Fremsat den 5. oktober 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

(Etablering af mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium og mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen, m.v.)

§ 1

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1182 af 17. august 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 a, 2. pkt., ændres »Tilskuddet« til: »Tilskud« og »og gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU« udgår.

2. I § 58, stk. 1, indsættes efter »i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium«: »eller som en særskilt institution«.

3. I § 58, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »bestyrelsen for den samlede institution«: », den enkelte institutions bestyrelse, hvis der er tale om organisatorisk adskilte institutioner, jf. stk. 1,«.

4. I § 58 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af Københavns Kommune fastlægge et kapacitetsloft for europaskolens sidste tre klassetrin.«

§ 2

I lov nr. 1562 af 27 december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020, § 1 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og § 5 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 3, ophæves.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. december 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Etablering af mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås justeringer for så vidt angår de institutionelle rammer for Europaskolen, der drives af Københavns Kommune som en del af Sankt Annæ Gymnasium. Lovforslaget vil indebære, at Københavns Kommune får mulighed for organisatorisk at adskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, hvorved Europaskolen bliver en særskilt kommunal institution i kommunen. Som følge af dette foreslås det samtidigt ud fra et hensyn til styringen af kapaciteten af gymnasiale ungdomsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren efter høring af Københavns Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin (gymnasiedelen).

Herudover foreslås det, at tekstanmærkning nr. 231 på Finansloven for 2022, vedrørende særtilskud til Europaskolen, bliver indarbejdet i loven.

Endelig foreslås det af lovtekniske grunde at ophæve en bestemmelse i lov nr. 1562 af 27. december 2019.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium

2.1.1. Gældende ret

Af § 33 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på Europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove og gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

I tillæg hertil fremgår det af tekstanmærkning nr. 231 på finansloven for 2022, at børne- og undervisningsministeren kan yde et årligt EB-tilskud samt et særtilskud til Københavns Kommune, hvis der udbydes European Baccalaureate-uddannelsen (EB) på Europaskolen. European Baccalaureate-uddannelsen (EB) på Europaskolen er de sidste tre klassetrin på Europaskolen. EB-tilskuddet ydes, fordi der er højere enhedsudgifter forbundet med EB end med uddannelsen til almen studentereksamen (stx). Særtilskuddet udgør 2,4 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 og 2,4 mio. kr. fra 2024 og frem.

Af § 58, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune kan drive gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole.

Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår det, at bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune.

For Europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46, stk. 4-8, §§ 50-55, § 56, stk. 1, og § 57 i denne lov og for så vidt angår ordensregler, § 43 i lov om de gymnasiale uddannelser tilsvarende anvendelse. For Europaskolens første ti klassetrin finder § 3, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 2, § 50, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-9, og § 52 i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse. Dette følger af bestemmelsens stk. 3 og 4 respektivt.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at for hver elev, der er på de første ti klassetrin på Europaskolen, betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for elever, der den 5. september i et givet skoleår er optaget på Europaskolen, og som har folkeregisteradresse i en anden kommune end Københavns Kommune. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene for elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret.

Af bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at afgørelser og beslutninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede institution eller af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning til eller afslag på specialundervisning kan dog efter bestemmelserne i lov om folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren.

Af bestemmelsens stk. 7 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen, herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I 2013 blev det retlige grundlag for, at børne- og undervisningsministeren kunne give tilladelse til Københavns Kommune til at kunne oprette og drive en Europaskole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium, etableret. Dette skete ved lov nr. 455 af 7. maj 2013. Københavns Kommune modtog på den baggrund i august 2013 godkendelse fra den daværende minister for børn og undervisning til i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium at oprette og drive en Europaskole med to sprogsektioner (dansk og engelsk).

Oprettelsen af en Europaskole i Danmark var et led i udmøntningen af den daværende S-R-SF-regerings regeringsgrundlag "Et Danmark der står sammen", hvoraf fremgår en målsætning om at "styrke den internationale rekruttering og blandt andet forbedre modtagelsen af medrejsende familier og ægtefæller samt sikre bedre rammevilkår for familiernes liv, mens de er her. Blandt andet ved at fremme muligheden for etablering af internationale skoler. "

Den nye fælles organisation med Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen blev etableret fra og med den 1. august 2014 med en fælles campusbestyrelse og to afdelingsbestyrelser.

Det var på daværende tidspunkt Københavns Kommunes ønske, at Europaskolen skulle etableres på Carlsberggrunden i organisatorisk tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium, der med sit unikke musikalske miljø, sit internationale arbejde og sin stærke faglige position har erfaring med at drive folkeskole og gymnasium under ét. Det var ambitionen, at Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen begge på sigt skulle lokaliseres på Carlsberggrunden.

Europaskolen var indledningsvist lokaliseret på Skolen i Sydhavnen, sidenhen på Kirsebærhavens Skole i Valby og nu i Carlsberg Byen.

Det var således den oprindelige plan fra Københavns Kommunes side at samlokalisere Europaskolen og Sankt Annæ Gymnasium i Carlsberg Byen. Disse planer blev imidlertid opgivet i 2015. Således er alene Europaskolen flyttet til Carlsberg Byen. Da de to skoler således ikke kommer til at ligge på samme matrikel, er der ikke mange problemstillinger, der går på tværs, der er ikke de forventede faglige synergier, og budgetterne til folkeskole, gymnasium og Europaskole holdes i praksis adskilt. Europaskolen og Sankt Annæ Gymnasium udbyder forskellige uddannelser og de to skoler besidder hver for sig en betydelig størrelse. Københavns Kommune finder på den baggrund ikke, at den organisatoriske tilknytning skolerne imellem med en fælles ledelse og bestyrelsen giver mening. Kommunen ønsker, at Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen bliver adskilt i to særskilte institutioner med hver sin selvstændige bestyrelse og ledelse. Børne- og Undervisningsministeriet ønsker at imødekomme Københavns Kommune.

Børne- og Undervisningsministeriet har været i dialog med sekretariatet for Europaskolernes Øverste Råd, der ikke har indsigelser mod en adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium.

På den baggrund foreslås det at give Københavns Kommune mulighed for organisatorisk at adskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, således at Europaskolen kan blive en særskilt kommunal institution. Københavns Kommunes ansvar for driften og den organisatoriske organisering af Europaskolen, herunder i forhold til økonomien, forbliver uændret.

Det foreslås ved samme lejlighed, at tekstanmærkning nr. 231 vedr. særtilskud, der ydes til Europaskolen, hvis der udbydes European Baccalaureate-uddannelsen (EB), bliver indarbejdet i loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.

2.2. Etablering af mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen

2.2.1. Gældende ret

Der er efter gældende regler ingen adgang til at fastlægge et kapacitetsloft på Europaskolen.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af bemærkningerne til det oprindelige forslag fra 2012, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 170 som fremsat, side 5 (lov nr. 455 af 7. maj 2013) fremgår det, at Europaskolen fuldt indfaset vil give 900 internationale skolepladser på 13 årgange og opdelt i tre sprogsektioner. Europaskolen vil fuldt indfaset omfatte en etårig børnehaveklasse, en femårig grundskole og en syvårig overbygning, der afsluttes med den europæiske studentereksamen. Normalt vil der være tale om en gymnasieklasse i den danske sprogsektion pr. år, dvs. ét gymnasiespor (ca. 25 elever).

Den oprindelige plan var, at indfasningen af Europaskolen skulle være gradvis. Europaskolen forventedes i udgangspunktet selv at bidrage med egne grundskoleelever til gymnasiedelen. Gymnasiedelen er dog startet op lidt før den oprindelige indfasningsplan, hvilket betyder, at skolen i de første år ikke vil være selvforsynende med elever til gymnasiedelen.

For at undgå, at en eventuel organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium vil medføre utilsigtede konsekvenser for den generelle optagelses- og fordelingsproces for de offentlige gymnasiale uddannelser, og for at sikre en vis sammenlignelighed med øvrige offentlige uddannelser, der er omfattet af kapacitetsstyring, foreslås det, at der etableres mulighed for, at børne- og undervisningsministeren efter høring af Københavns Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin (gymnasiedel).

Dette vil bl.a. indebære mulighed for justering af den kapacitet, som Europaskolen i forbindelse med det oprindelige lovforslag fra 2012 forventedes normeret til.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget gives Københavns Kommune en vis fleksibilitet i forhold til organiseringen af Europaskolen, der indebærer, at de kan vælge at adskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium.

Københavns Kommune afholder i lighed med i dag og uagtet en evt. adskillelse alle udgifter til driften af Europaskolens grundskoledel (de første ti klassetrin) inden for de eksisterende rammer. Europaskolens gymnasiedel (de sidste tre årgange) udløser ligeledes uagtet en evt. adskillelse som udgangspunkt taxametertilskud på linje med elever i uddannelsen til almen studentereksamen (stx). Samtidig har det på intet tidspunkt været hensigten at skalere elevantallet på Europaskolen op over den i forbindelse med det oprindelige lovforslag forventede normering, jf. afsnit 2.2.

Lovforslaget vil på den baggrund ikke medføre økonomiske mindre- eller merudgifter for stat, region eller kommune.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for stat, region og kommune.

Det bemærkes, at en eventuel organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium eller fastlæggelse af et kapacitetsloft ikke vurderes at skulle gøres til genstand for automatisk sagsbehandling. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes således i så henseende ikke relevante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. juni 2022 til den 16. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC (Bestyrelserne), Danske HF og VUC (Lederne), Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Datatilsynet, Den Uvildige konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FGU Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Studievalg Danmark og Uddannelsesforbundet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Af § 33 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på Europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove og gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU. Børne- og Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

I tillæg hertil fremgår det af tekstanmærkning nr. 231 på finansloven for 2022 at børne- og undervisningsministeren kan yde et årligt EB-tilskud samt et særtilskud til Københavns Kommune, hvis der udbydes European Baccalaureate-uddannelsen (EB) på Europaskolen. European Baccalaureate-uddannelsen (EB) på Europaskolen er de sidste tre klassetrin på Europaskolen. EB-tilskuddet ydes, fordi der er højere enhedsudgifter forbundet med EB end med uddannelsen til almen studentereksamen (stx). Særtilskuddet udgør 2,4 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 og 2,4 mio. kr. fra 2024 og frem.

Det foreslås, at "Tilskuddet" i § 33 a ændres til "Tilskud" og at følgende led "og gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU" udgår af bestemmelsen.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen fremadrettet kan rumme såvel det nuværende taxametertilskud svarende til taxametertilskuddet til uddannelsen til almen studentereksamen (stx) som de til enhver tid på finansloven fastsatte særtilskud. Bestemmelsen udvides herved til også at kunne omfatte det ved tekstanmærkning nr. 231 fastsatte grundtilskud og særtilskud, som ydes til Københavns Kommune, hvis der udbydes European Baccalaureate-uddannelsen (EB). Taxametertilskuddet svarende til taxametertilskuddet til uddannelsen til almen studentereksamen (stx) vil fortsat alene blive givet på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Af § 58, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole.

Det foreslås, at der i bestemmelsen efter "i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium" indsættes "eller som en særskilt institution".

Københavns Kommune fik i august 2013 tilladelse til at oprette og drive en Europaskole med to sprogsektioner (dansk og engelsk) i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium. Det foreslåede vil indebære, at Københavns Kommune kan træffe beslutning om organisatorisk at adskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, således at Europaskolen fremadrettet kan blive en særskilt kommunal institution. Herved sikres en vis fleksibilitet i forhold til organiseringen af Europaskolen. Københavns Kommunes ansvar for driften af Europaskolen forbliver uændret.

Beslutning om adskillelse kan ske uden fornyet godkendelse fra Børne- og Undervisningsministeren.

Der henvises i øvrig til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Af § 58, stk. 6, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår, at afgørelser og beslutninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede institution eller af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at der i bestemmelsen efter "bestyrelsen for den samlede institution" indsættes ", den enkelte institutions bestyrelse, hvis der er tale om organisatorisk adskilte institutioner, jf. stk. 1,".

Der er med det foreslåede tale om en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved muligheden for en organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium etableres.

Det foreslåede vil, for det tilfælde, at Københavns Kommune træffer beslutning om en organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, indebære, at de afgørelser og beslutninger vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen, der træffes af de kommende to institutionsbestyrelser og således ikke af en bestyrelse for den samlede institution, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der er efter gældende regler ingen adgang til at fastlægge et kapacitetsloft på Europaskolen.

Det foreslås, at der i § 58 indsættes et nyt stk. 8, hvorefter børne- og undervisningsministeren efter høring af Københavns Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin.

Forslaget vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin og således derved over for Københavns Kommune blandt andet vil kunne justere den kapacitet, som Europaskolen i forbindelse med etableringen af den retlige ramme for etablering af en europaskole i Danmark tilbage i 2012 var forventet normeret til, jf. det oprindelige lovforslag fra 2012, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 170, som fremsat, side 5 (lov nr. 455 af 7. maj 2013). Børne- og undervisningsministeren vil således ikke være bundet af den i 2012 forventede fastsatte normering. Kapacitetsloftet kan fastsættes for en årrække ad gangen, vil kunne forlænges og justeres alt afhængigt af det aktuelle behov for internationale skolepladser, men under hensyntagen til øvrige offentlige gymnasiale udbud. Herved vil det kunne undgås, at en eventuel organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium vil medføre utilsigtede konsekvenser for den generelle optagelses- og fordelingsproces for de offentlige gymnasiale uddannelser, og der sikres en vis sammenlignelighed med øvrige offentlige uddannelser, der er omfattet af kapacitetsstyring.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det følger af § 3, stk. 3, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 som affattet ved § 1, nr. 2, i lov nr. 2532 af 22. december 2021, at § 12, stk. 2, 3. pkt., og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som affattet ved § 1, nr. 1 og 6, i lov nr. 1562 af 27. december 2019, ophæves den 1. januar 2023.

Ved § 1, nr. 8, i lov nr. 880 af 21. juni 2022 blev ovennævnte § 12 nyaffattet. Endvidere blev § 12 a ophævet ved lovens § 1, nr. 9.

Det foreslås, at § 3, stk. 3, i lov nr. 1562 af 27. december 2019, ophæves.

Den foreslåede ændring vil indebære, at § 12, stk. 2, 3. pkt., som affattet i § 1, nr. 8, i lov nr. 880 af 21. juni 2022, bliver videreført.

Med den foreslåede ophævelse, er der tale om rettelse af § 5, nr. 4, i lov nr. 880 af 21. juni 2022, således at tvivl om denne bestemmelses betydning ryddes af vejen.

Af § 5, nr. 4, i lov nr. 880 af 21. juni 2022 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser) fremgår det, at § 3, nr. 3, ophæves.

Det burde retteligt være § 3, stk. 3.

§ 5, nr. 4, i lov nr. 880 af 21. juni 2022, var således tiltænkt at skulle indebære, at den omtalte § 3, stk. 3, ikke skulle ophæves den 1. januar 2023, men i stedet skulle ophæves den 1. juli 2022.

Det foreslåede vil indebære, at § 3, stk. 3, ophæves den 1. december 2022.

Til § 3

Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. december 2022.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da lovene, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget ved kongelig anordning.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov