Fremsat den 5. oktober 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven

(Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet)

§ 1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1548 af 18. december 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 904 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. § 13, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet. Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2. Loven har virkning for betalinger, der vedrører anvendelse fra og med den 1. juli 2023 af meddelte licenser.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 106 B fra folketingssamlingen 2021/22. Lovforslaget var oprindelig en del af lovforslag L 106 om ændring af momsloven (Ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.), som blev fremsat den 22. december 2021. L 106 blev ved 2. behandlingen den 7. juni 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg F, side 22-24, delt således, at forslaget vedrørende ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet blev udskilt i L 106 B, mens resten af forslagene i L 106 indgik i L 106 A. Ved 3. behandlingen den 9. juni 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg F, side 39-46, blev L 106 A vedtaget, jf. lov nr. 904 af 21. juni 2022, mens L 106 B blev forkastet, da der ikke var flertal for denne del.

2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget har til formål at sikre, at dansk ret i relation til den momsmæssige behandling af meddelelse af licenser til forfatteres og kunstneres ophavsrettigheder er i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler samtidig med, at den gældende momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet bevares.

Med forslaget vil det blive momspligtigt, når andre end forfattere og kunstnere meddeler licens til disses ophavsrettigheder.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Efter Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter momssystemdirektivet) kan EU-lande, der pr. 1. januar 1978 fritog ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, advokater og andre personer i liberale erhverv, bortset fra lægegerningen og dertil knyttede erhverv, fortsætte hermed. Dog kan EU-landene ikke momsfritage ydelser i form af overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder, jf. momssystemdirektivets artikel 371, jf. bilag X, del B.

Momsfritagelsen er en såkaldt stand-still, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde en momsfritagelse. Det betyder, at en medlemsstat, der har udnyttet muligheden for at opretholde en eksisterende momsfritagelse, men senere har begrænset momsfritagelsens anvendelsesområde ved lov eller administrativ praksis, ikke efterfølgende kan udvide momsfritagelsen på ny.

Danmark udnytter ovennævnte mulighed for så vidt angår forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Momsfritagelsen omfatter blandt andet ydelser leveret af forfattere, komponister og kunstnere såsom musikere, men også foredragsvirksomhed kan være omfattet. Mundtlige gengivelser (foredrag) er således efter praksis momsfritagne, hvis artikler og andre skriftlige arbejder med samme indhold ville have været omfattet af momsfritagelsen.

Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunstnere gælder for ydelser leveret af kunstnere til arrangører af kulturelle aktiviteter m.v. Momsfritagelsen for arrangørernes kulturelle aktiviteter findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunstnere finder også anvendelse på ydelser leveret til virksomheder, hvis aktiviteter ikke er momsfritagne. Det gælder f.eks. koncertarrangører og teatre. Derimod finder fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 7, ikke anvendelse i tilfælde, hvor kunstneren selv er arrangør af en kulturel aktivitet.

Efter gældende praksis anses hel/fuld overdragelse af ejerskab til ophavsrettigheder samt til patenter, varemærker og lignende rettigheder ikke for omfattet af momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed. Denne indskrænkning af momsfritagelsen gælder dog ikke i forbindelse med meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder leveret af forfattere og kunstnere, der således efter praksis er momsfritaget for meddelelse af licens til sådanne rettigheder. Der har heller ikke på noget tidspunkt været betalt moms, når andre end forfattere og kunstnere, f.eks. deres arvinger, forvaltningsorganisationer eller forlag, har meddelt licens til ophavsrettigheder.

Meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder sker f.eks., når en radiostation indgår aftale med en forvaltningsorganisation om masseanvendelse af kunstneres musik. Forvaltningsorganisationen vil på vegne af kunstnerne meddele licens til radio- og fjernsynsudsendelser. For administrationen af ophavsrettighederne modtager forvaltningsorganisationen et vederlag fra kunstnerne. Ingen af disse transaktioner skal pålægges moms i henhold til praksis.

EU-Domstolen har i sin dom af 21. januar 2021 i sag C-501/19, UCMR - ADA Asociaţia pentru Drepturi de Autor a Compozitorilor mod Asociatia culturala »Suflet de Român« ved likvidator Pro Management Insolv IPURL (herefter C-501/19, UCMR) behandlet spørgsmålet om moms og meddelelse af licenser vedrørende ophavsrettigheder. Dommen betyder, at ydelsen - at meddele licens til ophavsrettigheder - er økonomisk virksomhed og derfor som udgangspunkt momspligtig.

3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, nyaffattes, således at fritagelsesbestemmelsens anvendelsesområde tydeliggøres ved at ordlyden kommer i materiel og sproglig overensstemmelse med momssystemdirektivet. Hermed sikre, at dansk ret i relation til den momsmæssige behandling af meddelelse af licenser til forfatteres og kunstneres ophavsrettigheder er i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler samtidig med, at den gældende momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet bevares. Det foreslåede 1. pkt. i nr. 7 betyder, at det i overensstemmelse med direktivet gøres klart, at momsfritagelsen er personlig og alene gælder for ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere. Den foreslåede ordlyd medfører ikke en ændring af gældende regler og praksis vedrørende den kreds af personer (forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere), der er omfattet af fritagelsen. Momsfritagelsen omfatter også forfatteren og kunstneren, herunder den udøvende kunstner, i selskabsform. Det bemærkes i den forbindelse, at momsfritagelsens sigte er at fritage den konkrete aktivitet, der tilvejebringes som følge af en intellektuel præstation, f.eks. at komponere et stykke musik eller skrive en tekst eller bog. Den intellektuelle præstation omfatter derimod ikke arbejde af mere teknisk karakter. F.eks. anses litterære oversættelser som omfattet af momsfritagelsen, men oversættelse af teknisk og kommercielt materiale anses for momspligtig translatørvirksomhed.

Der har i praksis ikke været taget klart stilling til, om den gældende affattelse af momsfritagelsen i momsloven, som anvender udtrykket "forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed", ud over at omfatte forfatteres og kunstneres egne aktiviteter også omfatter f.eks. ydelser, der består i, at foreninger og forvaltningsorganisationer for egen regning på vegne af forfattere og kunstnere (dvs. for deres regning) meddeler licenser til anvendelse af forfatternes og kunstnernes værker til andre virksomheder m.v.

Den foreslåede nye affattelse af bestemmelsens 1. pkt., hvor momssystemdirektivets ordlyd "forfattere og kunstnere, herudover udøvende kunstnere" anvendes, vil medføre, at denne tvivl fjernes således, at der klart vil fremgå, at ydelser leveret af andre end forfatterne og kunstnerne selv ikke vil være omfattet af fritagelsen. Når forlag og medlemsorganisationer eller -foreninger modtager indtægter fra Koda eller lignende forvaltningsorganisationer, vil disse indtægter derfor ikke være omfattet af momsfritagelsen. Ligeledes vil forvaltningsorganisationerne ikke kunne undlade at opkræve moms ved meddelelse af licens vedrørende ophavsret med henvisning til momsfritagelsen for forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere. Samtidig ændres den hidtidige praksis, hvorefter modtagelse af sådanne indtægter har været anset for ikke at være økonomisk virksomhed og derfor falder uden for momslovens anvendelsesområde, jf. bemærkningen til gældende ret og dommen ovenfor. Forslaget betyder i overensstemmelse med dommen, at en indehaver af ophavsrettigheder til musikværker foretager en levering af ydelser mod vederlag til en arrangør af forestillinger, som er den endelige bruger og som på grundlag af en licens har tilladelse til at overføre disse værker til almenheden mod betaling af et vederlag, som opkræves af en udpeget kollektiv forvaltningsorganisation, der handler i sit navn, men for denne indehaver af ophavsrettigheders regning. Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren selv for at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Samlet set betyder forslaget, at meddelelse af licens til ophavsrettigheder er momspligtig, når licensen meddeles af andre end forfatteren eller kunstneren selv.

Desuden foreslås der i 2. pkt. indsat en ordlyd, der tydeligt begrænser momsfritagelsen for forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere. Det vil herefter fremgå af ordlyden, at overdragelse (endeligt salg) af ophavsrettigheder leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, samt patenter, varemærker og lignende rettigheder leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, ikke er omfattet af momsfritagelsen, og at meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder heller ikke er omfattet af momsfritagelsen. Dette er i overensstemmelse med gældende praksis.

Baggrunden for, at overdragelse af ophavsrettigheder er momspligtig, mens meddelelse af licenser er momsfritaget, når disse meddeles af personer omfattet af momsfritagelsen, er, at Danmarks såkaldte "stand-still" er blevet begrænset via praksis, hvorefter overdragelse af ophavsrettigheder er blevet anset som momspligtig. En stand still-bestemmelse, som er blevet indsnævret, kan ikke udvides igen, og da overdragelse af ophavsrettigheder i henhold til gældende praksis er blevet anset som momspligtig, er muligheden for at gå tilbage til en momsfritagelse bortfaldet.

Det bemærkes, at på baggrund af EU-Domstolens praksis i sag C-51/18, Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig og sag C-37/16, SAWP, anses følgeretsvederlag, jf. § 38 i lov om ophavsret, og blankbåndsvederlag, jf. §§ 39-46 a i lov om ophavsret, ikke for vederlag i momslovens forstand. Disse vederlag er derfor ikke momspligtige.

Endelig bemærkes, at det følger af skatteindberetningslovens § 44, at alle, der som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lign. og vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hver måned skal indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret. Der sondres i forhold til indberetningspligten ikke mellem momsfrie og momspligtige betalinger. Dermed skal betalingerne indberettes, uanset om der er momspligt eller ej. Forslaget ændrer ikke herved.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 145 mio. kr. i 2023 og ca. 295 mio. kr. fra 2024 eksklusiv virkning for DR og lignende public service-kanaler. At provenuet regnes uden virkning for DR m.fl. skyldes, at disse kanaler fra den 1. januar 2022 ikke længere bliver delvist finansieret gennem momspligtig tv-licens. De ændrede momsforhold medfører, at kanalernes fradragsret for købsmoms reduceres, og det er i den forbindelse besluttet, at kanalernes merudgifter til købsmoms, der ikke er fradragsberettiget gennem momssystemet, bliver kompenseret. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 110 mio. kr. i 2023 og ca. 225 mio. kr. fra 2024. Opgjort i varig virkning skønnes forslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 290 mio. kr. og ca. 220 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den væsentlige forskel mellem virkningen i 2023 og de efterfølgende år skyldes, at det foreslås, at loven først træder i kraft den 1. juli 2023.

Det skønnes, at skatteudgifterne reduceres tilsvarende det umiddelbare merprovenu.

Merprovenuet kan overvejende henføres til, at der lægges moms på betaling for licens til rettigheder i forbindelse med tv-abonnementer. En mindre andel af provenuet forventes at komme fra momsfritagne virksomheders og foreningers indkøb af rettigheder.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter på 0,1 mio. kr. i 2023. Udgifterne kan primært henføres til vejledning og registrering.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for kommunerne eller regionerne.

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med principperne om digitaliseringsklar lovgivning og de syv principper vurderes overholdt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at pålægge moms på meddelelse af licens til ophavsrettigheder leveret af andre end forfatterne og kunstnerne selv, f.eks. af forlag og forvaltningsorganisationer, vurderes at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Dog vil momsen som oftest blive overvæltet på forbrugerne i form af højere priser på virksomhedernes salg. Forslaget forventes ikke at berøre momspligtige virksomheder, der køber licenserne, da disse har fradragsret for moms.

Som nævnt ovenfor vil en pålæggelse af moms umiddelbart medføre højere priser for private forbrugere, herunder på tv-abonnementer. Dette skyldes, at en del af prisen på forbrugeres tv-abonnementer er momsfritaget, da det anses som betaling for licens til anvendelse af ophavsretsbelagt indhold, som tv-udbydere blot lægger ud for på forbrugernes vegne. Forslaget betyder imidlertid, at det alene er forfatteres og kunstners levering af ophavsrettigheder, der kan momsfritages, og ikke senere led. Til produktion af tv anvendes rettigheder, hver gang der eksempelvis spilles en intro til en tv-serie eller vises en film. Herved udgør produktion af tv, hvor rettigheder i dag ikke er momsbelagte, en stor del af merprovenuet som følge af momspålæggelsen.

Forslaget vil endvidere belaste momsfritagne virksomheder og foreninger, der bruger sådanne rettigheder, når betalingen for at bruge det ophavsretsbelagte indhold sker igennem f.eks. en forvaltningsorganisation. Som eksempler kan nævnes tandlæger, der spiller musik under tandbehandling, privatskoler der anvender tekst, museer der anvender musik som en del af deres udstilling, samt kirker, festivaler, almennyttige foreninger og ikkekommercielle lokale radiostationer, der ligeledes anvender denne type af rettigheder. Her vil betalingerne fremover blive pålagt moms, og de momsfritagne virksomheder har ikke fradragsret for deres købsmoms. For momsfri virksomheder og foreninger må det forventes, at momsbetalingen for licens med enkelte undtagelser vil blive overvæltet i priserne og dermed i sidste ende betales af forbrugerne.

Pålæggelsen af moms på rettigheder vil alt andet lige reducere efterspørgslen efter de ophavsretsbelagte produkter og dermed efterspørgslen efter kunstnernes ophavsrettigheder, når brugerne af rettigheder får højere priser i forbindelse med brugen af f.eks. tv-abonnementer.

Public service radio- og tv-stationer, der fik nedsat deres momsfradragsret på grund af bortfald af medielicensen fra 1. januar 2022, kompenseres fuldt ud for købsmoms, som de ikke længere kan fradrage inden for momssystemet. Forslaget vil derfor ikke belaste disse radio- og tv-stationer.

Endelig bemærkes, at lovændringen vil kræve it-systemændringer hos forvaltningsorganisationerne m.v., der forvalter rettighederne på kunstnernes vegne. Systemændringerne vil oftest medføre administrative engangsomkostninger for forvaltningsorganisationerne. Hertil kommer løbende administrative omkostninger som følge af momspligten f.eks. ved udarbejdelse af momsregnskab m.v. Da organisationerne på grund af momspligten vil få momsfradragsret for moms af indkøb, mindskes nettoomkostningerne.

Området for Bedre Regulering - Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Det bemærkes, at Området for Bedre Regulering - Erhvervsstyrelsens skøn alene omfatter private danske virksomheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Området for Bedre Regulering - Erhvervsstyrelsen antager, at forvaltningsorganisationerne er non-profit foretagender, der falder uden for dette virksomhedsbegreb. Forvaltningsorganisationernes administrative omkostninger som følge af moms på salg af licens til rettigheder indgår dermed ikke i Området for Bedre Regulering - Erhvervsstyrelsens skøn. I skønnet ovenfor indgår kunstneres arvinger, der efter forslaget bliver momspligtige og skal momsregistreres, hvis den årlige indtægt fra rettigheder overstiger 50.000 kr. årligt.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke havet have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Momssystemdirektivet fastsætter, at EU-lande, der pr. 1. januar 1978 fritog ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, kan fortsætte hermed. Dog kan EU-lande ikke momsfritage overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder. Overdragelse og meddelelse af licenser til patenter, varemærker og lignende rettigheder kan derfor ikke momsfritages i henhold til momssystemdirektivet. Lovforslaget sikrer, at momsloven bringes i overensstemmelse med EU-retten. Overdragelse af licenser til ophavsrettigheder er efter gældende ret momspligtig. Denne begrænsning af momsfritagelsen kan ikke genindføres.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Da der er tale om en genfremsættelse af en del af lovforslag L 106 fra folketingssamlingen 2021-22, hvor udkastet til lovforslag var i høring fra og med den 17. september 2021 til og med den 15. oktober 2021 forud for fremsættelsen af lovforslaget den 22. december 2021, er der ikke foretaget fornyet høring.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås at momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, nyaffattes.

Det foreslås i 1. pkt. at ændre ordlyden af bestemmelse fra at være "Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed" til at være " Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet. "

Forslaget har til hensigt at bringe momsfritagelsens ordlyd i momsloven tættere på de bagvedliggende EU-regler i momssystemdirektivets bilag X, del B, og dermed sikre, at det klart fremgår, at fritagelsen er personlig og således kun omfatter forfatterne og kunstnerne, herunder udøvende kunstnere, samtidig med at det fremgår, at der kun er tale om personernes forfattervirksomhed eller kunstneriske virksomhed. Momsfritagelsen omfatter også forfatteren og kunstneren, herunder den udøvende kunstner, i selskabsform.

Det forhold, at momsfritagelsen er personlig, indebærer, at andre, herunder f.eks. forfatteres og kunstneres arvinger og forvaltningsorganisationer, ikke er omfattet af fritagelsen.

Der foreslås ingen ændringer i, hvilke forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, der er omfattet af fritagelsen, og som kan foretage momsfrie leveringer i forbindelse med deres kunstneriske aktivitet.

Det foreslås derudover indsat i 2. pkt., at momsfritagelsen ikke omfatter forfatternes og kunstnernes, herunder udøvende kunstneres, overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder. Ved overdragelse menes der hel/fuld overdragelse af rettighederne.

Det nye 2. pkt. vil i overensstemmelse med direktivets bilag X, del B, præcisere, at momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ikke omfatter overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder. Uanset, at ophavsrettigheder anses ikke for at være en "lignende rettighed", fastsættes det desuden, at hel overdragelse af ophavsrettigheder i overensstemmelse med gældende praksis heller ikke er omfattet af fritagelsen.

Endelig præciseres, at meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder heller ikke er omfattet af momsfritagelsen.

Forfatteres og kunstneres, herunder udøvende kunstneres, overdragelse (salg) af ophavsrettigheder og patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licens til patenter, varemærker og lignende rettigheder vil derfor være momspligtige.

Forslagets virkning er, at momsfritagelsen begrænses til at omfatte forfatteres og kunstners, herunder udøvende kunstneres, kunstneriske virksomhed og egne meddelelser af licenser til deres ophavsrettigheder.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning for betalinger, der vedrører anvendelse af meddelte licenser fra og med den 1. juli 2023. Baggrunden herfor er for det første, at det forventes, at erhvervslivet, herunder særligt forvaltningsorganisationer, har behov for tilpasning af deres it-systemer, og desuden vil den foreslåede momspligt ikke gælde for betalinger for anvendelse af meddelte licenser, der vedrører perioden før 1. juli. Betaler en virksomhed eller forening f.eks. i juli 2023 til en forvaltningsorganisation for anvendelse af licensen i løbet af 1. halvår 2023, er dette vederlag fortsat momsfrit.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov