V 93 Om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Samling: 2021-22
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
23-05-2022
Forslag til vedtagelse:
Folketinget fordømmer Putins invasion af Ukraine og konstaterer, at den forandrede sikkerhedspolitiske situation stiller krav til den førte politik i Danmark. Folketinget understreger vigtigheden af, at vi gør os uafhængige af russisk energi, så vi ikke medfinansierer den russiske krig. Folketinget understreger vigtigheden af at føre en ansvarlig økonomisk politik. Reformer, der gør Danmark rigere, er forudsætningen for velfærd, en ambitiøs grøn omstilling, og at vi kan tage vare på Danmarks sikkerhed. Folketinget udtrykker bekymring over, at regeringen har gjort danskerne fattigere ved at lave gentagne skatte- og afgiftsstigninger. Folketinget udtrykker bekymring over, at regeringen begrænser de unges muligheder og borgernes frie valg af velfærdsydelser. Folketinget konstaterer, at der er brug for tiltag, der sikrer mere frihed. Folketinget understreger vigtigheden af en stram og fornuftig udlændingepolitik, så høje danske ydelser ikke tiltrækker migranter. Kommer man til Danmark, skal man forsørge sig selv, respektere dansk kultur og overholde landets lovgivning.
Fremsat under: