V 100 Om regeringens fremtidige energipolitiske initiativer set i lyset af den energipolitiske redegørelse.

Samling: 2021-22
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
02-06-2022
Forslag til vedtagelse:
Folketinget anerkender, at der er iværksat energipolitiske tiltag i løbet af det seneste år, der adresserer centrale elementer og udfordringer i den danske energi- og forsyningspolitik. Set i lyset af, at den nyeste forskning sår alvorlig tvivl om, hvorvidt Danmarks klimalov med ambitionen om at nå 70 pct. reduktion i 2030 og nettonul i 2050 er tilstrækkelig til at overholde Paris-aftalen, og i lyset af Ruslands invasion af Ukraine, pålægger Folketinget regeringen at handle endnu hurtigere i den grønne omstilling af forsynings- og energisektoren. Regeringen pålægges herunder inden årets udgang at fastsætte årlige bindende reduktionsmål, der som minimum følger en lineær udviklingskurve med målet om at Danmark bliver 100 pct. forsynet ved vedvarende energi (eksl. biomasse) i 2028, samt anvise en plan for, hvordan dette skal ske med allerede kendte virkemidler.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 1 (FG), imod stemte 94 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA, ALT, Bent Bøgsted (UFG), Karina Adsbøl (UFG) og Naser Khader (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: