Spm. nr. US 26

Tak for ordet, formand. Et demokrati er først velfungerende, hvis dem, der lever i demokratiet, har indflydelse. I Danmark er der lige nu 440.000 mennesker, altså 9 pct. af den voksne befolkning i Danmark, der ikke har et dansk pas, og som dermed ikke kan deltage ved et folketingsvalg. De kan ikke stille op, og de kan ikke stemme. For langt de fleste af de her menneskers vedkommende har de boet i Danmark i mindst 4 år, men de fleste har boet her i mange, mange år. Mange har boet her hele livet, de betaler skat her, deres børn bor her. Altså, vi har en kæmpe, kæmpe stor gruppe af mennesker, som vi på den ene side gerne vil have til at deltage aktivt, men på den anden side har udelukket fra at deltage i demokratiet.

Så mit spørgsmål til statsministeren er: Hvad vil statsministeren gøre for at komme den her massive demokratiske ulighed til livs?

Statsministeren.

Nej, jeg tror, det er vigtigt at sige, at der ikke er nogen, der er udelukket fra at deltage i vores demokrati; det kan man jo gøre på rigtig mange forskellige måder, herunder jo også bakke op om grundlæggende demokratiske værdier, eksempelvis seksuelle minoriteters ret til at være seksuelle minoriteter eller pigers ret til selv at bestemme, hvem de skal giftes med, eller andre – synes jeg – grundlæggende vigtige rettigheder, som vi andre har kæmpet for i vores samfund. Så alt det kan man deltage i, og man kan også deltage i alle mulige andre demokratiske aktiviteter, herunder foreningsliv osv.

Det, der konkret bliver spurgt ind til, er vel spørgsmålet om statsborgerskab, og der er jeg af den grundlæggende overbevisning, at der skal være meget, meget stramme og skrappe krav, fordi et statsborgerskab er noget meget, meget særligt, som jo også har det element i sig, at det er noget, man så at sige skal gøre sig fortjent til, fordi det giver en helt anden adgang til det danske samfund, herunder jo også at blive her, hvis man eksempelvis begår kriminalitet. Der er reglerne anderledes, hvis ikke man har et statsborgerskab. Så jeg er stærk tilhænger af, at der er skrappe krav, hvad angår statsborgerskab, og hvis det er mennesker, der har boet her i rigtig, rigtig mange år, så vil man jo altså også kunne søge om statsborgerskab, hvis man så lever op til de andre krav, der er.

Hr. Sikandar Siddique.

Men er statsministeren klar over, at 90.000 af de 440.000 er voksne, der er født og opvokset i Danmark? Og vi kunne for nylig læse, at hvert tiende barn, der fødes i Danmark, fødes uden et dansk statsborgerskab, det vil sige fødes uden lige rettigheder, fødes uden lige muligheder. De er født på det samme hospital som mange andre, og mange af dem skal have forlænget deres opholdstilladelse hvert andet år. Det har jeg været ude at kalde demokratisk apartheid. Altså, du fødes i et land, du går i en klasse, men du har ikke de samme rettigheder, som de andre i klassen har, du har ikke de samme muligheder.

Mener statsministeren ikke, at det er et problem? For den her gruppe bliver jo større og større, og nu sagde jeg 440.000, men det er hvert tiende barn, der fødes uden et statsborgerskab, og den her gruppe bliver større og større, og på et eller andet tidspunkt ender vi jo med en kæmpestor gruppe i Danmark, som bor her, lever her og betaler skat her, men ikke kan deltage i demokratiet. Mener statsministeren ikke, at det er et alvorligt problem, at hvert tiende barn, der fødes i Danmark, ikke fødes med lige muligheder, lige rettigheder og ikke fødes med et dansk statsborgerskab, og hvad vil statsministeren gøre ved det?

Statsministeren.

Men det er jo så eksempelvis en familie, hvor forældrene ikke har statsborgerskab, og hvor forældrene kan få inddraget deres opholdsgrundlag af den ene eller den anden eller den tredje årsag, men hvor der så fødes et barn, hvilket gør, at vi som samfund ikke kan træffe de beslutninger, som et flertal mener at vi skal kunne træffe, nemlig eksempelvis ved at have midlertidighed på flygtningeområdet eller at kunne udvise i forbindelse med alvorlig kriminalitet. Og derfor mener jeg ikke, at vi skal ændre de regler, der er omkring dansk indfødsret eller statsborgerskab.

Faktisk har vi jo skærpet dem, vi har strammet dem yderligere under den her regering, og jeg vil advare mod en udlændingepolitik, der betyder, at man som flygtning automatisk bliver indvandrer og automatisk bliver dansk statsborger. For jeg mener faktisk ikke, at det danske samfund kan bære, hvis det er den udlændingepolitik, man begynder at føre.

Hr. Sikandar Siddique.

Vi taler altså om mennesker som mig, der er født og opvokset her i Danmark. Nu har jeg ét sidste spørgsmål, og det vil jeg gerne stille i en anden sammenhæng.

Tillykke med den nye finanslov. Frie Grønne kunne desværre ikke være med, vi blev smidt ud af regeringen, fordi man ikke kunne imødekomme vores krav om en antiracistisk handleplan, altså en handleplan, der skal sikre, at vi kommer diskriminationen på arbejdsmarkedet til livs, og etnisk profilering i politiet og alle de steder, hvor der nu diskrimineres i vores samfund, og ved sidste spørgerunde spurgte jeg statsministeren, om statsministeren var antiracist, altså en, der aktivt handler for at bekæmpe racisme, og det svarede statsministeren selvfølgelig ja til.

Hvordan hænger det så sammen med, at man har indgået en finanslovsaftale, hvor man så ikke vil lave en antiracistisk handleplan, som Frie Grønne stillede et krav om? Hvordan hænger det, at regeringens leder er antiracist, sammen med, at man laver en finanslov, hvor man ikke vil lave en antiracistisk handleplan, altså konkrete tiltag for at bekæmpe racisme?

Tak. Statsministeren.

Jeg må være ærlig at sige, at jeg faktisk ikke er bekendt med, at den diskussion har foregået i regi af finanslovsforhandlingerne, så der tror jeg jeg må henvise til finansministeren. Jeg beklager.

Hermed slutter spørgsmålene fra hr. Sikandar Siddique.

Det næste parti er Alternativet ved hr. Torsten Gejl. Værsgo.