Fremsat den 4. oktober 2022 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2022, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025

(Konsekvenser af 2030-planforløb og regeringens forslag til finanslov for 2023 m.v.)

§ 1

I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2022, jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 12. marts 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 885 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres "515,0" til: "515,7", "225,6" ændres til: "225,5", og "289,4" ændres til: " 290,2".

§ 2

I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 12. marts 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 885 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres "523,9" til: "545,5", "229,6" ændres til: "239,2", og "294,3" ændres til: " 306,3".

§ 3

I lov nr. 2184 af 29. december 2020 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 885 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres "528,2" til: "549,8", "231,7" ændres til: "246,2", og "296,5" ændres til: " 303,6".

§ 4

I lov nr. 2583 af 28. december 2021 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 885 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres "536,6" til: "558,6", "238,5" ændres til: "253,9", og "298,1" ændres til: " 304,7".

§ 5

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2022, 2023, 2024 og 2025, jf. budgetlovens § 6, stk. 2.

Ændringerne afspejler, at der som led 2030-planforløbet er foretaget ændringer i de finanspolitiske rammer. Derudover afspejler ændringerne virkninger af politiske aftaler samt regeringens øvrige prioriteringer på finanslovsforslaget for 2023 mv.

2. Ændring af de gældende udgiftslofter for 2022-2025

2.1 Gældende ret

Budgetlovens § 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren i særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om ændring af de love, der nævnes i stk. 1 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på en samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under ét, altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige udgifter.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, åbner mulighed for i særlige tilfælde dels at ændre de gældende udgiftslofter og dels at gøre det på andre tidspunkter end i forbindelse med Folketingets vedtagelse af forslaget til finanslov.

Bestemmelsen kan f.eks. finde anvendelse efter et folketingsvalg, eller når der på baggrund af større politisk besluttede reformer er udarbejdet en ny makroøkonomisk fremskrivning, der giver grundlag for en ændret loftsfastsættelse. Endvidere kan bestemmelsen f.eks. finde anvendelse ved væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.

2.2 Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der lægges op til at ændre de gældende statslige udgiftslofter for 2022-2025. De samlede forslag til ændringer af udgiftslofter for stat, regioner og kommuner fremgår af nedenstående tabel og kan overordnet henføres til:

- Ændringer af udgiftslofterne som følge af ændrede mellemfristede rammer, jf. 2030-planforløb.

- Ændringer af udgiftslofterne som følge af indgåede af politiske aftaler.

- Ændringer af udgiftslofterne som følge af prioriteringer på regeringens forslag til finanslov for 2023.

Tabel 1 viser de samlede ændringer (inkl. administrative korrektioner på regeringens forslag til finanslov for 2023).

Korrektionerne er uddybet i dokumentationsnotatet "Korrektioner af gældende udgiftslofter", der er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.1. Korrektioner som følge af de ændrede mellemfristedeframmer, jf. 2030-planforløb

De statslige udgiftslofter ændres som følge af regeringens 2030-planforløb, der ændrer på de finans- og udgiftspolitiske rammer, som med lovforslaget afspejles i udgiftslofterne. På baggrund af 2030-planforløbet er der desuden foretaget en genfastsættelse af det statslige delloft for indkomstoverførsler for 2023-2025.

Der lægges på den baggrund op til, at delloftet for driftsudgifter opjusteres med 4.000,0 mio. kr. i 2023, 5.500,0 mio. kr. i 2024 og 4.100,0 mio. kr. i 2025.

Der lægges på den baggrund endvidere op til, at delloftet for indkomstoverførsler opjusteres med 2.565,9 mio. kr. i 2023 og nedjusteres med 1.116,8 mio. kr. i 2024 og 1.530,9 mio. kr. i 2025.

2.2.2. Korrektioner som følge af politiske aftaler

Regeringen har indgået aftaler om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige, aftale om justering af beskatningen af elbiler og plug-in hybridbiler, der anvendes som fri bil, skattefri el til opladning på arbejdspladsen samt medfinansiering af ladestandere i boligforeninger mv., aftale om grøn skattereform for industri mv., aftale om etablering af en grøn fond samt aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler.

I Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er der aftalt et løft af kriminalforsorgens driftsøkonomi i 2022-2025, der bl.a. finansieres af nedsættelse af rentekompensation i udbyttesager.

I Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser er der aftalt en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, lempelse af elafgiften, en ældrecheck på 5.000 kr., engangsbeløb til personer på tilbagetrækningsydelser, forhøjelse af SU-fribeløbet og engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere, der bl.a. finansieres af nedjustering af rammen til offentlige investeringer.

I Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 er der aftalt initiativer til fremme af havvind og vedvarende energi samt initiativer til udfasning af gas, der bl.a. finansieres af omprioritering af puljer, disponering fra en grøn fond og salg af VE-andele.

I Aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige er der aftalt en række initiativer, der tilvejebringer et varigt merprovenu, der disponeres til indsatser på Skatteministeriets og det grønne område.

I Aftale om justering af beskatningen af elbiler og plug-in hybridbiler, der anvendes som fri bil, skattefri el til opladning på arbejdspladsen samt medfinansiering af ladestandere i boligforeninger m.v. er det aftalt at medfinansiere ladestandere i boligforeninger m.v., der finansieres af ændringer af skatteregler for fri bil og el til opladning på arbejdspladser.

I Aftale om grøn skattereform for industri mv. er det aftalt at oprette en fond til grøn omstilling, der bl.a. finansieres af ændringer i skattesystemet, nedjustering af rammen til offentlige investeringer m.v.

I Aftale om etablering af en grøn fond er det aftalt at forhøje grænsen for indbetaling til aldersopsparing, der tilvejebringer et provenu frem til 2040.

I Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler er der aftalt en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, der tilvejebringer et provenu, der bl.a. disponeres til udgifter til vejslid, administrative omkostninger m.v.

På baggrund af aftalerne lægges der op til, at delloftet for driftsudgifter nedjusteres med 129,3 mio. kr. i 2022 og opjusteres med 509,0 mio. kr. i 2023, 1.969,6 mio. kr. i 2024 og 5.224,4 mio. kr. i 2025. Det statslige delloft for indkomstoverførsler opjusteres med 750,5 mio. kr. i 2022, 1.275,5 mio. kr. i 2023 og nedjusteres med 52,7 mio. kr. årligt i 2024-2025.

2.2.3. Korrektioner som følge af regeringens forslag til finanslov for 2023 mv.

Regeringens finanslovforslag for 2023 indeholder en række prioriteringer med betydning for de fastsatte udgiftslofter, herunder håndtering af udgifter til fordrevne ukrainere som følge af Ruslandskrisen, indbudgettering af reserve til håndtering af udfordringer som følge af COVID-19 m.v., ny udbyttepolitik for TV2 m.v.

På baggrund af prioriteringerne lægges der op til, at delloft for drift opjusteres med 30,0 mio. kr. i 2022, 190,1 mio. kr. i 2023, 1.686,9 mio. kr. i 2024 og 442,5 mio. kr. i 2025. Endvidere nedjusteres delloft for indkomstoverførsler med 3,2 mio. kr. i 2024 og 6,1 mio. kr. i 2025.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for dette lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Danmarks Nationalbank, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, Formandskabet for De Økonomiske Råd og Rigsrevisionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2022, jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 12. marts 2021, som ændret ved lov nr. 885 af 21. juni 2022 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2022, at det samlede statslige udgiftsloft er 515,0 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 225,6 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler er 289,4 mia. kr. i finansåret 2022.

Det foreslås at ændre det samlede statslige udgiftsloft fra 515,0 mia. kr. til 515,7 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 225,6 mia. kr. til 225,5 mia. kr. samt det statslige delloft for indkomstoverførsler fra 289,4 mia. kr. til 290,2 mia. kr. for finansåret 2022.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 12. marts 2021, som ændret ved lov nr. 885 af 21. juni 2022 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, at det samlede statslige udgiftsloft er 523,9 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 229,6 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler er 294,3 mia. kr. i finansåret 2023.

Det foreslås at ændre det samlede statslige udgiftsloft fra 523,9 mia. kr. til 545,5 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 229,6 mia. kr. til 239,2 mia. kr. samt det statslige delloft for indkomstoverførsler fra 294,3 mia. kr. til 306,3 mia. kr. for finansåret 2023.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af lov nr. 2184 af 29. december 2020 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, som ændret ved lov nr. 885 af 21. juni 2022 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, at det samlede statslige udgiftsloft er 528,2 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 231,7 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler er 296,5 mia. kr. i finansåret 2024.

Det foreslås at ændre det samlede statslige udgiftsloft fra 528,2 mia. kr. til 549,8 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 231,7 mia. kr. til 246,2 mia. kr. samt det statslige delloft for indkomstoverførsler fra 296,5 mia. kr. til 303,6 mia. kr. for finansåret 2024.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af lov nr. 2583 af 28. december 2021 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, som ændret ved lov nr. 885 af 21. juni 2022 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, at det samlede statslige udgiftsloft er 536,6 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 238,5 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler er 298,1 mia. kr. i finansåret 2025.

Det foreslås at ændre det samlede statslige udgiftsloft fra 536,6 mia. kr. til 558,6 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 238,5 mia. kr. til 253,9 mia. kr. samt det statslige delloft indkomstoverførsler fra 298,1 mia. kr. til 304,7 mia. kr. for finansåret 2025.

Til § 5

Det foreslås i § 5, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gældende udgiftslofter for 2023-2025 samt forslaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår 2026 til grund for budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene 2023 til 2026.

Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig med finansloven for 2023, så de på finansloven indeholdte udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet hovedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.