V 1 Om statsministerens åbningsredegørelse.

Samling: 2021-22
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
07-10-2021
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at det går godt for dansk økonomi, og at der er styr på de offentlige finanser. Der skal i den kommende folketingssamling føres en ansvarlig og socialt retfærdig økonomisk politik, som får flere mennesker i arbejde, som ikke sætter opsvinget over styr, og som udvikler Danmark i en grønnere og mere retfærdig retning. Det kræver investeringer i uddannelse, arbejdspladser, den grønne omstilling, øget beskæftigelse og velfærd. Samtidig skal der arbejdes for at mindske den økonomiske ulighed og bekæmpe børnefattigdom. Folketinget vil allerede i den kommende samling vedtage nye og vigtige skridt, der skal bringe Danmark endnu tættere på forpligtelsen til at nedbringe drivhusgasudledningen med 50-54 pct. allerede i 2025 og med 70 pct. i 2030. Partierne udtrykker tilfredshed med det brede samarbejde, der har præget håndteringen af coronakrisen, og bestræber sig på at fortsætte det konstruktive samarbejde.
Afstemning:
Vedtaget. 57 stemmer for forslaget (S, SF, RV, EL, ALT, KD, Brian Bressendorff (SP)). 48 stemmer imod forslaget (V, DF, KF, NB, LA, Edmund Joensen (SP), UFG). 1 stemmer hverken for eller imod forslaget (Lars Løkke Rasmussen (UFG)). Ved en fejl er Brian Bressendorff registreret med partiforkortelsen SP. Brian Bressendorff er medlem af S.
Fremsat under: