Spm. nr. US 16

2) Til statsministeren af:

US 16

Tak. Lad mig først kvittere for et godt samarbejde og sige tillykke til os alle sammen med den kommende finanslov, og dertil vil jeg sige, at vi også er rigtig glade for de forhandlinger og det samarbejde, vi også har haft derunder.

Kommissoriet for Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg mellem Grønland og Danmark blev underskrevet i år. Det giver et håb om et tættere samarbejde og koordination mellem naalakkersuisut og regeringen inden for de områder, hvor Grønland bliver omtalt. Kontaktudvalget er intet mindre end nødvendigt, idet der i den seneste tid er kommet et større fokus på Arktis. Det fører bl.a. til, at der opstår stor interesse fra andre lande, noget, som det er nødvendigt at skulle navigere i. En af statsministerens vigtigste opgaver er også at føre diplomatiske samtaler med verdensledere fra nær og fjern. Og i tilfælde af at statsministeren under et møde med andre verdensledere drøfter Grønland eller Arktisk, selv hvis dette ikke er på dagsordenen, hvordan vil statsministeren sikre sig, at Grønland også bliver inddraget i de emner, som er på tale?

Med andre ord: Hvordan vil statsministerens fremgangsmåde være for at sikre, at Grønland bliver inddraget og informeret om den samtale, der er foregået om Grønland eller Arktis, når andre verdensledere beder om at diskutere disse emner med statsministeren?

Statsministeren.

Tak for det spørgsmål. Jeg synes sådan set vi har et par eksempler på, hvor godt man kan tilrettelægge det her arbejde. Det sker f.eks. i forbindelse med besøg af den amerikanske udenrigsminister i Danmark, hvor udenrigsministeren tager initiativ til at sørge for, at der er en ordentlig dialog i rigsfællesskabet både direkte med besøgende, men også i, kan man sige den danske regerings forberedelse til møderne. Jeg synes faktisk, det er et rigtig, rigtig godt eksempel på, at vi ved at tilrettelægge vores arbejde klogt kan sørge for, at rigsfællesskabet har et rum til at diskutere og forholde sig til vores egne indre anliggender, inden vi måtte diskutere noget, der vedrører rigsfællesskabet, med andre.

Så kan der jo opstå spontane situationer. Det er det, der ofte gør i forbindelse med eksempelvis NATO-møder, hvor der kan være et spørgsmål omkring Arktis, og der kan man jo altså ikke nødvendigvis have fuldstændig forberedt enhver detalje, men der har vi jo så tæt en dialog nu – ikke alene på grund af kontaktudvalget, som jeg er glad for nyder opbakning, men også i den løbende dialog, vi har på kryds og tværs – at vi som udgangspunkt, hvad enten det er udenrigsministeren, eller det er mig selv som statsminister, jo vil have en dialog med naalakkersuisut, i forhold til hvad der måtte være blevet berørt på et møde. Så jeg synes faktisk, vi har fundet en ret god ramme for det.

Aki-Matilda Høegh-Dam, værsgo.

For det første vil jeg gerne takke for svaret og så komme lidt ind på det med, at Danmark jo i 1951 underskrev en forsvarsaftale med USA om Grønland, en aftale, som jo også blev fornyet med Igalikuaftalen i 2004. Ifølge Igalikuaftalen har USA bekræftet, at de gerne vil informere og konsultere naalakkersuisut og selvfølgelig den danske regering forud for enhver væsentlig ændring i de militære faciliteter og operationer , og nogle medier har udmeldt, at USA nu planlægger at gennemføre en stor opgradering af Thule Airbase, og ifølge avisen Sermitsiaq er Inatsisartut i Grønland ikke blevet informeret om USA's planer. Og dertil kommer mit spørgsmål: Er statsministeren blevet informeret om sådan nogle planer fra USA's side, og i så fald, har man så sikret sig at informere naalakkersuisut om samme?

Statsministeren.

Det, jeg kan sige, er, at vi sammen med Grønland er i tæt dialog med USA om den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. Når det drejer sig om så specifikke forhold, altså hvad angår Thulebasen, vil jeg vurdere, at Det Udenrigspolitiske Nævn er det rigtige sted, der orienteres, og ikke her i Folketingssalen.

Aki-Matilda Høegh-Dam for sit sidste spørgsmål. Værsgo.

Det er jo, så vidt jeg kunne forstå, således, at hverken Grønlandsudvalget eller UPN var informeret. Så jeg ville bare gerne lige være sikker på, at der er en form for forståelse af, at det er blevet diskuteret, og at man har sikret sig, at de her informationer også er gået videre til Grønland. For hvis Inatsisartut – UPN, hvis man kan kalde det det – ikke er blevet informeret, må det jo være, fordi naalakkersuisut ikke er blevet informeret, eller fordi naalakkersuisut ikke har bragt informationerne videre. Så det er lidt for at få en afklaring på det.

Ministeren.

Den afklaring kan jeg ikke give, altså om, hvad der måtte gøre sig gældende i Grønland. Jeg kan gentage, hvad jeg sagde før, nemlig at vi sammen med Grønland løbende har en tæt dialog, hvad angår det amerikanske tilstedevær i forhold til Thulebasen, og at det her i Folketinget er Det Udenrigspolitiske Nævn, der løbende orienteres om samme forhold.

Tak for det. Spørgsmålet er slut.

Vi går videre til Helgi Abrahamsen, som netop er blevet godkendt som folketingsmedlem. Værsgo, 2 minutter.

(Talen er under udarbejdelse)