Spm. nr. US 18

Tak for det. Tiden går, og nu er der kun halvandet år til valget. Jeg vil sige, at jeg under statsministeren 4 år mere på posten ud over de halvandet. Hun er jo en dygtig kvinde, og vi har et godt samarbejde, men jeg vil ikke have det så godt med det, hvis det sker på den baggrund, som blev forudsagt i Altinget sidste tirsdag. Den dag offentliggjorde netavisen det vægtede gennemsnit af november måneds meningsmålinger, og resultatet viste 88-87 til blå blok. De blå står til at vinde, sagde kommentatorerne, men det er jo forkert. 88 mandater valgt i Danmark ville give blå blok en valgsejr, men næppe regeringsmagten. For det er meget sandsynligt, at valgene i Grønland og Færøerne ville udløse mindst tre røde og højst ét blåt mandat. Resultatet ville altså blive 90 til de røde og 89 til de blå. Nordatlanterne ville konvertere de blås sejr til et nederlag.

Jeg tænker, det er ligesom, når jeg sidder og kigger fodbold i sofaen, og for mit vedkommende jubler jeg, når Liverpool scorer – ja, vi fik mål! – og så kommer VAR og siger: Nej, der var ikke mål alligevel, vi annullerer det. Sådan kan nordatlanternes rolle jo være, og man er nogle gange virkelig irriteret på VAR. Jeg synes som sagt, det er godt, hvis regeringen kan fortsætte, men jeg synes, det er lidt uretfærdigt, og at det måske endda grænser til at kunne kaldes lidt udemokratisk. Jeg tænker i hvert fald, at man på Færøerne ikke ville bryde sig om det, hvis der var en side, der vandt valget, men at der så kom et mandat, som var valgt i Danmark, og gav sejren til taberne. Som billedet er lige nu, ville statsministeren selvfølgelig vinde på det, men hun kan også tabe på det.

Hvad mener statsministeren sådan overordnet principielt om, at vi nordatlantere, som ordningen er, kan komme flyvende syd over Atlanten og give sejren til dem, som har tabt et valg i Danmark?

Statsministeren.

Altså, man forbereder sig på mangt og meget som statsminister, men det lykkes altid hr. Sjúrður Skaale at stille et spørgsmål, man umuligt kan have forberedt sig på, og det gælder også det her.

Det første, jeg gerne vil sige, er, at jeg jo slet ikke synes, at VAR burde være i fodbold (Sjúrður Skaale (JF): Nej, vi er enige!). Og det er nok det vigtigste, jeg kan sige i forhold til det her, for fodbolden skal ligesom have lov til at stå for sig selv, og det skal det politiske også. Det er jo sådan ifølge vores grundlov, at der er 179 medlemmer af det danske Folketing, og at de udgør et mandat hver, og vi har nu engang de spilleregler, vi har i forhold til regeringsdannelse, som vi har ifølge vores grundlov, og jeg udelukker ikke nogen mandater i den sammenhæng. Og jeg kommer hverken til at gisne om et valgresultat, eller hvad der måtte ske, efter at der har været afholdt et folketingsvalg på et tidspunkt.

Sjúrður Skaale.

Tak for svaret. Nej, det er klart, at det formelle er, som det er. Men det er også et grundlæggende politisk princip, at vælgere og skatteydere er de samme personer. Og selv om Færøerne og Danmark økonomisk set på mange måder er forbundne kar, har vi hver vores økonomi og hvert vores skattesystem. Og når jeg stemmer for finansloven, som jeg selvfølgelig vil gøre, så lægger jeg byrder på de danske vælgere, men ikke på mine vælgere, for de betaler jo ikke skat i Danmark. De kommer ikke til at straffe mig for noget, som jeg gør her, for de mærker ikke konsekvenserne af de byrder, jeg lægger på vælgerne gennem finansloven. Og jeg kan jo i teorien, hvis jeg bliver genvalgt og jeg bliver den afgørende stemme, sætte min støtte til salg til den, der byder højest – den, der giver mest for et færøsk mandat, som giver regeringsmagten, politisk eller økonomisk, støtter jeg. Det vil jeg selvfølgelig ikke gøre, men en person, der er mere slet end mig, ville kunne gøre det; der er mulighed for det. Og det vil ikke ramme vedkommendes vælgere.

Jeg ved godt, at statsministeren forholder sig til det formelle, men kan hun se det politiske problem i det?

Statsministeren, værsgo.

Jeg hæfter mig først og fremmest ved, at spørgeren allerede har tilkendegivet, at spørgeren mener, at den her regering skal fortsætte og jeg skal fortsætte som statsminister, og det håber jeg jo så gør sig gældende, hvis og såfremt det her tænkte eksempel skulle udspille sig efter et valg og der i øvrigt ville være opbakning til regeringens fortsatte virke. Der er jo mange ubekendte i den ligning.

I forhold til det mere principielle må jeg sige, at jeg ikke selv har haft grund til at anfægte det, der følger af, at vi er et rigsfællesskab. Og en naturlig konsekvens af, at vi er et rigsfællesskab, er jo altså, at der er nordatlantiske mandater i Folketinget. Det er ikke noget, vi har nogen planer om at ændre på, og jeg må også sige, at jeg synes, at det i det daglige arbejde, i øvrigt under skiftende regeringer og skiftende nordatlantiske medlemmer, fungerer godt. Og jeg synes, må jeg bare sige, at de fire nordatlantiske medlemmer bibringer Folketinget noget rigtig, rigtig vigtigt, nemlig et fokus på de forhold, der gør sig gældende, specifikt hvad angår Færøerne og Grønland, men også i forhold til rigsfællesskabets samlede virke. Så jeg har ikke nogen problemer med eller på anden vis forslag til ændringer af det vilkår, vi arbejder under.

Tak for det. Hr. Sjúrður Skaale, sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak for det, og tak for de rosende ord. Det her har været diskuteret. I Lagtinget har det været diskuteret, og den forhenværende lagtingsformand fremlagde faktisk et forslag til en beslutning om, at folketingsmandaterne skulle afskaffes, bl.a. med henvisning til det, jeg lige har talt om. Og der er også røster her i Folketinget, som har talt for, at man fra f.eks. færøsk side bør beslutte, at man altid støtter dem, der vinder valget i Danmark. Det vil sige, at man respekterer danskernes valg og siger: Vi vil ikke tippe resultatet; vi støtter dem, som vinder, uanset hvad.

Så afmonterer man selvfølgelig sig selv; man bliver mindre politiker og mere sådan en slags repræsentant, men man vil undgå at havne i en situation, hvor en person valgt på Færøerne kan fratage det danske flertal dets sejr. Og det er som sagt tanker, som også er fremført her i Folketinget af visse medlemmer. Har statsministeren nogen tanker om den idé, at de nordatlantiske medlemmer altid burde støtte dem, som vinder?

Statsministeren, værsgo.

Nej, det har jeg ikke. Altså, det er grundloven, der er rammen for, hvordan Folketinget sammensættes, og det gælder også de 4 nordatlantiske mandater.

Spørgsmålet er slut. Tak til hr. Sjúrður Skaale.

Så går vi videre til hr. Jakob Ellemann-Jensen. Værsgo.