Spm. nr. US 57

Tak, formand. Sidste tirsdag spurgte jeg fødevareministeren om, hvad han tænker om de dyreetiske aspekter i forhold til eventuelt at genoptage minkproduktionen i Danmark. Jeg stillede spørgsmålet, fordi minkhold efter manges mening udgør et stort dyrevelfærdsmæssigt problem – f.eks. har Det Dyreetiske Råd sagt, at det er uacceptabelt at holde mink i små bure. Mink er jo sådan et meget territorialt dyr, som for det meste optræder alene i naturen, og derfor er det utrolig stressende for dem at skulle leve tæt op og ned ad hinanden i små bure. Mink er også det, man kalder semiakvatiske dyr. De har svømmehud mellem tæerne, og det vil sige, at de fra naturens side er rigtig, rigtig glade for vand og jager i vand, og man må jo sige, at der ikke er så meget vand i et minkbur. Så jeg spurgte fødevareministeren om, hvad han tænkte om de dyreetiske aspekter nu, da Folketinget snart skal tage stilling til, hvorvidt vi skal genoptage minkproduktionen i Danmark.

Han var godt nok umulig at vride et svar ud af, og derfor stiller jeg nu spørgsmålet direkte til statsministeren. Jeg har forstået, at minkproduktionen blev stoppet af sundhedsmæssige årsager, og at man venter på, hvad Statens Serum Institut mener om det folkesundhedsmæssige aspekt i forhold til minkproduktion. Men statsministeren har sagt til mig her i salen for nylig, at hun er meget optaget af dyrevelfærd, og det samme er regeringen. Så hvad tænker statsministeren om de dyrevelfærdsmæssige aspekter i forhold til at genoptage minkproduktion i Danmark?

Statsministeren.

Tak for også det spørgsmål. Jeg vil gerne gøre det meget klart, at den eneste grund til, at der er et midlertidigt forbud mod produktion af mink i Danmark, er hensynet til folkesundheden. Der er ikke andre elementer, der indgår i det. Så når vi tager stilling på fornyet grundlag fra regeringens side til det her spørgsmål, er det et folkesundhedsspørgsmål, og der er ikke alle mulige andre aspekter i det. Og bortfalder den sundhedsfaglige argumentation for, at man ikke kan have mink i Danmark, vil vi være indstillet på, at der kan være produktion af mink i Danmark igen. Det vil jeg gerne gøre meget, meget klart: Det er kun hensynet til folkesundheden, der betinger det midlertidige forbud, der er nu.

Så er der en anden diskussion om dyrevelfærd, og den diskussion, vi havde senest hernede, hvis jeg husker ret, er spørgsmålet om økologiske høns, kyllinger, hvor man har – jeg ved faktisk ikke, hvordan man har gjort det – fremavlet deres ægproduktion, så den nu er af en sådan karakter, at de, hvis jeg forstår det ret, brækker deres brystben, selv om det er økologiske høns. Det viser jo noget om, at der er nogle dyrevelfærdsudfordringer i den samlede landbrugsproduktion, og dem synes jeg bestemt vi skal diskutere og se om vi kan håndtere. Men når det handler om det midlertidige forbud mod minkproduktion, er det af hensyn til folkesundheden, og bortfalder det på et tidspunkt, vil vi være indstillet på at genoptage produktionen i Danmark.

Hr. Torsten Gejl.

Så jeg forstår altså, at de dyreetiske forhold omkring minkproduktionen slet ikke betyder noget i forhold til eventuelt at genoptage produktionen. Men i dyrevelfærdslovens § 3 står der: »Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.«

Nu er det sådan, at flere lande i Europa dropper minkproduktionen, også af dyrevelfærdsmæssige årsager, og når vi ser på den her lovgivning, som jo bliver kompromitteret, i hvert fald hvis man skal tage den ordret, i minkerhvervet, mener statsministeren så, at den måde, der hidtil er holdt mink på i Danmark, lever op til dyrevelfærdslovens krav?

Statsministeren.

Det har jeg simpelt hen ikke forudsætninger for at vurdere, det må jeg være ærlig at sige. Den eneste grund til, at jeg selv har været involveret i en diskussion om mink i Danmark, er folkesundheden og de problemer, der var med covid-19. Jeg kender ikke til produktionsforholdene omkring mink, ligesom jeg må være ærlig at sige, at jeg heller ikke har noget tæt kendskab til produktionsforhold for eksempelvis høns og kyllinger eller for den sags skyld andre produktionsdyr i Danmark.

Jeg er generelt tilhænger af, at vi behandler vores dyr ordentligt i Danmark, og jeg ved jo godt, at når vi har produktionsdyr – nu talte vi om høns, kyllinger før – kan der være nogle udfordringer, og det må man så håndtere, kan man sige, i regi af dyrevelfærdslov og -diskussioner. Men når det handler om et midlertidigt forbud mod minkproduktion, er det defineret i forhold til folkesundheden, og igen: Hvis det på et tidspunkt måtte ændre sig, vil jeg også mene, at grundlaget for forbuddet bortfalder.

Hr. Torsten Gejl for sidste spørgsmål. Værsgo.

Vi har jo også hver gang et spørgsmål fra et af vores medlemmer, og det er Knud Anker Iversen, som spørger: Statsministeren har jo bekendtgjort, at statsministeren nu er grøn, før hun er rød. Hvordan adskiller regeringens nye grønne politik sig i praksis i forhold til tidligere? Det vil vores medlem gerne høre.

Statsministeren.

I virkeligheden er det jo qua de beslutninger, vi har truffet, i øvrigt ganske ofte også i fællesskab, igennem de seneste nu snart 3 år, der har taget mine egne forbehold væk. Jeg må være ærlig og sige, at jeg var bekymret, da vi gik i gang for snart 3 år siden, for, om vi virkelig ville kunne nå en 70-procentsmålsætning og være så ambitiøse på klimaområdet, som mange gerne ville have vi skulle være. Jeg var bange for, at det ville sætte vores sammenhængskraft, vores relativt lille ulighed og lave ledighed over styr. Jeg var bange for, at der ville ske det, som er sket nogle andre steder.

Jeg må så bare sige, at på trods af en pandemi i over 2 år synes jeg faktisk at det er lykkedes et flertal i Danmark nu i snart 3 år at vise, at man kan være et af de lande i verden, der vil mest på klimaområdet og være allermest ambitiøse, samtidig med at vi har et stærkt velfærdssamfund og at arbejdsløsheden ikke bare er galoperet af sted, og uden at vi i øvrigt har fået konflikter mellem land og by eller provins og hovedstad, eller hvordan man nu har frygtet det kunne komme til at se ud. Så det er i virkeligheden qua de fælles beslutninger, at jeg nu tør sige: Nu går vi all in.

Tak! Tak for det. Da der ikke er flere partiledere, der har bedt om ordet, er spørgetimen slut, og derfor kalder jeg nu til afstemning.

Mødet er udsat. (Kl. 14:17).