L 27 Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

(Etablering af mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium og mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen, m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2022-23 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 05-10-2022

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022)

20221_l27_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022)

Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Etablering af mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium og mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen, m.v.)

(Lovforslag nr. L 27)

Med lovforslaget foreslås justeringer for så vidt angår de institutionelle rammer for Europaskolen, der drives af Københavns Kommune som en del af Sankt Annæ Gymnasium.

Lovforslaget vil indebære, at Københavns Kommune får mulighed for organisatorisk at adskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, hvorved Europaskolen bliver en særskilt kommunal institution i kommunen. Som følge af dette foreslås det samtidigt ud fra et hensyn til styringen af kapaciteten af gymnasiale ungdomsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren efter høring af Københavns Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin (gymnasiedelen).

Herudover foreslås det, at tekstanmærkning nr. 231 på Finansloven for 2022, vedrørende særtilskud til Europaskolen, bliver indarbejdet i loven.

Endelig foreslås det af lovtekniske grunde at ophæve en bestemmelse i lov nr. 1562 af 27. december 2019.

Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske mindre- eller merudgifter for stat, region eller kommune.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2022.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.