Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
07-10-2021
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at manglen på arbejdskraft udfordrer dansk økonomi, og at regeringens initiativer er utilstrækkelige. Folketinget understreger vigtigheden af at føre en ansvarlig økonomisk politik, der gør det billigere at være dansker, og som skaber vækst og velstand. Det er forudsætningen for velfærd og grøn omstilling. Folketinget understreger vigtigheden af at værne om vores fødevare- og landbrugssektor, så vi udvikler erhvervet. Det er godt for Danmark, klimaet og danske arbejdspladser. Folketinget udtrykker bekymring for, at regeringen begrænser borgernes frie valg af velfærdsydelser og fører en politik, der ved at hæve skatter og afgifter for danske virksomheder og borgere koster danske arbejdspladser. Folketinget udtrykker bekymring for bureaukratiet i den offentlige sektor og en regering, der ikke sikrer mere tillid og frihed til dem, der arbejder med velfærd. Folketinget understreger vigtigheden af at føre en stram og konsekvent udlændingepolitik, herunder ikke at give arbejdsløse indvandrere højere overførselsindkomster. Flere kriminelle udlændinge skal udvises.
Fremsat under: