V 71 Om at forbyde bandegrupperinger.

Samling: 2021-22
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
22-04-2022
Forslag til vedtagelse:
Folketinget ser med stor bekymring på udviklingen i kriminelle bandegrupperinger, som på alle måder støder sammen med et civiliseret samfund. Det resulterer i fuldkommen uskyldige ofre og bydele, som dagligt må leve i frygt grundet disse medlemmers primitive og farlige adfærd. Folketinget mener, at borgere i et frit samfund skal kunne leve uden frygt for kriminelle banders hærgen, og at samfundet skal gøre alt, hvad der står i dets magt, for at få afviklet og opløst disse grupperinger. Folketinget konstaterer, at opløsningen af LTF har haft effekt, og finder det afgørende, at opløsningen af ulovlige grupperinger håndhæves effektivt. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde aktivt for at få opløst andre kriminelle bander.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 74 (S, V, KF, DF, NB, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Marie Krarup (UFG) og Naser Khader (UFG)), imod stemte 27 (SF, RV, EL og FG), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: