Spm. nr. US 21

7) Til statsministeren af:

US 21

Tak. Jeg er også godt tilfreds med finansloven, selv om vi fortsat har udeståender, bl.a. hvad angår arbejdskraft. Men jeg vil gerne bruge min tid på noget andet, for det seneste år har jeg brugt en del tid på det, som jeg kalder politik i stykker, altså det, at borgerne mister tilliden til os og til politik, når vi ikke bedriver det tillidsvækkende. Det vil jeg gerne komme med et eksempel på, for vi har selv været med i meget, der heller ikke virkede tillidsvækkende, og som vi også har lavet om. Folkeskolereformen er et eksempel på det. Men der er et nyt eksempel, nemlig udflytningen af studiepladser fra de store byer.

Det er en aftale, regeringen lavede på få uger og med et bredt flertal – det erkender jeg – men det skortede ikke på advarsler, og nu ser vi katastrofen. Københavns Universitet fjerner 1.600 studiepladser, CBS nedlægger 628 studiepladser og lukker en række studier helt, IT-Universitetet beskærer sine studiepladser her i København med 10 pct., og det samme sker for de engelsksprogede uddannelser på DTU, og Aarhus Universitet fjerner 820 studiepladser. Det er en liste, der fortsætter, og den er lang. Så vi slagter studiepladser i en tid, hvor vi godt ved, at vi skal leve af at være dygtigere end alle andre – ikke rigere, ikke bedre placeret, men dygtigere.

Derfor er jeg og Radikale Venstre kede af aftalen. Jeg synes altså, at den er udtryk for, at politik desværre også kan laves dårligt. Selv om det er en rigtig fin intention, at flere unge uden for de store byer skal kunne tage en uddannelse, så rammer virkeligheden det her. Der står i hvert fald tre ting tilbage. Det er for det første, at aftalen i højere grad kommer til at spille land ud mod by: Mere uddannelse uden for byerne skal betales med mindre uddannelse i byerne. Hvorfor ikke have mere uddannelse flere steder? For det andet er det, at udflytningen jo de facto bliver til nedlæggelser, og at der dermed bliver færre muligheder for, at unge kan tage en uddannelse. For det tredje er det, at færre studiepladser giver øget karakterpres. Derfor vil jeg sige til statsministeren: Det er jo ikke længe siden, vi faktisk rev et uddannelsesloft ned. Så kunne vi overveje ikke at bygge det op igen her?

Statsministeren, værsgo.

Først vil jeg gerne sige, at regeringen jo har indgået en bred politisk aftale om udflytning af videregående uddannelser, så vi sikrer, at der er uddannelser i hele landet. Det handler ikke om færre uddannelsespladser. Jeg er i øvrigt glad for, at vi også i finansloven igen prioriterer vores uddannelsesverden, både for børnene, men jo også for nogle af de studerende. Det handler om at understøtte, at der skal være gode uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Det er også vigtigt for mig lige at få sagt, at uddannelsesinstitutionerne jo ikke er blevet pålagt at lukke uddannelser eller reducere studiepladser, og Københavns Universitet er heller ikke blevet pålagt at nedlægge 1.600 uddannelsespladser.

Der er lavet en bred aftale, og en del af den brede aftale handler så om, at man har spurgt uddannelsesinstitutionerne, hvordan de kan bidrage til, at der er uddannelser i hele Danmark. Når de bidrag så kommer ind, altså når man har modtaget dem, så er det jo aftalekredsen og altså ikke alene regeringen, men Folketinget og regeringen, der så laver en samlet plan. Det er bare lige for at nuancere det med processen. Altså, man har ikke pålagt et universitet at nedlægge pladser.

Fru Sofie Carsten Nielsen, værsgo.

Nej, men det er det, der er konsekvensen af aftalen. De bliver nedlagt nu, det er det, der sker derude, og det er det, der for mig simpelt hen ikke rigtig giver mening. Der er i dag en række studiepladser, som netop er oprettet rundtomkring i landet for, også på mindre steder, at tiltrække studerende, og som står ledige. Der er ledige pladser i en række byer, fordi der ikke er unge, der søger ind på de her pladser.

Så der er altså ledige studiepladser. Hvordan er det så lige, at svaret bliver, at vi skal lave flere studiepladser ude i landet og nedlægge dem der, hvor de unge søger ind? Det kan jeg simpelt hen ikke forstå.

Statsministeren.

Det handler vel om, om vi gerne vil have uddannelser i hele landet eller ej. Hvis ikke vi er villige til at diskutere med hinanden, hvordan vi sikrer, at det så også bliver de uddannelser, der modtager en søgning, så får vi jo ikke uddannelser i hele landet. Jeg må sige, at i alle de dialoger, jeg har haft rundtomkring i Danmark, når jeg har spurgt, hvordan vi modvirker den ekstreme centralisering, som den tidligere regering og ikke mindst Lars Løkke Rasmussen stod bag, så er det jo næsten altid de samme svar, som jeg hvert fald modtager. Det handler rigtig meget om adgang til skole og uddannelse. Det handler om adgang til bredbånd. Det handler om, om man kan tage realkreditlån. Det problem har vi så i øvrigt også løst i løbet af de seneste 2½ år. Og så handler det selvfølgelig også om nogle andre forhold.

Men det er ofte, at adgang til skole og uddannelse ligger meget, meget højt på listen, og jeg synes, det er helt afgørende, at man kan uddanne sig til lærer i Svendborg og til pædagog i Holbæk, og at vi sørger for, at der er et ordentligt uddannelsestilbud i Skive og i Hjørring. Hvis vi er enige om det, bliver vi jo også nødt til at sikre, at der er et rekrutteringsgrundlag for de uddannelser.

Fru Sofie Carsten Nielsen med et sidste spørgsmål. Værsgo.

Ja, men det kræver, at der er nogle, der søger ind på de ledige pladser, der står ledige ude over det hele. Så bare at lægge flere ledige pladser til har jeg meget svært ved at se giver mening, og jeg synes heller ikke rigtig, jeg fik svar på det.

Nu sagde statsministeren selv, at der skulle bredbånd ud. Vi har lige fordelt 500 mio. kr. fra Digitaliseringsfonden her i finanslovsforhandlingerne. Det er jeg rigtig glad for, for det skal skabe vækst og muligheder. Det er det, de kommer ud til. Der var en ting, de ikke adresserede, og det var kompetencer. Vi lukker nu pladser på IT-Universitetet, hvor man får nogle af de kompetencer, vi mangler allerallerflest af. Det er det, der er konsekvensen af aftalen, fordi en ansvarlig institution er nødt til at skære ned. Jeg har ikke hørt nogen, der kan forklare mig, hvordan det giver mening, at IT-Universitetet, som vi skriger på arbejdskraft fra, skal lukke pladser. Kan statsministeren det?

Statsministeren.

Vi bliver nødt til at diskutere det på et ordentligt grundlag, for det er jo ikke korrekt, at der er truffet en politisk beslutning om, at IT-Universitetet skal nedlægge pladser. Jeg kender ikke den beslutning. Jeg tror ikke, det er korrekt. (Sofie Carsten Nielsen (RV): Men det er det, der sker.) Men der blev bare sagt før, at der er truffet en politisk beslutning om at nedlægge pladser. Hvis ikke der er truffet en politisk beslutning om det, er det vel mere rimeligt at gengive aftalen, som aftalen er indgået, nemlig at der er et flertal af Folketingets partier, der ønsker, at der skal være uddannelser i hele landet. Og man har så bedt universiteterne om at komme med forslag til, hvordan de kan være med til at sikre den balance. Det kunne jo så f.eks. være, ved at man flytter nogle uddannelsespladser fra et sted til et andet, så universiteterne også giver et bidrag. Danmark er så lille et land. Jeg synes, det vil være rigtig, rigtig ærgerligt, hvis konsekvensen af den førte uddannelsespolitik er, at man ikke kan tage uddannelse i hele landet, for jeg ved, at det er noget af det, der dræner lokalsamfundene.

Så det, der er meldt ud fra bl.a. IT-Universitetet, er jo ikke det endelige resultat. Det skal som sagt diskuteres i aftalekredsen.

Spørgsmålet slut. Tak til Sofie Carsten Nielsen.

Så går vi videre til Mai Villadsen. Værsgo.