Spm. nr. US 9

I gamle dage gik vi i træsko. Nu har vi alle løbesko på. Sådan sagde en sygeplejerske til mig forleden. Og det er det, de siger, når man snakker med dem derude. De har det hårdt, de løber utrolig stærkt, de mangler kolleger, og de får ikke en fair ligeløn.

Sundhedsvæsenet er under maksimalt pres lige nu. Vi står ikke bare midt i en coronakrise, vi står også midt i en akut rekrutteringskrise. Næsten hver tiende sygeplejerske svarede for nylig i en rundspørge, at de inden for den seneste måned har søgt væk fra faget – næsten hver tiende! Der er lige nu, så vidt jeg ved, over 4.000 ledige sygeplejerskestillinger.

I går på pressemødet sagde statsministeren, at hun godt kender den frustration, der hersker blandt de ansatte i sundhedsvæsenet, men statsministeren sagde intet om, hvad statsministeren og regeringen vil gøre – intet! Det synes jeg simpelt hen ikke er godt nok.

Så derfor er mit spørgsmål til statsministeren i dag: Hvad har statsministeren tænkt sig at gøre ved den enorme rekrutteringskrise, vi står med?

Statsministeren.

Jeg synes jo faktisk, at vi er i gang – det nuværende politiske flertal – med tag for tag, skridt for skridt at bygge vores velfærdssamfund op igen. Vi har lavet to finanslove, og vi håber på en tredje, inden alt for mange uger er gået. Der er lavet aftaler med kommuner og regioner ad tre omgange. Det er fem store aftaler, hvor der er tilført flere penge til vores velfærdssamfund. Vi kan ikke påstå, at vi kan løse det hele på en gang, men vi kan begynde at vende udviklingen, og i de kommende år er det i mine øjne helt afgørende, at pengene følger med. Altså, hvis man begynder at spare igen på velfærdssamfundet, vil situationen jo blive endnu værre. Jeg kan ikke stille mig op og sige, at jeg kan løse det hele på en gang. Der er mange medarbejdergrupper i den offentlige sektor, og de er alle sammen vigtige.

Der er mange forhold i det her. Men det er vigtigt, at vi anerkender, at der er nogle udfordringer, og jeg synes også, det er vigtigt at sige, at der er meget, der fungerer godt på de danske sygehuse – at det hele ikke er så galt som det billede, man kan få. Der er meget, der fungerer godt, men der skal være bedre arbejdsvilkår, og den diskussion skal vi tage med hinanden. Vi har også foreslået, at der nedsættes en lønkommission til at kigge på det her spørgsmål omkring ligeløn, og det vil der jo så efterfølgende også være en politisk opfølgning på.

Mai Villadsen.

Jeg savner simpelt hen, at statsministeren bliver mere konkret i sine svar, konkret på, hvad der skal gøres, for det er en meget akut rekrutteringskrise, vi står med lige nu. Og i går på pressemødet bad statsministeren jo vores sundheds- og omsorgsansatte om tålmodighed og om at yde en ekstra indsats.

Jeg tror faktisk, at det fik ret mange af dem til at føle sig trådt på. For helt ærligt: De har knoklet, og hvad har de fået til gengæld? De har fået et tak, et honninghjerte, men fra regeringens side jo ikke rigtig andet. Bevares, der er nedsat en kommission, men det har der også været før. Regeringen havde chancen sidste sommer for faktisk at gøre noget ved de ulige lønforhold, gøre noget mere ved de kæmpe arbejdsmiljøproblemer, der er, som jo netop har ført til den rekrutteringskrise, men der er ikke sket noget.

Så derfor kunne jeg faktisk godt tænke mig at spørge statsministeren, om statsministeren ikke godt kan forstå, at sygeplejersker og andre faggrupper med de ord, der faldt i går, føler sig relativt trådt på og provokeret.

Tak. Statsministeren, værsgo.

Jamen det er jo aldrig nogen sinde det, der er min intention som statsminister. Det kunne jeg ikke drømme om. Der er udfordringer i vores sundhedsvæsen, og vi er i gang med at løse dem. Rekrutteringsproblemerne hænger sammen med flere forskellige ting, og de er ikke løst endnu. Jeg kan bare ikke stå og foregive, at vi kan løse alle problemer på en gang, fordi jeg jo ved, hvilke andre udfordringer vi også har som samfund – på klimaområdet, på andre velfærdsområder, på ældreområdet. Derfor bliver vi nødt til troværdigt og ordentligt og forhåbentlig i det nuværende politiske flertal at bygge ovenpå år efter år efter år. Og så er der nogle særlige rekrutteringsproblemer, der er nogle særlige vilkår omkring sundhedsvæsenet, som vi må gøre, hvad vi kan, for at løse.

Jeg tror samtidig, vi må sige, at den vinter, vi kigger ind i, kan blive rigtig, rigtig hård på sygehusene, og det bliver vi nødt til at få løst. Så samtidig med at vi er i gang med at løse nogle af de strukturelle problemer, skal vi jo passe på de patienter, der er. Altså, de gamle mennesker, der kommer til at blive indlagt den her vinter på grund af influenza eller på grund af covid-19, skal jo have den pleje og den omsorg, som de har behov for.

Mai Villadsen for sit sidste spørgsmål. Værsgo.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal passe på de patienter, der er nu, men problemet er jo, at den rekrutteringskrise, de problemer, der er i sundhedsvæsenet, allerede går ud over patienterne. Fire ud af ti sygeplejersker har inden for det seneste år oplevet, at travlhed eller underbemanding har været en medvirkende årsag til, at patienters tilstand er blevet forværret – det er fire ud af ti sygeplejersker. Så vi står med et akut problem. Og nej, det kan selvfølgelig ikke løses med et snuptag, men jeg tror simpelt hen heller ikke, det løses af at nedsætte kommissioner, som arbejder langt ud i fremtiden.

Der skal ske noget nu. Så derfor vil jeg spørge, om ikke statsministeren mener, at det er lidt at gamble med folkesundheden ikke at handle nu – og om ikke statsministeren vil være med til at indkalde til politiske forhandlinger om en redningspakke for sundhedsvæsenet nu og her.

Statsministeren.

Jeg har al respekt for de problemer, der er i sundhedsvæsenet, og jeg har al sympati for hver eneste af vores medarbejdere, men vi har også rekrutteringsproblemer andre steder. Hvis vi tager hele ældreområdet, ser vi, at vi kommer til at mangle tusindvis af medarbejdere på ældreområdet, og mange steder gør vi det allerede. Vi sidder i forhandlinger omkring kriminalforsorgen. Vi kan ikke besætte de stillinger, der er i kriminalforsorgen i dag. Vi har store rekrutteringsproblemer flere steder i essentielle dele af vores velfærdssamfund, og det vil vi blive ved med at have. Det vil vi blive ved med at have, og det er ikke kun et spørgsmål omkring løn, det er ikke kun et spørgsmål omkring arbejdsvilkår, det er ikke kun et spørgsmål om, at der er færre unge. Det er også i mine øjne nogle dybereliggende problemer i vores velfærdssamfund.

Og derfor vil jeg appellere til, at lige så legitimt det er at have et fokus på lønspørgsmålet, lige så vigtigt og afgørende er det i mine øjne, at vi også har fokus på nogle af de andre udfordringer, der er, og får dem løst. Men vi kan ikke gøre det så hurtigt som det, der bliver efterspurgt lige nu, desværre.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Og så er det hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.