Spm. nr. US 44

Tak. Regeringen har det med at gå på grund. Sådan er det gået med alle regeringens løfter i udlændingepolitikken, det kommer ingen vegne. Senest var der den stort opslåede arbejdspligt på 37 timer for indvandrere, som statsministeren ellers var meget storladen i retorikken omkring, da sagen skulle sælges til vælgerne op til valget. Det kunne statsministeren desværre heller ikke levere, da det kom til stykket, ligesom det var tilfældet med det nye asylsystem og løftet om, at flere kriminelle udlændinge skulle ud. Det bliver bare ikke til noget, for regeringen kan åbenlyst ikke finde ud af det, og man kan heller ikke få sit eget parlamentariske grundlag med på det. Det eneste, som venstrefløjen og Radikale Venstre vil være med til, er at lukke flere ind og sende færre ud og hæve de offentlige ydelser. Selv et minimalt forslag fra regeringen om at få 250 indvandrere i arbejde – 250 indvandrere, som skulle ud at bestille noget – kunne man ikke få støttepartierne med på, heller ikke selv om statsministeren lovede at ansætte en mindre hær af sagsbehandlere og bruge 200 mio. kr. på det. Nej tak, blev der sagt.

Så er det, jeg vil spørge statsministeren, om tiden måske ikke er inde til at finde de rigtige løsninger frem. Statsministeren sagde jo helt rigtigt i 2018 – og jeg citerer:

»Helt grundlæggende må det være sådan, at når man har fået ophold i Danmark, så skal man selvfølgelig forsørge sig selv.«

Det er jeg fuldstændig enig i – fuldstændig. Udlændinge i Danmark og indvandrere skal selvfølgelig ikke leve på offentlig forsørgelse. De skal forsørge sig selv, og kan de ikke det, må de rejse ud. Statsministeren er åbenlyst stødt på grund her, og jeg vil gerne hjælpe med at få statsministeren bragt flot fri igen og få løst det her for danskernes skyld. Skal vi gøre det sammen?

Statsministeren.

Ja, det er en god idé, men det er jo mageløst, når, som jeg forstår det, fire og måske sågar fem blå partier – jeg ved det ikke – men i hvert fald de fire partier, der står uden for aftalen, siger, at man ikke vil være med til at løse det, og man så efterfølgende kritiserer os for, at vi ikke kan få forslaget igennem. Hvad skal jeg så gøre? Jeg mener stadig væk, det er et godt forslag, og lad mig bruge min taletid til at forklare hvorfor.

Der er en alt for stor andel af kvinder med ikkevestlig baggrund i Danmark, der ikke er på arbejdsmarkedet. Det er ikke godt for noget. Det er ikke godt for dem selv; det er ikke godt for deres økonomi; det er ikke godt for deres manglende indbetaling til pension, når de bliver gamle; det er ikke godt for ligestillingen mellem mænd og kvinder; og det er heller ikke godt for den næste generation af børn, der vokser op i hjem, hvor mor ikke går på arbejde. Alle de her kvinder skal vi have ud på arbejdsmarkedet. De skal bidrage aktivt hver eneste dag, også økonomisk, til det danske samfund. Derfor har vi foreslået en 37 timers arbejdspligt. Jeg synes, det er en indlysende god idé, og det er mig faktisk helt ubegribeligt, at vi ikke nu har kunnet få et flertal i Folketinget for en idé, der er så utrolig god.

Så har vi så gjort den endnu bedre ved at foreslå, at vi så at sige tager mange af de her kvinder og beder dem om at løfte en arbejdsopgave på ældreområdet, hvor vi i dag mangler arbejdskraft. Så vi har gjort den endnu bedre. Stadig væk er der ikke et flertal af partier i Folketinget, der vil være med til at løfte den opgave. Men det er da utroligt, at vi, når vi har en god idé – og det her er en rigtig, rigtig god idé – og vi i øvrigt også har en rigtig, rigtig god regering, som har foreslået det, så ikke kan få et flertal her i salen for det. Er det så regeringen, der har et problem? De eneste, der taber i det her, er jo – igen – det danske samfund, og derfor kunne Folketingets partier bare sige, uagtet at det er os, der har fundet på en virkelig god idé, at det lægger man bare til side, og at man selvfølgelig går ned og stemmer for det, så de kvinder, der i dag sidder hjemme og ikke går på arbejde, fra på mandag kommer ud og gør nytte for deres overførselsindkomst. Det er en indlysende god idé. Så god er den faktisk!

Fru Pernille Vermund.

Det er jo simpelt hen morsomt. Undskyld, jeg griner. Men statsministeren kan seriøst ikke mene, at et forslag, der får 250 indvandrere – 250 indvandrere – i arbejde for en pris på 200 mio. kr., er en indlysende god idé. Det kan man da simpelt hen ikke mene. Og lad mig lige citere igen:

»Helt grundlæggende må det være sådan, at når man har fået ophold i Danmark, så skal man selvfølgelig forsørge sig selv.«

Det, som regeringen har fremlagt, og det, som statsministeren foreslår her, er jo nærmest en hån. Der bliver 20.000 indvandrere og efterkommere på kontanthjælp. Regeringens forslag får 250 i arbejde. I en tid, hvor både erhvervslivet og vores offentlige sektor skriger på arbejdskraft, er det jo nærmest en arrogant måde at gå til det her på. Så bliver man nødt til som regering at lægge sig i selen og finde løsninger – finde reelle løsninger – og statsministeren og regeringen kan i og for sig bare invitere os andre til kaffe. Jeg kommer gerne med løsningen.

Statsministeren.

Nye Borgerlige er jo ved at begå en i mine øjne faktisk graverende fejl på udlændingepolitikken lige nu, nemlig at man gør det til et teknisk spørgsmål om en beregning i Finansministeriet. Det her er værdi. Det her er værdipolitik. For mig er det værdipolitik. Når man kommer til Danmark, skal man arbejde. Man skal forsørge sig selv og sin egen familie. Hvis ikke man kan det endnu, skal man arbejde for sin ydelse. Så ligegyldigt hvilke tekniske beregninger eller fremskrivninger der måtte ligge inde i forslaget, så er det slet ikke det, der optager mig mest. Det, der optager mig mest, er den grundlæggende danske værdi om ret og pligt.

Vi burde have gjort det her for 40 år siden. Vi burde have gjort det, da vi begyndte at modtage mennesker udefra, og sagt: Der er nogle af jer, der er velkomne. I skal bare vide, at i Danmark går man på arbejde. Og der er ikke nogen mænd i Danmark, der skal have lov til at bestemme over deres koner – at de ikke må have lov til at arbejde. Sådan er det ikke i Danmark. Man går på arbejde, og man forsørger sig selv.

Men at Nye Borgerlige allerede er nået så langt i at være et almindeligt politisk parti, at man gør det til et teknisk spørgsmål – uha uha uha. Det her er værdipolitik.

Tak. Fru Pernille Vermund, værsgo.

200 millioner danske skattekroner for at få 250 indvandrere i arbejde er ikke teknik. Det er disrespekt for danskerne og for danskernes penge, og det er for så vidt den samme misere her som på en række andre områder. Regeringen kommer for sent, og de forslag, der kommer, er kun halve løsninger, hvis det overhovedet er løsninger.

Det gælder for et nyt asylsystem. Det er ikke blevet til noget. Det gælder for løftet om at udvide arbejdsudbuddet. Det er kun en halv løsning, og som vi hørte før, er det uden finansiering. Det gælder for de stigende energipriser, som hr. Morten Messerschmidt nævnte. Det er kun almisser til udvalgte vælgergrupper frem for reelle afgiftslettelser. Og så gælder det for det her om at få udlændinge til at forsørge sig selv, og det er så ringe et forslag, at man kun kan ryste på hovedet og grine ad det. Og når regeringen ikke kan løse det her, skulle man så ikke gøre noget andet? Skulle man ikke sige til danskerne: Prøv at høre, vi udskriver valg, i erkendelse af at det her er et reelt problem. Vi har lovet danskerne at løse det. Vi kan ikke – nu snart 3 år senere.

Statsministeren.

Det er så dårlig en undskyldning, at det gør helt ondt i tandrødderne, og jeg må bare konstatere omkring det her forslag, at næsten alle politiske partier har haft travlt med at finde en dårlig undskyldning for ikke at stemme for det i stedet for at tage ansvar. Og hvad står så tilbage? Det er så, at man kan stå og grine i Folketingssalen. Det er fint nok; det bruger vi meget tid på, nok også for meget tid. Men det, der står tilbage, er jo, at også i morgen vil der være for mange kvinder med ikkevestlig baggrund, der ikke står op og går på arbejde, og hos hvem der ikke er en naturlig arbejdsidentitet, og det taber alle på. Kvinderne taber. Ligestillingen taber. Børnene taber, og Danmark taber.

Så hvis nu vi kunne lægge alt det der til side – alle inklusive – og sætte os ned omkring et bord og kigge hinanden i øjnene og sige: Hvordan sikrer vi, at en af de vigtigste danske værdier om ret og pligt, at det at have et arbejde har en værdi i sig selv, at man om morgenen står op – mange indvandrere gør det i øvrigt dag, nat og aften, fordi man arbejder på forskudte tidspunkter – er så vigtig en del af det danske samfund, at det skal gennemsyre alt, hvad vi laver i udlændingepolitikken. Så kunne vi skabe resultater. Vi spilder tiden i stedet, desværre.

Tak for det. Tak til fru Pernille Vermund.

Så går vi videre til hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Værsgo.