsyn med fonden ved Intern Revision i Landbrugsstyrelsen og fonden vil være omfattet af rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2021 om revisionen af statens regnskaber m.m., der indebærer, at den eksterne revision varetages af Rigsrevisionen. Da sekretariatet for fonden foreslås at skulle henlægges til Landbrugsstyrelsen, skal fonden ikke fremsende budgetter og regnskaber til kontrol og godkendelse i Landbrugsstyrelsen. Derved vil fonden adskille sig fra landbrugets fonde, som skal fremsende både budgetter og regnskaber til kontrol og godkendelse, jf. landbrugsstøttelovens § 9, stk. 1.

Fonden vil således adskille sig fra både landbrugets fonde og fra GUDP bl.a. i forhold til indstillingsberettigede til bestyrelsen, sammensætningen af bestyrelsen og sekretariatsbetjeningen, hvilket sikrer den fornødne uafhængighed og relevante faglige kompetencer til bestyrelsen.

2.1.2.1. Fondens formål mv.

Det har ved Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug været et politisk ønske at sætte fokus på sektoren for plantebaserede fødevarer og omstilling af fødevareproduktionen til en højere grad af planteproduktion til human konsum. Fonden skal udmønte dette fokus og søge at øge og udvikle sektoren gennem tilskud til projekter vedrørende plantebaserede fødevarer.

Det foreslås, at formålet for den nye Fond for Plantebaserede Fødevarer vil være at bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer. Det foreslås ligeledes, at mindst halvdelen af fondens midler søges målrettet projekter, der vedrører plantebaserede økologiske fødevarer.

For at opnå formålet i den foreslåede § 1, stk. 2, kan fonden yde tilskud til videnoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, fremstødsforanstaltninger for planteprodukter, deltagelse i kvalitetsordninger og lignende. Disse begreber anvendes i EU's statsstøtteregler og dækker over bl.a. erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling, deltagelse i messer for produkter og kvalitetsordninger, der kan være til beskyttede oprindelsesbetegnelser eller andre særlige kvaliteter ved et produkt. Det kan f.eks. også være klimamærker eller økologiske mærker. Det foreslås, at fondens støttemuligheder formuleres i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, idet formuleringerne vurderes at afspejle ordlyden i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Da plantebaserede fødevarer både kan være produceret inden for landbruget og inden for akvakultur, som f.eks. tang og andre spiselige alger, foreslås begrebet defineret i loven. Med denne lov foreslås plantebaserede fødevarer at være alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer, herunder både uforarbejdede og forarbejdede råvarer og ingredienser evt. i kombination med enzymer og andre ikke-animalske ingredienser, der er egnede til fødevarefremstilling.

Fonden kan med sit formål og virke bidrage til, at de fødevarer, der produceres, er sunde, velsmagende, af høj kvalitet, betalelige og tilgængelige for forbrugere. Fonden vil desuden kunne styrke fødevare- og jordbrugssektorens konkurrenceevne og fremme udviklingen af nye plantebaserede fødevareprodukter. Derudover vil fonden kunne bidrage til at sikre miljø, klima og gode arbejdsbetingelser i sektoren.

Som fastsat i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug skal det tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler anvendes til projekter vedrørende økologiske plantebaserede fødevarer.

Fonden indgår som en del af den grønne omstilling af dansk landbrug og medvirker til at fremme plantebaserede fødevarer, herunder enzymer som tilsætnings- og hjælpestoffer i fødevareproduktionen, som et fremtidigt vækstområde, hvor nye indtjenings- og jobmuligheder kan etableres under hensyn til vækst, miljø og klima.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 1, 2 og 3 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.2. Fonden for Plantebaserede Fødevarers bestyrelse

Med lovforslaget bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte de nærmere regler om bestyrelsen for den foreslåede Fond for Plantebaserede Fødevarer. Der lægges op til en bemyndigelsesordning, da sektoren for plantebaserede fødevarer er under udvikling, og fonden bliver en nyskabelse. Bemyndigelsesordningen giver mulighed for løbende at tilpasse fondens forhold, herunder bestyrelsens sammensætning og udpegning, så det sikres, at bestyrelsen tilføres de fornødne kompetencer.

Der er mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgået aftalte om, at der for den første bestyrelsesperiode vil blive nedsat en bestyrelse på i alt 11 medlemmer. Udgangspunktet vil være, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger forpersonen for fonden uden forudgående indstilling og udpeger de 10 bestyrelsesmedlemmer på baggrund af indstillinger fra relevante organisationer. Bestyrelsen forventes at virke i en periode på fire år ad gangen. Det vil være muligt i løbet af perioden at ændre på sammensætningen af bestyrelsen, hvis et medlem ønsker at udtræde. Et nyt bestyrelsesmedlem, der indtræder i stedet, vil blive udnævnt for den resterende del af den fireårige periode.

De indstillingsberettigede organisationer mv. foreslås fastlagt i en bekendtgørelse udstedt i medfør af denne lov, og foreslås at bestå af repræsentative producent-, branche - og interesseorganisationer, herunder repræsentanter for økologiske producenter og repræsentative råd. Det forventes, at følgende organisationer vil være indstillingsberettigede: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Plantebranchen, Fødevareforbundet NNF, Dansk Industri, Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen, Forbrugerrådet Tænk, Klimarådet og Dansk Erhverv. Det er væsentligt, at bestyrelsen får en bred kompetencefordeling, herunder inden for f.eks. produktion, forarbejdning, innovation, forskning og udvikling, kommunikation og økonomisk forvaltning. Det er derudover væsentligt, at der i bestyrelsen er medlemmer med ledelsesmæssig erfaring og kompetencer, der kan sikre, at fonden ledes med en høj grad af professionalisme. Bestyrelsen vil efter forslaget på baggrund af medlemmernes faglige kompetencer skulle udarbejde en strategi og handlingsplaner for fondens arbejde samt vurdere de enkelte ansøgninger i forhold til bl.a. projektets faglige indhold. Det er derfor væsentligt, at bestyrelsen har faglige kompetencer inden for fondens område.

De indstillingsberettigede organisationer skal ved indstilling til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri overholde lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 751 af 26. april 2021 (ligestillingsloven). Ligestillingsloven fastsætter, at der skal indstilles både en mand og en kvinde til hver enkelt bestyrelsespost. Det vil være op til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved udpegningen af bestyrelsen på baggrund af indstillingerne at sikre en så vidt muligt ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelsen.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vælger forpersonen under hensyn til den pågældende persons viden og andre relevante forudsætninger for at kunne varetage hvervet. Herunder lægges der vægt på bred samfundsmæssig og politisk indsigt, indsigt i fødevare- og landbrugssektoren for så vidt angår planter, og sektorens globale udfordringer samt forståelse for udvikling og innovation. Hertil kommer generel forretningsforståelse og gode formidlingsevner. De øvrige bestyrelsesmedlemmer vil skulle udpeges på baggrund af deres personlige og faglige kompetencer og vil således ikke i forbindelse med deres virke i fondens bestyrelse skulle varetage erhvervs- eller organisationsinteresser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.3. Sekretariatsbetjening af bestyrelsen

Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen af fonden henlægges til Landbrugsstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Omkostningerne til administrationen af fonden finansieres af de ca. 85 mio. kr. årligt i perioden 2023-30, der er afsat til fonden på finansloven for 2022. Det forventes, at de årlige udgifter til administrationen af fonden, herunder løn til sekretariatet, honorar til den eksterne bestyrelse m.v., vil være ca. 7 mio. kr.

Sekretariatsfunktionen foreslås at bestå i understøttelse af bestyrelsens arbejde, bl.a. i relation til udarbejdelse af strategi, handlingsplaner og årsberetninger, løbende sagshåndtering, kontakt til departementet og andre samarbejdspartnere samt kommunikation, herunder nyheder, hjemmeside og informationsmøder m.m. Derudover kan der være tale om udarbejdelse af ansøgningsmateriale og vejledninger, sagsbehandling af ansøgninger samt forberedelse heraf til bestyrelsens bevillingsmøder.

Derudover foreslås det, at sekretariatet varetager udbetaling af tilskud til tilsagnshaverne samt godkendelse af statusrapporter og evt. ansøgninger om ændring af tilsagn. Dermed vil fondens sekretariat skulle varetage opgaver svarende til de opgaver, som GUDP-sekretariatet håndterer for bestyrelsen for GUDP.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.4. Strategi og handlingsplaner

Bestyrelsen i Fonden for Plantebaserede Fødevarer skal efter lovforslaget udarbejde forslag til en strategi inden for fondens formål, og hvert år udarbejde forslag til étårige handlingsplaner. Bestyrelsen vil i strategien skulle identificere hovedudfordringer i sektoren samt fondens mål og indsatsområder, der formuleres inden for fondens formål. Det vil som udgangspunkt være op til bestyrelsen at fastlægge strategiperiodens længde. Strategien kan således løbe over f.eks. tre eller fem år, alt efter bestyrelsens faglige vurdering af, hvad der er nødvendigt for at fremme sektoren for plantebaserede fødevarer. I handlingsplanen udmøntes de konkrete indsatsområder, som skal danne grundlag for bestyrelsens indkaldelse af ansøgninger om tilskud. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foreslås at skulle godkende bestyrelsens forslag til strategi og handlingsplaner inden indkaldelse af ansøgninger.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse af strategien sikrer indsigt i fondens arbejde, således at der kan sikres den fornødne koordination i forhold til nationale planer og strategier for plantefødevarer, plantebaseret kost og den grønne omstilling.

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fondens strategi, herunder om udarbejdelsen af strategien. Som et eksempel kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med bemyndigelsen fastsætte både et minimum og maksimum for strategiperiodernes længde. Reglerne kan være med til at sikre, at strategien får et indhold, der kan anvendes som grundlag for fondens arbejde, at strategien har relevant sammenhæng med nationale strategier for planter og grøn omstilling, og at der er et fælles grundlag for at vurdere og godkende strategien. Det vil være op til fonden at fastlægge den faglige del af strategien ud fra bestyrelsens viden f.eks. i forhold til, hvilke dele af plantesektoren der prioriteres i strategien.

På baggrund af strategien og handlingsplanen åbner bestyrelsen ansøgningsrunder og træffer afgørelse om tilsagn.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 6 og 7 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.5. Fonden for Plantebaserede Fødevarers tilskudsmuligheder

Inden for fondens formål som afgrænset ved forslagets § 1, stk. 2, vil fonden kunne yde tilskud til videnoverførsel og informationsaktioner, hvor støtten ydes til erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling, herunder uddannelseskurser, workshops, coaching og demonstration. Fonden vil endvidere kunne yde støtte til rådgivning, hvor støtten skal tage sigte på at hjælpe virksomheder, der er aktive i landbrugssektoren. Støtten kan også tage sigte på at hjælpe unge landbrugere med at anvende rådgivningstjenester til at forbedre deres virksomheds eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater samt virksomhedernes klimavenlighed og klimaresistens. Derudover kan der ydes støtte der hjælper små og mellemstore virksomheder, der har brug for konsulentbistand. Fonden foreslås ligeledes at kunne yde støtte til forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, og til fremstødsforanstaltninger for plantebaserede fødevarer og deltagelse i kvalitetsordninger. Støtten til fremstødsforanstaltninger kan omfatte afholdelse og deltagelse i konkurrencer, messer og udstillinger og publikationer til udbredelse af kendskabet til plantebaserede fødevarer i en bredere offentlighed. Der kan ydes støtte til fremstødsforanstaltninger i Danmark, og både inden for og uden for EU's grænser. Endvidere foreslås, at fonden kan yde støtte til deltagelse i kvalitetsordninger, som kan være til beskyttede oprindelsesbetegnelser eller andre særlige kvaliteter ved et produkt. Det kan f.eks. også være klimamærker eller økologiske mærker. Inden for rammerne af EU-rettens statsstøtteregler og i overensstemmelse med fondens formål vil eventuelle lignende foranstaltninger endvidere kunne opnå tilskud.

Fonden vil således være en national tilskudsordning.

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de nærmere regler om ansøgning om og ydelse af projekttilskud fra fonden, herunder om tilskudsbetingelser, ansøgningsberettigede og maksimale tilskudssatser. Der foreslås en bemyndigelse til regeludstedelsen, da det vil være nødvendigt løbende at kunne tilpasse og opdatere reglerne om ansøgningsbetingelser, støttebetingelser og støttesatser m.v.

Derudover foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om fondens virke, herunder om regnskaber, revision og effektvurdering vedrørende projekter, hvortil der gives tilsagn om tilskud, offentliggørelse af resultaterne af de projekter, hvortil der gives tilsagn om tilskud, udbetaling af tilskud og bidrag, der er ydet under loven, og evaluering af ordningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 1, 2, 10, 11 og 14 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.6. Fonden for Plantebaserede Fødevarers kontrol med ydede tilskud

Med lovforslaget vil en tilsagsnhaver skulle underrette fonden, hvis betingelserne for modtagelse af tilskud ikke længere er opfyldt, og bestyrelsen vil kunne kræve en erklæring fra tilsagnshaver om, hvorvidt betingelserne for modtagelse af tilskud fortsat er opfyldt.

Derudover foreslås regler om kontrol med tilsagnshavere, herunder mulighed for udgående kontrol på stedet. Det er nødvendigt, at der kan gennemføres en effektiv kontrol af forholdene hos fondens tilsagnshavere, således at det kan sikres, at ydede tilskud anvendes i overensstemmelse med vilkårene for at opnå tilskuddet. Hvis der gennemføres denne form for kontrolbesøg, vil lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 (retssikkerhedsloven) skulle overholdes. Det betyder bl.a., at tilsynet skal varsles senest 14 dage, inden kontrollen gennemføres, medmindre formålet med kontrollen dermed forspildes.

Det foreslås, at fonden står for gennemførelsen af kontrollen med tilsagnshavere og projekter. Det er forventningen, at kontrollen i praksis vil blive gennemført af fondens sekretariat. Der foreslås ligeledes mulighed for, at fonden kan delegere gennemførelsen af kontrol til institutioner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kontrolenheder til at gennemføre kontrollen. Det kan især være relevant, hvis der skal gennemføres en fysisk kontrol hos tilsagnshaveren, da bl.a. Landbrugsstyrelsens kontrolenheder har erfaring med gennemførelse af fysiske kontroller.

Det foreslås, at loven fastlægger, hvornår tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvist, og at bestyrelsen kan træffe afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud, om tilbagebetaling m.v. Dette forventes bl.a. at kunne være relevant, hvis en kontrol viser, at projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med det givne tilsagn. Derudover forventes det også at kunne være relevant, hvis f.eks. tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for fondens vurdering af en ansøgning, hvis der indgives konkursbegæring, herunder egenbegæring, eller hvis tilsagnshaver indtræder i likvidation og derfor ikke kan gennemføre det støttede projekt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 15, 16, 17og 18 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.7. Digitalisering

Den foreslåede ordning i § 19 vil medføre, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra fonden om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions retsakter om forhold, der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.

Sigtet med bestemmelsen er, at der løbende vil blive indført krav om obligatorisk digital kommunikation i takt med, at nye digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede.

Ministeren vil kunne anvende bemyndigelsen efterhånden, som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres digital kommunikation, herunder eventuelt afgørelser baseret på automatiseret behandling.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse parallelt med lov om Digital Post fra offentlige afsendere, hvorefter virksomheder og private som hovedregel er forpligtede til at have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital post fra det offentlige, herunder fra fonden.

Der vil, i samme omfang som ved anvendelse af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital kommunikation, f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i tilfælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til digital fremsendelse. Hvor det er relevant, vil der i øvrigt kunne fastsættes bestemmelser, som skal lette overgangen til digital kommunikation.

Det foreslås i § 19, stk. 2, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, den til enhver tid gældende nationale eID-løsning eller lignende. Derved bliver det muligt ved bekendtgørelse at fastsætte krav om anvendelse af bestemte it-systemer, herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignende, og særlige digitale formater m.v.

For at samle kommunikationen mellem virksomheder og myndigheder er det forudsat, at denne så vidt muligt skal finde sted gennem en portalløsning etableret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (f.eks. "Tast selv") eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital Post virk.dk.

Det vil fremgå af en bekendtgørelse, der udstedes på området, på hvilken måde kommunikationen mellem fonden og de pågældende virksomheder m.v. fremover skal foregå.

Efter den foreslåede bestemmelse til § 19, stk. 3, anses en digital meddelelse for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen, når den er tilgængelig for denne. En hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt via særlige digitale løsninger er omfattet af bestemmelsen. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske brevkasse.

Det er normalt uden betydning, om f.eks. en afgørelse er kommet til adressatens kundskab. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Adressaten bærer således risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder også for om f.eks. en ansøgning eller lignende kan anses for rettidig fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt afgørende for, om en ansøgning eller lignende til en myndighed anses for rettidig.

En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 19 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.8. Klageadgang

Det foreslås, at afgørelser truffet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at klager over afgørelser truffet efter den foreslåede lov, alene vil kunne angå retlige spørgsmål.

Efter forslaget vil en klage skulle indsendes til den myndighed (fonden), der har truffet den afgørelse, der ønskes påklaget. Fonden videresender klagen til nævnet, hvis afgørelsen fastholdes. Fonden kan også vælge at genoptage sagen og omgøre sin afgørelse. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til nævnet med det relevante materiale, herunder den påklagede afgørelse, sagens dokumenter og fondens bemærkninger til sagen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 20 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.9. Straf

Med lovforslaget foreslås det, at en tilsagnshaver kan straffes med bøde, hvis tilsagnshaver afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser efter loven, handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til loven, eller hvis tilsagnshaver undlader at udlevere eller indsende påkrævet dokumentation eller afgive påkrævede oplysninger. Derudover kan en tilsagnshaver under fonden ifalde bødestraf, hvis denne undlader at give kontrolmyndigheden adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter loven.

Det foreslås også, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 21 og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for FN's Verdensmål

Fonden for Plantebaserede Fødevarer vil kunne støtte projekter inden for sektoren for plantebaserede fødevarer. Et øget fokus på plantebaserede fødevarer og den udvikling inden for sektoren, som fonden kan støtte, skal bidrage positivt til løsning af klimamæssige udfordringer. Dette skyldes, at plantebaserede fødevarer forventes at være mindre klimabelastende end animalske fødevarer. Fondens arbejde kan dermed også bidrage til arbejdet med FN's verdensmål nr. 13 om klimaindsats.

Fondens arbejde kan indgå i arbejdet med FN's verdensmål nr. 2 med forbedring af fødevaresikkerhed og fremme af bæredygtigt landbrug. Derudover kan fonden også bidrage til arbejdet med FN's verdensmål nr. 9 om understøttelse af innovation, da fonden vil kunne yde støtte til forskning og udvikling, og nr. 15 om livet på landet. Dette verdensmål drejer sig om støtte til bæredygtig brug af økosystemer på land og standse udpining af jord og tab af biodiversitet. Ved støtte til forbedring af bl.a. økologisk planteproduktion mindskes belastningen på jorden og den omgivende natur og biodiversitet. Det er dog ikke muligt at kvantificere disse konsekvenser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Der er på finansloven for 2022 afsat ca. 85 mio. kr. årligt i årene 2023-2030 til fonden, svarende til 675 mio. kr. i alt. Midlerne afsættes ved en omprioritering af midlerne til Promilleafgiftsfonden for Landbruget.

Der er implementeringskonsekvenser for staten, da der skal oprettes et sekretariat for den nye fond for plantebaserede fødevarer, der understøtter bestyrelsen med bl.a. arbejdet med strategi, handlingsplaner, årsberetninger, effektvurdering, sagshåndtering, aktindsigter, kontakt til departementet og andre samarbejdspartnere samt kontrol. Sekretariatet foreslås varetaget af Landbrugsstyrelsen.

Derudover vil der være opgaver for sekretariatet knyttet til forberedelse af ansøgningsrunderne med klargøring af ansøgningsmateriale og vejledninger.

Hertil vil der være omkostninger til honorering af medlemmerne af bestyrelsen. Endelig kan der være opgaver knyttet til kommunikation, nyheder, hjemmeside og informationsmøder.

Det vurderes, at der vil være årlige driftsomkostninger til fonden, herunder løn til sekretariatet, kontrol og opfølgning på projekter, honorar til bestyrelsen, på ca. 7 mio. kr. Det finansieres inden for den på finansloven afsatte bevilling til fonden. Det forventes, at honoraret til bestyrelsen samlet vil være på mellem 500.000 kr. og 700.000 kr. årligt.

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område, som forventes at kunne holdes inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme. Sådanne merudgifter kan forekomme i forbindelse med eksempelvis straffesager.

Der skal gennemføres IT-relaterede løsninger til håndtering af bl.a. fondens ansøgninger og udbetaling af tilsagn om støtte. Det estimeres, at startomkostningerne til bl.a. IT-løsninger vil være ca. 3-5 mio. kr. i 2022. Dette finansieres inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris egen ramme.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at de syv principper om digitaliseringsklar lovgivning er fulgt, i det omfang de er relevante for dette lovforslag. Det 1. princip om, at lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let at forstå for borgere og virksomheder efterleves med selve lovforslaget og vil i øvrigt blive iagttaget ved udnyttelsen af de foreslåede bemyndigelser til udstedelse af bekendtgørelser.

Det 2. princip om digital kommunikation understøttes i forslagets § 19, som bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte krav om, at ansøgere skal anvende de digitale løsninger, som fonden stiller til rådighed. Der vil efter forslaget i administrationen af fonden blive lagt vægt på digital kommunikation med ansøgere, herunder at tilsagn sendes elektronisk, og at udbetalinger sker til tilsagnshavers Nemkonto. Dette er også med til at opfylde det 6. princip om anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur. Derudover vil fonden skulle have en hjemmeside, hvor relevant materiale om ansøgningsrunder, vejledninger og nyheder vil blive kommunikeret til fondens interessenter.

Det har ikke været muligt at følge det 3. princip, om understøttelse af automatisk sagsbehandling, da ansøgninger om tilskud til projekter vil kræve en faglig vurdering af projektets egnethed, innovation, overensstemmelse med fondens formål m.v. Denne vurdering vil indeholde et fagligt skøn, og det er derfor ikke muligt at opsætte en udtømmende og digitaliseringsklar række af objektive kriterier.

Det 4. princip om ensartede begreber og genbrug af data er fulgt, bl.a. ved at fonden i relevant omfang og under overholdelse af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen om brug af persondata vil kunne genbruge data, som eventuelt indhentes af Landbrugsstyrelsen eller andre myndigheder. Derudover er det 5. princip om sikker datahåndtering fulgt, da ansøgninger og sagsbehandling for fonden foreslås håndteret ved digitalt it-system med fornødent fokus på it- og datasikkerhed. Ligeledes vil der med den digitale sagsbehandlingsløsning være fokus på at sikre muligheden for at gennemføre kontrolforanstaltninger, der forebygger snyd og fejl, som er det 7. princip. Derudover er der med den foreslåede § 18 mulighed for at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af denne lov. Det kan være med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed. Dette vil også medvirke til at forebygge fejl og snyd.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at medføre nogen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have nogen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Tilskud til plantebaserede fødevarer forventes at have positive konsekvenser for klimaet, men det er ikke muligt at kvantificere disse konsekvenser.

8. Natur- og miljømæssige konsekvenser

Den foreslåede fond er et led i den grønne omstilling og skal efter forslaget kunne yde tilskud til udvikling af sektoren for plantebaserede fødevarer. Udviklingen af sektoren, som fonden kan bidrage til, skal bidrage positivt til løsning af natur- og miljømæssige udfordringer. Dette vil bl.a. være på baggrund af fondens fokus på økologi, der kan medvirke til, at planteproduktionen bliver mindre belastende for natur og miljø. Det er ikke muligt at kvantificere disse konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Fonden for Plantebaserede Fødevarers ydelse af tilsagn om tilskud skal ske under iagttagelse af statsstøttereglerne. Det vil sige, at fondens ydelse af tilsagn om tilskud skal være i overensstemmelse med Kommissionens forordning nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 og Kommissionens forordning nr. 1388/2014 af 16. december 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, eller ydelse af tilsagn om tilskud skal søges statsstøttenotificeret.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været i høring i perioden 13. juni 2022 til 28. juli 2022 hos følgende høringsparter: 3F, Bæredygtigt Landbrug, CONCITO, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Fjerkræafgiftsfonden, Fiskeristyrelsen, Fiskeafgiftsfonden, Fonden for Økologisk Landbrug, FOOD & Biocluster Denmark, Forbrugerrådet Tænk, Frøafgiftsfonden, FSR - danske revisorer, Fødevareforbundet NNF, Fødevarestyrelsen, Greenpeace, Hesteafgiftsfonden, Horesta, Innovationscenter for Økologisk landbrug, ICROFS, Kartoffelafgiftsfonden, Klimabevægelsen, Klimarådet, Kvægafgiftsfonden, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Mælkeafgiftsfonden, Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Plantebranchen, Rigsrevisionen, Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, Promilleafgiftsfonden for landbrug, Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling, SEGES Innovation, Sukkerroeafgiftsfonden, Svineafgiftsfonden, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, Tænketanken Frej, Økologisk Landsforening, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i § 1, stk. 1, at Fonden for Plantebaserede Fødevarer oprettes som en tilskudsordning inden for den offentlige forvaltning.

Fonden vil dermed være omfattet af de offentligretlige regler, herunder offentlighedsloven, forvaltningsloven, databeskyttelsesloven og miljøoplysningsloven.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at fonden har til formål at bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer.

Med formålet kan fonden bidrage til at fremme udviklingen af nye plantebaserede fødevarer, sikre, at de fødevarer, der produceres, er sunde og af høj kvalitet, og styrke fødevare- og jordbrugssektorens konkurrenceevne.

Derudover skal formålet være med til at sikre klima, miljø og gode arbejdsbetingelser i erhvervet samt forbedre forbrugernes muligheder for at få gode, sunde og smagfulde plantebaserede fødevarer som alternativ til animalske produkter.

Om de formål, der kan ydes støtte til, henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.1.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at fonden kan yde tilskud til videnoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, forskning og udvikling, herunder sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning, og til fremstødsforanstaltninger for plantebaserede fødevarer, deltagelse i kvalitetsordninger og lignende.

Fonden yder efter forslaget tilskud til projekter, der vedrører plantebaserede fødevarer jf. forslagets § 3.

Inden for fondens formål som afgrænset ved forslagets § 1, stk. 2, vil Fonden for Plantebaserede Fødevarer med forslaget kunne yde tilskud til videnoverførsel og informationsaktioner, der er begreber anvendt i EU's statsstøtteregler, hvor støtten kan ydes til erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling, herunder uddannelseskurser, workshopper og coaching og demonstration.

Derudover vil fonden kunne yde støtte til rådgivning, hvor støtten skal tage sigte på at hjælpe virksomheder, der er aktive i landbrugssektoren, og unge landbrugere med at anvende rådgivningstjenester til at forbedre deres virksomheds eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater samt dens klimavenlighed og klimaresistens. Endvidere kan fonden yde støtte til små og mellemstore virksomheder, der har brug for konsulentbistand. Konsulentbistand kan ydes i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, hvorefter det f.eks. ikke er muligt at yde støtte til varig eller regelmæssig bistand. Derudover må bistanden ikke indgå i virksomhedens almindelige driftsudgifter, såsom løbende skatterådgivning, regelmæssig juridisk rådgivning eller reklamevirksomhed.

Fonden foreslås ligeledes at kunne yde støtte til forskning og udvikling, såsom sortsudvikling, dyrkning og forarbejdning. Derudover kan forskning og udvikling vedrøre forbrugertilpasning og fødevaresikkerhed. Fonden foreslås også at kunne yde støtte til fremstødsforanstaltninger for planteprodukter og deltagelse i kvalitetsordninger. Støtten til fremstødsforanstaltninger kan omfatte afholdelse og deltagelse i konkurrencer, messer og udstillinger og publikationer til udbredelse af kendskabet til landbrugsprodukter i en bredere offentlighed. Der foreslås også, at der kan ydes støtte til oprettelse af eller deltagelse i kvalitetsordninger, som kan være til beskyttede oprindelsesbetegnelser eller andre særlige kvaliteter ved et produkt. Det kan f.eks. også være klimamærker eller økologiske mærker. Inden for rammerne af statsstøttereglerne og i overensstemmelse med fondens formål vil eventuelle lignende foranstaltninger endvidere kunne opnå tilskud.

Listen over fondens støttemuligheder er ikke udtømmende, da fonden ligeledes kan yde støtte til lignende kategorier, som dem nævnt ovenfor. Det er dog et krav, at det er lignende støttekategorier, da al støtte ydet af fonden, skal overholde EU's statsstøtteregler.

Fonden vil dermed kunne understøtte en række forskellige tiltag, der skal styrke udviklingen af en stærk og leveringsdygtig sektor for plantebaserede fødevarer.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at der ved plantebaserede fødevarer forstås alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer, herunder både uforarbejdede og forarbejdede råvarer og ingredienser, herunder i kombination med enzymer og andre ikke-animalske ingredienser, der er egnede til fødevarefremstilling.

Da plantebaserede fødevarer både kan være produceret inden for landbruget og inden for akvakultur, som f.eks. tang og andre spiselige alger, foreslås begrebet defineret i loven. Med denne lov foreslås plantebaserede fødevarer at være alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer, herunder både uforarbejdede og forarbejdede råvarer og ingredienser evt. i kombination med enzymer og andre ikke-animalske ingredienser, der er egnede til fødevarefremstilling.

Til § 4

Det foreslås i § 4, stk. 1, at Fonden for Plantebaserede Fødevarer ledes af en bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på baggrund af indstillinger fra en række indstillingsberettigede organisationer.

Med den foreslåede bestemmelse vil fonden blive ledet for af en bestyrelse. Fonden vil bestå af bestyrelsen og et sekretariat, der understøtter bestyrelsens arbejde. Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil udpege fondens bestyrelse på baggrund af indstillinger fra repræsentative producent-, branche- og interesseorganisationer, herunder repræsentanter for økologiske producenter, repræsentative råd, fonde, forskningsinstitutioner og virksomheder, der hver især indstiller én kvindelig og én mandlig kandidat til en post i bestyrelsen for fonden. De indstillede til bestyrelsen skal have relevant faglig viden inden for området plantebaserede fødevarer, som f.eks. viden om produktion, forarbejdning, innovation, forskning og udvikling, kommunikation, afsætningsfremme og økonomisk forvaltning. Bestyrelsen skal på baggrund af medlemmernes faglige og ledelsesmæssige kompetencer udarbejde en strategi og handlingsplaner for fondens arbejde, samt vurdere de enkelte ansøgninger i forhold til bl.a. projektets faglige indhold. Det er derfor væsentligt, at bestyrelsen har faglige kompetencer inden for fondens område.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de nærmere regler for bestyrelsen for Fonden for Plantebaserede Fødevarer, herunder regler for antallet af medlemmer af bestyrelsen, sammensætningen af bestyrelsen, udpegning af en forperson, honorering af medlemmerne af bestyrelsen og tilbagekaldelse af et bestyrelsesmedlems udnævnelse. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger de indstillingsberettigede organisationer.

Med bestemmelsen bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte de nærmere regler for bestyrelsen for fonden. Der lægges op til en bemyndigelsesordning, da området for plantebaserede fødevarer er forholdsvist nyt, og det er en helt ny fond. Det vurderes derfor at være nødvendigt, at der gives ministeren mulighed for løbende at tilpasse fondens forhold, herunder bestyrelsens sammensætning og udpegning. Det er væsentligt for fondens virke, at bestyrelsen tilføres de rigtige kompetencer inden for området. Reglerne for bestyrelsen vil med den foreslåede bemyndigelse blive fastsat i en bekendtgørelse, og det forventes, at der for fondens første bestyrelsesperiode, der vil være 4 år, vil blive sammensat en bestyrelse bestående af en forperson og 10 bestyrelsesmedlemmer. Dette er i overensstemmelse med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Med den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om udpegning af forpersonen for fonden kan ministeren i en bekendtgørelse fastsætte, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri for den første udpegningsperiode vil udpege forpersonen for Fonden for Plantebaserede Fødevarer uden forudgående indstilling. Der udpeges en person, som ministeren anser for egnet til at igangsætte fonden, og som har særlige forudsætninger for at skabe bedre rammer for en mere strategisk samordning mellem aktiviteter på landbrugs- og fødevareområdet og nationale planer for planter og den grønne omstilling. Endvidere vil den direkte ministerudpegning af forpersonen sikre, at organisationerne stilles lige, fordi det ikke vil være muligt at indstille til udpegning af forpersonen, når den øvrige del af bestyrelsen udpeges efter indstilling fra indstillingsberettigede organisationer.

Der forventes at blive gennemført en evaluering efter bestyrelsens første periode med fokus på bestyrelsens arbejde. På baggrund af denne evaluering vil der kunne tages stilling til et eventuelt behov for at revidere reglerne for bestyrelsens sammensætning. Det er umiddelbart forventningen, at bestyrelsen for den anden periode vil bestå af 10 medlemmer, og at forpersonen vil blive udpeget af bestyrelsen selv, blandt de udpegede medlemmer.

De indstillingsberettigede organisationer vil efter forslaget blive udpeget af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og fastsat i en bekendtgørelse. De indstillingsberettigede organisationer forventes i fondens to første bestyrelsesperioder at være Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Plantebranchen, Fødevareforbundet NNF, Dansk Industri, Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen, Forbrugerrådet Tænk, Klimarådet og Dansk Erhverv. Hvis en af de nævnte organisationer opløses eller sammenlægges med en anden organisation, vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forslaget kunne udpege en anden repræsentativ organisation, der vil blive indstillingsberettiget i stedet for den udtrædende organisation. Det samme gør sig gældende, hvis en af de indstillingsberettigede organisationer ikke længere ønsker at indstille til bestyrelsen.

Med bemyndigelsen vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om, at organisationerne mv. skal indstille kandidater til bestyrelsesposterne på baggrund af kandidaternes personlige egenskaber og viden, og at bestyrelsens medlemmer i forbindelse med bestyrelsens arbejde ikke skal varetage den enkelte organisations politiske interesser og ikke skal indgå i bestyrelsen som repræsentant for organisationen.

De indstillingsberettigede organisationer vil ved indstilling af kandidater til bestyrelsen skulle overholde lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 751 af 26. april 2021, og dermed indstille både en kvinde og en mand som kandidat til bestyrelsen. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gennemgår indstillingerne og udpeger bestyrelsen blandt kandidaterne. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil ved udpegningen blandt de indstillede kandidater, så vidt det er muligt, sørge for en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd.

Ved udskiftning i løbet af bestyrelsesperioden vil den indstillingsberettigede organisation mv., hvis kandidat, der ønskes udskiftet, efter forslaget skulle indstille en ny kvindelig og mandlig kandidat til bestyrelsen. Det medlem, der udpeges på baggrund af en ny indstilling, vil efter forslaget blive udpeget for den resterende del af bestyrelsesperioden.

Det foreslås i § 4, stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter fondens forretningsorden. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestyrelsen kan delegere afgørelseskompetence til forpersonen og sekretariatet.

Med forslaget bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at udstede en forretningsorden for fonden. Herefter vil ministeren kunne fastsætte bestyrelsens adgang til delegation til forpersonen og sekretariat. Således vil bestyrelsen f.eks. kunne delegere sine beslutningsbeføjelser af administrativ karakter til sekretariatet, hvilket kan være relevant, når f.eks. sager om tilbagebetaling af tilskud skal behandles eller ved behandling af ansøgninger om ændring af projekter. Derudover kan ministeren fastsætte regler i forretningsordenen om delegation af afgørelseskompetence, f.eks. ved sager af hastende karakter, regler om hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig og afstemningsregler. Herudover vil der, inden for rammerne af bl.a. forvaltningsloven, kunne være regler om bestyrelsens habilitet og tavshedspligt samt mulighed for at specificere sekretariatets opgaver og beføjelser, herunder sekretariatets mulighed for at træffe administrative afgørelser. Delegation af kompetence til sekretariatet kan efter forslaget kun ske i sager, der ikke er praksisdannende eller -ændrende, og som ikke har principiel karakter.

Til § 5

Det foreslås i § 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stiller sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen.

Sekretariatet for Fonden for Plantebaserede Fødevarer forventes at blive varetaget af Landbrugsstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det vil styrke synergien til det tværgående nationale arbejde med og strategier for den grønne omstilling og plantebaserede fødevarer.

Sekretariatsfunktionen vil bestå i at understøtte bestyrelsens arbejde med bl.a. udarbejdelse af fondens strategi, handlingsplaner og årsberetninger, den løbende sagshåndtering samt kontakt til departementet og andre samarbejdspartnere. Herudover forventes sekretariatet at skulle understøtte kommunikation fra fonden, herunder nyheder, hjemmeside og informationsmøder m.m. Ligeledes vil sekretariatet være med til at udarbejde ansøgningsmateriale og vejledninger til ansøgninger, varetage sagsbehandling i forbindelse med gennemførelse af projekter samt forberedelse af materiale til bestyrelsens bevillingsmøder.

Yderligere vil sekretariatet efter forslaget varetage udbetaling af tilskud til tilsagnshaverne samt godkendelse af statusrapporter og evt. ansøgninger om ændring af tilsagn.

Det er bestyrelsen, der efter forslaget har ansvaret for fonden, og bestyrelsen vil blive fondens ledende organ, der træffer afgørelser om fondens virke, f.eks. afgørelser om tilsagn eller afslag på tilsagn. Sekretariatet understøtter efter forslaget bestyrelsen i arbejdet, men har som udgangspunkt ikke afgørelseskompetence i forhold til tildeling af tilsagn eller afslag på ansøgninger.

Til § 6

Det foreslås i § 6, stk. 1, at bestyrelsen udarbejder forslag til en flerårig strategi, der identificerer hovedudfordringer i sektoren og fondens indsatsområder. Mindst halvdelen af fondens midler søges målrettet projekter, der vedrører plantebaserede økologiske fødevarer.

Forslaget indebærer, at bestyrelsen for Fonden for Plantebaserede Fødevarer skal udarbejde et forslag til en strategi, der inden for fondens formål skal fastlægge fondens arbejde i den pågældende periode, strategien strækker sig over. Bestyrelsen skal i strategien identificere hovedudfordringer og indsatsområder i sektoren for plantebaserede fødevarer, som fonden i sit virke vil fokusere på.

Fonden skal have et særligt fokus på økologi, da det med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug blev fastlagt, at det skal tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler anvendes til plantebaserede økologiske fødevarer. Økologi udgør en vigtig faktor bl.a. i forhold til at sikre gode miljømæssige forhold ved dyrkningen af de planter, der skal indgå i de plantebaserede fødevarer.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at forslaget forelægges for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til godkendelse.

Bestyrelsens forslag til strategi vil skulle forelægges for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til godkendelse. Ministeren påser, at de ovennævnte krav til strategien er opfyldt. Når ministeren har godkendt fondens strategi, vil bestyrelsen kunne igangsætte arbejde med at opfylde strategien. Det er hensigten, at ministeren og bestyrelsen har en løbende dialog om udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer og fondens muligheder for at bidrage hertil.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse af strategien foreslås for at medvirke til overordnet indsigt i fondens arbejde og bidrage til åbenhed og gennemsigtighed i forhold til fondens anvendelse af midler. Derudover sikrer ministerens godkendelse, at fondens medvirken til nationale planer og strategier for planter, plantebaseret kost, opfyldelse af økologiske mål og den grønne omstilling fremgår tydeligt.

Til § 7

Det foreslås i § 7, at bestyrelsen hvert år udarbejder forslag til en étårig handlingsplan for konkrete indsatsområder for fonden. Den étårige handlingsplan skal medvirke til gennemførelse af fondens strategi og danne grundlag for bestyrelsens indkaldelser og prioritering af projektansøgninger om tilskud.

Med forslaget lægges der op til, at bestyrelsen årligt udarbejder forslag til étårige handlingsplaner. Fonden skal tilstræbe at anvende mindst halvdelen af midlerne på plantebaserede økologiske fødevarer, hvilket således vil skulle afspejles i fondens strategi og handlingsplaner. Forslaget indebærer, at den étårige handlingsplan skal medvirke til at gennemføre fondens strategi og skal danne grundlaget for årets ansøgningsrunde. Ligeledes vil handlingsplanen, der skal udmønte de konkrete indsatsområder, som bestyrelsen ønsker at fokusere på i det pågældende år, være basis for prioriteringen og bedømmelsen af de indkommende ansøgninger.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at forslag til handlingsplanen forelægges for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til godkendelse.

Det foreslås, at forslaget til årets handlingsplan forelægges til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse. Ministeren påser, at de ovennævnte krav til handlingsplanen er opfyldt.

Til § 8

Det foreslås i § 8, at bestyrelsen udarbejder en årlig beretning om fondens virke i det foregående år.

Med forslaget forpligtes bestyrelsen til hvert år at udarbejde en beretning om fondens arbejde i det foregående år.

Til § 9

Det foreslås i § 9, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for fondens strategi, handlingsplaner og årlige beretning.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges med forslaget til at fastsætte nærmere regler for fondens strategi f.eks. i forhold til udarbejdelsen af strategien og handlingsplaner. Det kan f.eks. være regler for, hvor ofte der skal udarbejdes en strategi, og hvilket tidsrum strategien omhandler. Det vil efter forslaget som udgangspunkt være op til bestyrelsen at fastlægge strategiens længde. Det vil ligeledes efter forslaget skulle sikres, at strategien får et indhold, der kan anvendes som grundlag for fondens arbejde, at strategien koordineres i forhold til nationale strategier for planter og den grønne omstilling, og at der er et fælles grundlag for at vurdere og godkende strategien. Det vil efter forslaget være op til fonden at fastlægge det faglige indhold af strategien ud fra bestyrelsens viden f.eks. i forhold til hvilke dele af plantesektoren og værdikæden, der prioriteres i strategien. Derudover kan det være regler om strategiens format samt evt. frist for fremsendelsen af strategien til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse. På samme måde kan ministeren fastsætte nærmere regler for handlingsplaner.

Derudover bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri at fastsætte nærmere regler om bestyrelsens årlige beretning. Beretningen forventes at skulle indeholde en beskrivelse af, hvordan årets midler er anvendt og eventuelt en beskrivelse af baggrunden, hvis fonden ikke har anvendt alle midler. Beretningen forventes ligeledes at beskrive de indkomne ansøgninger og baggrunden for de udvalgte projekter. Derudover forventes beretningen også at indeholde en generel beskrivelse af, hvordan det forgangne år er forløbet, herunder om opsatte mål er opnået, om der har været særlige udfordringer m.v.

Til § 10

Det foreslås i § 10, stk. 1, at bestyrelsen indkalder projektansøgninger på baggrund af den godkendte handlingsplan, jf. § 7, og den bevilling, der er fastsat på de årlige bevillingslove.

Med forslaget vil det være op til bestyrelsen at træffe beslutning om anvendelsen af den bevilling, der afsættes til fonden på årets bevillingslov. Denne beslutning om anvendelse af midlerne skal efter forslaget være i overensstemmelse med fondens strategi og handlingsplanen for det pågældende år, som skal være godkendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Bestyrelsen åbner årets ansøgningsrunde på baggrund af både beslutningen om anvendelsen af de afsatte midler og årets handlingsplan. Offentliggørelse af ansøgningsrunden skal som minimum ske på statens-tilskudspuljer.dk, jf. cirkulære nr. 10082 af 26. november 2019 om Statens-Tilskudspujer.dk, men der kan også være andre relevante hjemmesider og kanaler.

Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., at fonden i forbindelse med indkaldelse af projektansøgninger offentliggør de maksimale tilskudssatser, der skal være gældende for de projekter, som indkaldelsen vedrører.

Med forslaget skal fonden ved åbning af ansøgningsrunden offentliggøre de støttesatser, som ansøgerne vil kunne opnå, hvis de ansøger om støtte. Disse støttesatser vil skulle være i overensstemmelse med regler om maksimale støttesatser, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter med den foreslåede bemyndigelse i forslaget til § 11. Som eksempel vil bestyrelsen kunne fastsætte, at der ydes op til 50 pct. i støtte til en given kategori af projekter, selvom det efter de af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsatte regler er muligt at yde op til 70 pct. i støtte.

Det foreslås i § 10, stk. 2, 2. pkt., at fonden offentliggør de kriterier, der indgår i vurderingen af de enkelte projektansøgninger om tilskud.

Med forslaget skal fonden ved åbning af ansøgningsrunden offentliggøre de kriterier, som bestyrelsen lægger vægt på i vurderingen af de indkomne ansøgninger. Offentliggørelsen vil med forslaget kunne ske på fondens hjemmeside, hvor ansøgningsmateriale og vejledninger ligeledes forudsættes at blive tilgængelige.

De saglige kriterier kan inden for rammen af fondens strategi og handlingsplan eksempelvis være, at projektet opfylder fondens formål, projektets nyhedsværdi, den faglige kvalitet, effekt, relevans og samfunds- og erhvervsmæssige hensyn samt ansøgers organisatoriske forhold. I forbindelse med åbning af en ansøgningsrunde skal bestyrelsen for fonden efter forslaget offentliggøre både de maksimale tilskudssatser, der kan ansøges om og offentliggøre de tildelingskriterier, der vil indgå i vurderingen af de indkommende ansøgninger. Dette skal sikre gennemsigtighed for ansøgerne, så det klart fremgår, hvilke krav der er til ansøgningen, hvilket tilsagn om tilskud der kan forventes, og hvilke kriterier der vil blive lagt vægt på i behandlingen af de indkommende ansøgninger. Fondens bestyrelse forudsættes sammensat med den nødvendige faglige viden og viden om forvaltning, organisering mv., og det er med udgangspunkt i denne viden, at bestyrelsen træffer afgørelser om tildeling af tilskud fra fonden ud fra de nævnte forhold.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at bestyrelsen træffer efter indkaldelsen af projektansøgninger, jf. stk. 1 og 2, afgørelse om tilsagn om tilskud til projekter.

Det er med forslaget op til bestyrelsen for Fonden for Plantebaserede Fødevarer at træffe afgørelse om tildeling af tilsagn om tilskud til ansøgte projekter. Afgørelsen træffes bl.a. ud fra fondens formål, den godkendte strategi, det pågældende års godkendte handlingsplan og de offentliggjorte kriterier.

Til § 11

Det foreslås i § 11, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om ansøgning, tildeling og ydelse af projekttilskud fra fonden, herunder om tilskudsbetingelser og maksimale tilskudssatser og om tilskud fra fonden til projekter, der kan opnå tilskud efter anden lovgivning, herunder om at der ikke kan gives tilskud i henhold til denne lov.

Forslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om ansøgning om tilskud fra fonden, og fondens ydelse af tilskud til ansøgte projekter. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil i denne forbindelse bl.a. kunne fastsætte regler om tilskudsbetingelser og de maksimale tilskudssatser, der kan opnås for de enkelte ansøgte projekter. De regler, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter om dette i medfør af denne lov, vil skulle være i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil derudover med bemyndigelsen kunne fastsætte regler om, hvad der kan ydes tilskud til, hvor længe et projekt kan løbe, regler for ændringer, f.eks. af budgetter, hvilke krav der skal være opfyldt for, at der kan opnås tilskud, hvem der kan ansøge om støtte mv. Projekterne kan enten være étårige eller flerårige. Det forventes, at det ved bekendtgørelse vil blive fastsat, at projektet skal være gennemført i løbet af maksimalt fem år, men med mulighed for at dispensere fra fristen.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, der bl.a. fastsætter reglerne for ansøgning om tilskud og tilskudskravene samt indeholder en oversigt over fondens støttemuligheder.

Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at virksomheder, organisationer, herunder foreninger, universiteter og andre offentlige- og private forsknings- og videnformidlingsinstitutioner mv. vil være tilskudsberettigede. Herudover forudsættes der fastsat regler om, at et projekt skal have en vis størrelse for at komme i betragtning til støtte. Ligeledes forudsættes det, at der vil blive fastsat et loft over, hvor meget et projekt kan modtage i støtte. Minimumsgrænsen foreslås fastsat for at sikre, at projekterne er af en kvalitet og størrelse, der kan bidrage til udviklingen af sektoren for plantebaserede fødevarer. Maksimumsgrænsen foreslås fastsat for at sikre, at fondens midler bliver fordelt over en række projekter hvert år. Beløbsgrænserne forudses at skulle tage udgangspunkt i GUDP-ordningens beløbsgrænser og tilpasses i forhold til fondens samlede finansielle omfang. Der vil endvidere blive fastsat regler om antallet af ansøgningsrunder om året. Det forventes, at der vil være mindst én ansøgningsrunde årligt.

Forslaget indebærer, at der i vurderingen af indsatser og projekter vil kunne lægges vægt på muligheden for, at indsatser og projekter under fonden kan medfinansieres med andre tilskudsordninger under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, eller andre nationale eller internationale tilskudsordninger. Dette vil kunne medføre behov for fastlæggelse af administrative regler om f.eks. tilskud til projekter, der kan opnå tilskud efter andre ordninger mv.

Til § 12

Det foreslås i § 12, at fonden indhenter forskningsfaglig rådgivning hos Danmarks Innovationsfond i henhold til lov om Danmarks Innovationsfond.

Med forslaget vil fonden skulle indhente forskningsfaglig rådgivning hos Danmarks Innovationsfond efter lov om Danmarks Innovationsfond i forbindelse med ansøgninger, der vedrører forskningsprojekter. Det forudses at være af væsentlig betydning, at bestyrelsen for fonden indhenter relevant faglig rådgivning forud for tildeling af tilskud til de enkelte forskningsprojekter. Det vil sikre en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger om forskningsprojekter og dermed yderligere kvalitetssikre afgørelsen om tilskud.

Til § 13

Det foreslås i § 13, at det er en betingelse for at opnå tilsagn om tilskud fra fonden, at projektet ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn.

Forslaget indebærer, at der i overensstemmelse med de gældende regler og betingelser i EU's statsstøtteregler ikke kan ydes tilskud til igangværende projekter. Det er dermed en forudsætning for at opnå tilskud, at projektet, der søges om tilskud til, ikke er påbegyndt, inden der er givet tilsagn om støtte, da fondens støttemuligheder og -betingelser skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Til § 14

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om fondens virke, herunder om regnskaber, revision og effektvurdering vedrørende projekter, hvortil der gives tilsagn om tilskud.

Med forslaget vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte nærmere regler om bl.a. regnskaber, revision og effektvurderinger for projekter, der har modtaget tilskud. Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler om, at tilsagnshavere skal udarbejde et regnskab for projektet og sikre, at regnskabet revideres. Reglerne vil skulle sikre, at der kan gennemføres kontrol af bl.a., hvad de ydede midler er anvendt til, og at midlerne er anvendt korrekt. Derudover forudsættes der fastsat regler om, at der for projekter, der modtager tilskud, skal være opstillet konkrete og målbare effektmål, så det er muligt at vurdere, om projektet har haft den ønskede effekt.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om fondens virke, herunder om offentliggørelse af resultaterne af de projekter, hvortil der gives tilsagn om tilskud.

Med det foreslåede vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om offentliggørelse af resultater af projekter, der har modtaget tilskud fra fonden. Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler om offentliggørelse af forskningsresultater, således at disse resultater i udgangspunktet gøres tilgængelige for alle. Resultaternes offentliggørelse er væsentlig, når resultaterne er opnået gennem offentlig støtte, og kan i nogle tilfælde være et krav ifølge statsstøttereglerne.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om fondens virke, herunder om udbetaling af tilskud, der er ydet under loven.

Med det foreslåede vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om udbetaling af tilskud og bidrag til projekter, der har fået tilsagn om tilskud. Det forudsættes, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at der før udbetaling af tilskud skal fremsendes en statusrapport over projektet, så det er muligt løbende at følge med i projektet, regler om mulighed for ratebetalinger, krav om f.eks. slutrapport i forbindelse med den sidste udbetaling, regler om at udbetaling sker til modtagerens Nemkonto m.v.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 4, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om fondens virke, herunder om evaluering af tilskudsordningen.

Forslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om evaluering af fondens virke. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om evaluering af fondens samlede virke. Det er relevant med løbende mellemrum at evaluere, om ordningen har den ønskede virkning. Det forventes i den forbindelse at blive fastsat regler om bl.a., hvor ofte der skal gennemføres en evaluering, og hvem der skal gennemføre denne.

Til § 15

Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 1, at bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Forslaget indebærer, at såfremt tilsagnet er givet på baggrund af et urigtigt eller ufuldstændigt oplysningsgrundlag, vil et tilsagn ikke kunne opretholdes. Der vil kunne træffes afgørelse om, at et eventuelt allerede udbetalt tilskud vil skulle tilbagebetales helt eller delvist.

Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 2, at bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis tilsagnshaver har tilsidesat sin pligt til at udlevere eller indsende det regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. til fonden, jf. den foreslåede § 16, stk. 3.

Med den foreslåede bestemmelse vil tilsagn om tilskud bortfalde helt eller delvist ved tilskudshaverens tilsidesættelse af sin pligt til på fondens anmodning at indsende eller udlevere regnskaber, forretningsbøger og andre relevante papirer mv.

Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 3, at bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis tilsagnshaver ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter det foreslåede kapitel 5.

Med det foreslåede vil et tilsagn bortfalde, hvis tilsagnshaver ikke opfylder sine forpligtelser efter det foreslåede kapitel 5. Efter kapitel 5 er tilsagnshaver forpligtet til at oplyse fonden, hvis betingelser for tilsagn ændrer sig, på fondens anmodning afgive erklæring om, at tilsagnets betingelser fortsat er opfyldt samt på fondens anmodning indsende eller udlevere regnskaber, forretningsbøger mv.

Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 4, at bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis projektet ikke er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.

Med det foreslåede vil tilsagn bortfalde, hvis det pågældende projekt, hvortil der er ansøgt om støtte, ikke gennemføres i overensstemmelse med det modtagne tilsagn. Der kan ikke efter forslaget ydes tilskud til projektet, hvis det gennemførte ikke er det projekt, der er bevilget tilskud til. Hvis der er udbetalt tilskud i rater til dele af projektet, vil fonden efter forslaget skulle vurdere, om disse dele af projektet er i overensstemmelse med det ansøgte. Hvis dette ikke er tilfældet, forudsættes reglerne at fastlægge, at det udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt.

Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 5, at bestyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, hvis tilsagnshaver er gået konkurs eller indtrådt i likvidation.

Forslaget indebærer, at et tilsagn bortfalder, hvis tilsagnshaver går konkurs eller indtræder i likvidation. Med denne bestemmelse vil et tilsagn bortfalde, hvis der indgives konkursbegæring, herunder egenbegæring, eller tilsagnshaver indtræder i likvidation. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at tilskud ikke udbetales til en tilsagnshaver, der ikke er i stand til at gennemføre det ansøgte projekt.

Det foreslås i § 15, stk. 2, at bortfalder tilsagn om tilskud helt eller delvist, jf. stk. 1, kan bestyrelsen træffe afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud. Ved tilbagebetaling af tilskud, der er ydet efter regler fastsat i medfør af denne lov, tillægges rente. Forrentning skal ske med den til enhver tid fastsatte rentesats, der anvendes af Europa-Kommissionen ved tilbagebetaling af statsstøtte. Renter tilskrives med renters rente fra den dato, hvor støtten første gang blev stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen for tilbagebetaling af støtten. Renter, der er påløbet i det foregående år, tilskrives rente hvert efterfølgende år.

Med den foreslåede bestemmelse vil bestyrelsen kunne træffe afgørelse om, at tilskud skal tilbagebetales helt eller delvist, når bestyrelsen vurderer, at en af de i den foreslåede § 15, stk. 1, situationer foreligger. Hvis bestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling, skal det ske med rente. Rente vil blive fastsat i henhold til den rente, der gælder efter EU's statsstøtteregler og vil blive beregnet fra den dato, hvor tilsagnet blev modtaget. Det skyldes, at et af formålene med tilbagebetaling af uberettiget statsstøtte er at genoprette den økonomiske situation, der eksisterede før, tilskuddet blev modtaget.

Til § 16

Det foreslås i § 16, stk. 1, at tilsagnshaver i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov skal opfyldes, skal underrette fonden, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.

Det er væsentligt, at betingelserne for et tilsagn, og de forhold som tilsagn er givet på baggrund af, er gældende i hele projektets løbeperiode. Hvis dette ikke er tilfældet, skal fonden have oplysning herom, således at fonden kan handle på de ændrede forhold og tage stilling til, hvilken betydning de ændrede forhold har på tilsagnet om tilskud. Oplysningerne sendes til fonden, så snart tilsagnshaver er bekendt hermed.

Den foreslåede oplysningspligt vil skulle iagttages i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10. Det følger således af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det foreslås i § 16, stk. 2, at tilsagnshaver i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov skal opfyldes, på bestyrelsens forlangende skal afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt.

Med forslaget vil fonden kunne kræve, at tilsagnshaver i hele tilsagnsperioden afgiver en erklæring om, at betingelserne for tilsagnet fortsat er overholdt.

Fonden forudsættes at skulle udforme en skabelon for den nødvendige erklæring, som tilsagnshaver skal afgive med de nødvendige oplysninger.

Det foreslås i § 16, stk. 3, at tilsagnshaver efter anmodning fra fonden skal udlevere eller indsende regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. til brug for kontrollen.

Med forslaget bliver tilsagnshaver forpligtet til udlevere materiale, der er relevant for gennemførelse af kontrol med det ydede tilsagn og forvaltningen af de udbetalte midler. Hvis tilsagnshaver ikke udleverer eller indsender påkrævet materiale, kan tilsagnshaver straffes med bøde. Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 21.

Til § 17

Det foreslås i § 17, stk. 1, at fonden fører tilsyn med, at tilsagnshaver opfylder betingelserne for tilsagn om tilskud.

Med den foreslåede bestemmelse er det fonden, der fører tilsyn med at tilsagnhavere opfylder betingelserne for at modtage og opretholde tilsagn om tilskud efter reglerne i denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Det forventes i praksis, at det vil være sekretariatet, der udfører kontrollen.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at fonden til enhver tid, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter denne lov med henblik på at kunne gennemføre kontrol med tilsagnshavere. På tilsvarende måde har fonden adgang til det materiale, der er nævnt i § 16, stk. 3, for at kunne gennemføre kontrol med tilsagnshavere.

Med forslaget har fonden til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter denne lov med henblik på at kunne gennemføre kontrol med tilsagnshavere.

Forslaget indebærer, at fonden får adgang til kontrolbesøg hos tilsagnshaver. Det er nødvendigt for at kunne gennemføre en effektiv kontrol med de foranstaltninger, der ydes tilskud til, og af hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt. Der skal derfor være adgang til at foretage kontrol på de fysiske lokaliteter. Adgangen til kontrol foreslås at omfatte den virksomhed og øvrige projektlokaliteter, der ejes eller drives af den fysiske eller juridiske person, der har modtaget tilsagn om støtte. Der er derfor som udgangspunkt ikke adgang til tilsagnshavers private bolig, medmindre den private bolig i væsentligt omfang også har været anvendt i forbindelse med projektet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis tilsagnshaver har udført projektet fra sin private bolig. Lokaliteter omfatter den pågældende virksomhed og andre fysiske steder, der er anvendt i forbindelse med projektet. Det kan være kontorer med relevant materiale, f.eks. regnskaber, lagerhaller, hvor relevant udstyr opbevares mv.

Derudover skal der efter forslaget være mulighed for at gøre sig bekendt med virksomhedens eller andre tilsagnshaveres skriftlige materiale, herunder regnskaber, forretningsbøger, bilag mv., i det omfang, det er nødvendigt for at udøve kontrol efter denne lov og uanset opbevaringssted.

Kontrollen vil skulle gennemføres i overensstemmelse med retssikkerhedsloven. Ved gennemførelse af tilsyn vil det f.eks. være et krav, at der varsles om tilsynet 14 dage før gennemførelsen, medmindre formålet med tilsynet dermed forspildes.

Det foreslås i § 17, stk. 3, at bestyrelsen kan delegere fondens beføjelser efter stk. 2, til en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Den kontrollerende myndighed vil efter lovforslaget være fonden. Det forventes, at kontrollen primært vil blive udført af fondens sekretariat, men fonden vil også kunne bemyndige en institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at gennemføre kontrollen med tilsagnshavere og projekter. Dette kan især blive aktuelt, hvis der skal foretages en fysisk kontrol hos tilsagnshaver, da f.eks. Landbrugsstyrelsens kontrolenheder har erfaring med gennemførelse af fysisk kontrol og iagttagelse af retssikkerhedslovens regler mv.

Den kontrollerende myndighed, der forventeligt vil være fondens sekretariat og efter behov en institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal kunne føre kontrol med tilsagnshaverne ved bl.a. at have adgang til de lokaler mv., som tilsagnshaver ejer eller driver samt adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer mv., der kan give de nødvendige oplysninger om projektet og tilsagnshaver for at kunne føre kontrol med projektet og anvendelse af midler fra fonden.

Det foreslås i § 17, stk. 4, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af den kontrol, der er nævnt i stk. 1 og 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.

Det vil med bestemmelsen være muligt for den kontrollerende myndighed at bede politiet om hjælp ved gennemførelsen af kontrol, hvis det viser sig nødvendigt. Det vil bl.a. være nødvendigt med politiets bistand, hvis tilsagnshaver nægter fonden, eller den fonden bemyndiger til at gennemføre kontrollen, adgang til lokaliteter. Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får mulighed for at fastsætte nærmere regler om politiets assistance ved kontrolbesøg. Disse regler foreslås at kunne fastsættes efter forhandling med justitsministeren, der er ressortansvarlig for politiet.

Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i lov om politiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets bistand til andre myndigheder er som politiets øvrige opgaver underlagt politiets prioritering af ressourcerne. Politiet kan derfor i givet fald afslå en konkret anmodning om bistand til en anden myndighed ud fra hensynet til at kunne varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås i § 17, stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol af tilsagnshavere.

Den foreslåede bemyndigelse vil give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at fastsætte regler om gennemførelsen af kontrollen af projekter, der er støttet af fonden. Denne bemyndigelse forudsættes anvendt ved bl.a. fastsættelse af regler om fremsendelse af slutrapport forud for endelig udbetaling af tilskud, og at opgørelser over omkostninger ved projektet skal være påtegnet af en godkendt revisor. Derudover kan der efter bestemmelsen fastsættes regler om indberetningsskemaer og erklæringer.

Til § 18

Det foreslås i § 18, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiger hertil, hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af denne lov, med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Forslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, eller den ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiger hertil, vil have mulighed for bl.a. at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i forbindelse med udførelse af kontrol med tilsagnshaverne.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der til brug for planlægning, gennemførelse eller opfølgning på kontrol i medfør af loven hos andre offentlige myndigheder vil kunne indhentes de nødvendige oplysninger, som vurderes at kunne bidrage til en effektiv myndighedsindsats både generelt og i relation til konkrete sager. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil også kunne bestemme, hvilke oplysninger, som andre offentlige myndigheder skal udlevere i forbindelse med en effektiv myndighedsindsats både generelt og i relation til konkrete sager.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er bl.a., at der vil kunne være behov for at kunne kontrollere rigtigheden af de oplysninger, der afgives til fonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i forbindelse med tilskudsansøgninger eller øvrige oplysninger, der indsendes til fonden og ministeriet med oplysninger fra andre offentlige myndigheder.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at den foreslåede bestemmelse kommer til at omfatte registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, så der ikke opstår tvivl om, at der er adgang hertil. Det er forventningen, at de oplysninger, der skal indhentes vil omhandle juridiske personer, da det forventes at være juridiske personer, f.eks. virksomheder, organisationer, foreninger mv., der kan ansøge om støtte fra fonden. Bestemmelsen forventes bl.a. anvendt til, at der kan indhentes oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), skatteoplysninger og oplysninger fra kommuner. Det vil f.eks. være relevant i forhold til at kontrollere for dobbeltfinansiering.

Bestemmelsen foreslås for, at der kan indhentes relevante oplysninger om ansøger, der forventes at skulle være en juridisk person og om projektet, der er søgt om støtte til. Det er derfor primært oplysninger af virksomheds-, skatte- og regnskabsmæssige forhold, der forventes at være relevante at indhente oplysninger om.

Bestemmelsen bliver udformet som tilsvarende bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område, jf. f.eks. § 65 a i lov om hold af dyr.

Registersamkøring og sammenstilling af oplysninger mv. vil ske efter de til enhver tid gældende databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Til § 19

Det foreslås i § 19, stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra fonden om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions retsakter om forhold, der er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.

Den foreslåede bestemmelse skal ses som en sprogligt tilpasset version af de tilsvarende bestemmelser i f.eks. landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, og landdistriktsfondslovens § 6, stk. 1.

Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a. af bemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvaltningsloven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler, der giver ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke etableres en pligt hertil. Den foreslåede bestemmelse giver derfor mulighed for at fastsætte regler med krav om obligatorisk digital kommunikation med myndighederne, herunder anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stiller til rådighed.

Regler med krav om digital kommunikation forventes at blive fastsat løbende i takt med, at digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede. Bemyndigelsen er udformet generelt, så der skabes grundlag for, at der i fremtiden uden en lovændring kan fastsættes regler med krav om digital kommunikation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en sådan pligt. Det findes hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden for lovens område, og at der ikke er formkrav i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virksomheder og organisationer på den ene side og myndighederne på den anden side kan foregå digitalt.

Regler med krav om obligatorisk digital kommunikation vil indebære, at henvendelser om forhold, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, som det klare udgangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reglerne på området, herunder om pligten til digital kommunikation.

Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation vil være en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse. Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndterer situationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist m.v. ikke er overholdt. Det vil fremgå nærmere af den bekendtgørelse, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, på hvilken måde, om hvilke forhold og hvem der omfattes af pligten til digital kommunikation. Pligten til digital kommunikation vil også omfatte kommunikation mellem fonden og en rådgiver, der optræder på en virksomhed eller fysisk persons vegne. Det kan også blive relevant at fastsætte regler om, hvilke praktiske og tekniske forudsætninger der skal være opfyldt hos den enkelte, herunder om vedkommende forudsættes at være i besiddelse af teknisk udstyr af nærmere bestemt art for at kunne leve op til lovgivningens krav.

Der vil ved udnyttelsen af bemyndigelsen kunne fastsættes regler om undtagelse fra pligten til digital kommunikation. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil således i forbindelse med fastsættelse af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige kunne fastsætte regler om, at visse grupper af personer, organisationer eller virksomheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om obligatorisk digital kommunikation. Sådanne undtagelsesregler vil følge lignende kriterier i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemærkes samtidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, ikke automatisk medfører en samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etableret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af denne lov.

Der vil ligeledes ifølge den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital fremsendelse i tilfælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til en sådan fremsendelse.

Det foreslås i § 19, stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, eID eller lignende.

Den foreslåede bestemmelse svarer med visse ændringer til de tilsvarende bestemmelser i f.eks. § 1 a, stk. 2, i landbrugsstøtteloven og § 6, stk. 2, i landdistriktsfondsloven.

Ministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om anvendelse af eID eller lignende former for digital kommunikation.

Der vil kunne fastsættes regler med krav om anvendelse af eID eller lignende ved andre former for digital kommunikation, f.eks. selvbetjeningsløsninger, så myndighederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være. Der vil endvidere kunne stilles krav om anvendelse af bestemte it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignende) og særlige digitale formater for at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne dokumenter, f.eks. ansøgninger og regnskaber eller for at sikre, at indsendt dokumentationsmateriale har den fornødne validitet.

Det foreslås i § 19, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelserne i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, og landdistriktsfondslovens § 6, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår den pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Adressaten alene vil således bære risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil der gælde samme retsvirkninger som for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

I denne forbindelse vil det være uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelelsen. Tilsvarende vil det være uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin eID eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på meddelelser, som både frivilligt sendes digitalt, og som det er obligatorisk at sende digitalt.

Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende principper for beregning af frister i forbindelse med klager.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger herom.

Til § 20

Det foreslås i § 20, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i nævnets afdelingen, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser truffet af fonden kan alene påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Med den foreslåede bestemmelse skal klager over afgørelser, der er truffet i medfør af denne lov, eller regler udstedt i medfør af loven, indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Indgivelsen af klagen og nævnets behandling af klagen vil følge reglerne i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Med forslaget vil der kun kunne klages over f.eks. den retlige subsumption, sagsbehandlingen eller regelfortolkningen. Det skyldes, at bestyrelsen træffer sine afgørelser med baggrund i sin faglige specialviden.

Det foreslås i § 20, stk. 2, at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden kan genoptage en sag efter indgivet klage. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter anført i klagen.

Efter forslaget vil en klage skulle indsendes til den myndighed (fonden), der har truffet den afgørelse, der ønskes påklaget. Fonden videresender klagen til nævnet, hvis afgørelsen fastholdes. Fonden kan også vælge at genoptage sagen og omgøre sin afgørelse. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til nævnet med det relevante materiale, herunder den påklagede afgørelse, sagens dokumenter og fondens bemærkninger til sagen.

Til § 21

Det foreslås i § 21, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov, og i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til § 16.

Med forslaget vil det være muligt at straffe tilsagnshavere, der i forbindelse med behandlingen af ansøgning eller i den efterfølgende projektperiode afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, der er af betydning for afgørelser, der skal træffe efter denne lov. Derudover vil det med forslaget være mulig at straffe tilsagnshavere med bøde, hvis der afgives urigtige eller vildledende oplysninger eller forties oplysninger, som tilsagnshavere er forpligtet til at afgive efter denne lovs § 16.

Det foreslås i § 21, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til denne lov, eller som forsøger herpå.

Med forslaget vil det være muligt at straffe tilsagnshavere med bøde, hvis tilsagnshavere handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der er truffet efter denne lov, eller hvis tilsagnshavere forsøger at handle i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der er truffet efter denne lov. Det betyder, at tilsagnshavere f.eks. vil kunne ifalde bødestraf, hvis vilkår og betingelser i et tilsagn om støtte ikke overholdes, eller hvis tilsagnshavere forsøger at handle i strid med vilkår i et tilsagn.

Det foreslås i § 21, stk. 1, nr. 3, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at udlevere eller indsende den dokumentation eller afgive de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive eller indsende i henhold til §§ 16 og 17, stk. 2.

Med forslaget vil det være muligt at straffe tilsagnshavere, hvis tilsagnshaver ikke udleverer eller indsender den dokumentation, tilsagnshaver er forpligtet til at udlevere eller indsende efter reglerne i de foreslåede §§ 16 og 17. Det kan være udlevering eller indsendelse af f.eks. regnskaber, bilag, forretningsbøger mv., som fonden skal bruge for at føre kontrol med tilsagnshavers anvendelse af midler, som er ydet af fonden.

Det foreslås i § 21, stk. 1, nr. 4, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter denne lov, jf. § 17, stk. 2.

Med forslaget vil det være muligt at straffe den, der undlader at give kontrolmyndigheden adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af den, der har modtaget tilskud efter denne lov. Efter den foreslåede § 17 skal fonden eller den fonden bemyndiger hertil, føre kontrol med projekter, som fonden yder støtte til.

Der foreslås et vejledende bødeniveau på 10.000 kr. for de foreslåede nr. 1-4. Bødens endelige fastsættelse vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Bødefastsættelsen bør afspejle karakteren af overtrædelsen, beskyttelseshensynet bag den overtrådte bestemmelse og den eventuelle økonomiske gevinst eller besparelse, der er opnået.

Det foreslås i § 21, stk. 2, at i regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne eller af vilkår, der fastsættes i henhold til reglerne.

Det foreslåede stk. 2 bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om bødestraf ved overtrædelse af de regler, ministeren i øvrigt er bemyndiget til at fastsætte, samt ved overtrædelse af vilkår for tilskud fra fonden, der fastsættes efter ministerens bemyndigelse. Det kan f.eks. være fastsættelse af bødestraf ved manglende overholdelse af vilkår om fremsendelse af rapporter om et projekt, der har modtaget tilskud.

Det foreslås i § 21, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Med den foreslåede bestemmelse vil juridiske personer, som f.eks. selskaber og fonde, kunne ifalde bødestraf.

Til § 22

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2023.

Til § 23

Den foreslåede bestemmelse angiver lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland. Det skyldes, at erhvervsstøtteområdet er overtaget af Færøerne og Grønland.