Spm. nr. US 76

10) Til statsministeren af:

US 76

Spm. nr. US 76

10) Til statsministeren af:

US 76

Spm. nr. US 76

Tak, formand. I Alternativet er vi bekymrede for unge menneskers trivsel i skolen, i uddannelsessystemet og i ungdomskulturen i det hele taget. Undersøgelser viser f.eks., at over halvdelen af unge kvinder mellem 16 og 24 år har et for højt stressniveau. Hver sjette unge over 16 år har et dårligt mentalt helbred. 23 pct. af piger og 9 pct. af drenge i 9. klasse er i risiko for at få en spiseforstyrrelse. 34 pct. af danske gymnasieelever har på et tidspunkt gjort skade på sig selv ved at drikke helt utrolige mængder alkohol, rive hår ud af hovedet på sig selv, brænde sig selv med cigaretter og ikke mindst skære i sig selv. Det betyder selvfølgelig, at vi bevilger rigtig mange millioner kroner til psykologhjælp til unge. Det har vi i Alternativet været med til, og de penge er faldet på et tørt sted.

Men i Alternativet er vi faktisk nået til et punkt, hvor vi er trætte af at symptombehandle unges mistrivsel ved at sende dem til psykolog. Når der er så stor mistrivsel blandt unge, er der jo noget mere grundlæggende, der ikke fungerer. Unge nævner selv, at de føler stor stress, nulfejlskultur, præstationsræs, at de aldrig nogen sinde kan gøre tingene godt nok, at de bruger en stor del af deres ungdom på at føle sig forkerte og utilstrækkelige.

Jeg vil gerne spørge statsministeren, om hun mener, at det er den måde, unge skal vokse op på. Altså, tror statsministeren måske, at vi som politikere nogle gange er så forhippede på, at unge bare skal være nogle små produktionsenheder, som skal skynde sig igennem uddannelsessystemet for at få et arbejde og skabe positive tal på samfundets bundlinje, så vi kan blive genvalgt som politikere? Tror statsministeren måske, at meningen og trivslen i for høj grad forsvinder for mange unge undervejs, hvilket jo er et problem, fordi trivsel er forudsætningen for læring og for positiv identitetsudvikling og for et godt ungdomsliv. Hvor vigtigt synes statsministeren trivsel er for unge, og hvad vil statsministeren gøre for at øge trivslen for danske unge?

Statsministeren.

Først synes jeg, at det er et både godt og rigtigt og nødvendigt spørgsmål at stille, og jeg er enig i, at det, hvis vi kun har fokus på enkeltelementer, netop bliver symptombehandling. For det er jo noget i vores tid, som ikke er godt for os. Og når der er så mange børn og unge, der oplever mistrivsel, så er det et samfundsproblem og ikke et individuelt problem.

Der var noget i opremsningen, som jeg syntes blev overset, og det er jo brugen af sociale medier, fremkomsten af sociale medier og den meget tid på skærmen. Hvis jeg husker ret, så bruger unge kvindelige teenagere i Danmark 4-5 timer om dagen på sociale medier. Det er godt nok lang tid. Det er jo timer, der går væk fra nogle fællesskaber, som jeg tror er mere opbyggelige, altså sportsaktiviteter, et fritidsjob, gode relationer til andre mennesker. Jeg tror, at vi, hvis vi skal have den her diskussion, skal kigge hele vejen rundt. For den perfekthedskultur, hr. Torsten Gejl taler om, kan jeg godt genkende, men det er jo i allerhøjeste grad noget, der er skabt i den ydre verden, altså hvordan man skal se ud, hvad der er det rigtige at gøre på det rigtige tidspunkt. Det er igen, mener jeg, i høj grad et ansvar for techgiganterne i forhold til det, der sker på de sociale medier. Jeg tror faktisk, at det på mange måder, hvis vi kunne tage det ud af børnene og de unges liv i dag, ville få tingene til at se anderledes ud. Så det her element skal vi i hvert fald have med i diskussionen.

Jeg synes, det ville være godt at have en diskussion hele vejen rundt om, hvordan vi skaber de bedste betingelser for, at børn og unge bliver robuste i forhold til at leve livet. For det kræver noget robusthed at leve det her liv. Altså, der er nederlag på vores vej, og der vil være kriser, som vi skal håndtere. Hvis ikke vi har den robusthed, så knækker vi for let som mennesker. Så jeg hilser den her diskussion meget velkommen, men vil anbefale, at vi i virkeligheden kommer hele vejen rundt. Jeg tror personligt, at det starter og slutter med relationer. Er man i stærke, forpligtende fællesskaber med andre mennesker, så er det nok det bedste værn, vi hver især har for at kunne leve et enten godt eller et nogenlunde godt liv.

Torsten Gejl.

Der er et begreb, som i højere og højere grad vinder indpas i unges sprogbrug, og det er det, de kalder generationstyveri. De føler, at den voksne generation tager penge, de skal uddanne sig for eller leve for, og bruger dem til noget helt andet. Et lille eksempel på det var en mailstorm, der var mod vores mailbokse i sidste uge fra de it-studerende i PROSA. Jeg ved ikke, om statsministeren også modtog nogle e-mails. De skriver bl.a.:

Ja, det er da korrekt, at selv med de nye nedskæringer vil dagpengesatsen stadig væk være højere end su'en, men dagpenge er ikke ment som en slags su. Su'en er en økonomisk støtte til de studerende. De kan leve på su, fordi vi i samfundet tilbyder su-venlige priser på alt fra bolig til forsikringer. Du kan supplere su ved at have et studiejob. De lave priser og muligheden for at supplere indkomsten med et studiejob forsvinder, når man er blevet dimittend. Dagpenge er tænkt som en indkomst, som man kan leve for, men med de nye nedskæringer vil det ikke længere være muligt. En dimittendsats på 9.500 kr. om måneden betyder en indkomstnedgang på 4.500 kr. om måneden. Læg dertil bortfald af de gunstige priser for studerende.

Hvad er statsministerens svar til de studerende fra PROSA?

Statsministeren.

Jamen det er, at der jo ikke er en sammenhæng mellem de to ting. For de problemer, der er med mistrivsel i vores samfund, er altså startet, lang tid før der overhovedet var en diskussion omkring dimittenddagpenge. Det blev aftalt i januar måned. Så det, at rigtig mange på ungdomsuddannelserne oplever mistrivsel, kan jo simpelt hen ikke have en sammenhæng med det her. Der er tidsforskydning mellem de to.

Jeg står på mål for det med dagpenge, for det, der er meningen, når man er færdig med sin uddannelse, er ikke, at man skal på dagpenge. Det er, at man skal have et arbejde. Det er jo derfor, man uddanner sig. Man uddanner sig for at blive dygtigere, blive klogere, bruge nogle ungdomsår på dannelse, men man gør det jo også, fordi den dag, man så er færdig med uddannelsen, skal man ud at have et arbejde og forsørge sig selv. Så de to ting hænger jo simpelt hen ikke sammen tidsmæssigt.

Jeg tror, vi skal et spadestik langt dybere, som jeg sagde det før. Vi har traditionelt været et samfund med meget, meget stærke fællesskaber – i kirken, i fagforeningerne, i boligforeningerne, i det frivillige Danmark, i idrætsorganisationerne, i spejderorganisationerne. De fællesskaber er blevet færre og færre. Jeg tror, at der er en sammenhæng mellem det: De færre forpligtende fællesskaber, vi indgår i, og den sårbarhed, vi oplever i de her år.

Tak for det. Hr. Torsten Gejl med sit sidste spørgsmål.

Nu tror jeg egentlig heller ikke, at de unge – og det synes jeg heller ikke at jeg antydede i mit spørgsmål – siger, at det her hænger sammen rent tidsmæssigt. Det var to forskellige spørgsmål. Det sidste er fra Extinction Rebellion, som jo holder en masse aktiviteter i byen rundtomkring og aktion i de her dage. De spørger:

Det danske Klimaborgerting siger, at det animalske landbrug skal reduceres. Klimaborgertinget består af 100 almindelige danskere, der er udvalgt tilfældigt, så de er repræsentative for befolkningen. Almindelige folk er klar på store forandringer, når de bliver informeret om de ekstreme kriser, vi står i. De længes efter dem. Vi gør oprør netop nu for at kræve magt til Borgertinget. Hvorfor gør I ikke, som de anbefaler, når det handler om reduktion af animalsk landbrug?

Statsministeren.

Først er vi jo godt i gang med den nødvendige omlægning af Danmark og er sådan set også et af de lande, der er nået allerallerlængst. Jeg er jo så meget demokrat, at jeg tror på det her hus. Jeg tror på folkestyret. Jeg tror på, at det er her, man skal gøre sin indflydelse gældende. Jeg tror, at det var en lidt positiv beskrivelse at kalde det for aktiviteter. Sådan som jeg forstår det, er det også noget, der måske går ud over sådan almindelige aktiviteter. Jeg synes, man skal bruge sin stemme og sit engagement i demokratiet til at få foretaget de nødvendige beslutninger. Dem er vi så heldigvis i gang med, og lige nu sidder vi jo og forhandler om at accelerere den grønne omstilling. Så selv om vi er foran mange andre, skal vi accelerere endnu mere, have endnu mere vedvarende energi, så vi kommer ud af Putins gas og får sikret et fossilfrit Danmark. Det er egentlig nok en opfordring til at engagere sig i det arbejde, for vi er i gang, men vi er selvfølgelig overhovedet ikke ved vejs ende endnu.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til hr. Torsten Gejl, men også tak til statsministeren.

Nu er spørgetimen overstået.

Jeg har trykket på A'et, men der går små fem minutter, før vi kan komme til afstemningerne. Der bliver en lille kort pause.