Spm. nr. S 909

15) Til skatteministeren af:

Marie Bjerre (V) (medspørger: Thomas Danielsen (V)):

Hvad mener ministeren om, at regeringens udspil til en grøn skattereform samlet set hæver byrderne for dansk erhvervsliv med 2 mia. kr.?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvad mener ministeren om, at regeringens udspil til en grøn skattereform samlet set hæver byrderne for dansk erhvervsliv med 2 mia. kr.?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. I Danmark har vi jo som bekendt et af verdens mest ambitiøse klimamål. Vi har forpligtet os til at reducere vores udledninger af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Det er derfor vigtigt, at vi allerede nu får truffet beslutninger, der sikrer stabile rammer for den langsigtede grønne omstilling.

I regeringen har vi jo som bekendt foreslået en høj og mere ensartet beskatning på CO2, hvor de virksomheder, der belaster klimaet, i højere grad selv betaler for deres udledning. En CO2-afgift er en hovedmotor i at indfri klimamålet i 2030. For at hjælpe virksomhederne med omstillingen vil regeringen give dem målrettet hjælp til grøn omstilling til de virksomheder, der rammes hårdest af CO2-afgiften. Alle pengene fra CO2-afgiften indgår som en del heraf og tilbageføres dermed til virksomhederne.

Så ja, regeringens oplæg til en grøn skattereform indebærer en umiddelbar erhvervsbelastning på ca. 2 mia. kr. i 2030, men det er før virksomhedernes omstilling, som jo er hele pointen med at indføre en CO2-afgift. Belastningen er langt lavere, når der tages højde for virksomhedernes omstilling væk fra fossile brændsler. Efter såkaldt tilbageløb og adfærd er erhvervsbelastningen knap 1 mia. kr. i 2030 og knap 0,5 mia. kr. varigt; den belastning kan stort set ikke måles på skattetrykket. Og så er der afsat en reserve på godt 0,5 mia. kr., som endnu ikke er udmøntet.

Så jeg er optimistisk og tror på, at vi kan lykkes med at lave en ambitiøs grøn aftale, som sikrer det, det hele handler om, og tager ansvar for at leve op til vores fælles klimamål.

Fru Marie Bjerre, værsgo.

Tak for svaret, og også tak for, at regeringen er kommet med et udspil til en grøn skattereform. Det er vi sådan set rigtig glade for. Vi er nemlig helt enige med regeringen i, at en CO2-afgift er hovedmotoren i den grønne omstilling. Vi er jo så småt også begyndt at tage hul på de forhandlinger, men jeg synes nu alligevel også, at det her fortjener lidt offentlig debat omkring sådan en grøn skattereform.

Nu siger ministeren, at de her 2 mia. kr. tilbageføres til erhvervslivet, men som jeg har forstået udspillet, er der netto en skatteforhøjelse på 2 mia. kr. i 2030. Der er også et merprovenu til staten, der dog falder til 350 mio. kr. varigt set i varig virkning.

I Venstre mener vi ikke, at en CO2-afgift skal være en byrde for erhvervslivet. Vi vil gerne have en grøn skattereform med en omlægning af skatterne, hvor andre skatter og afgifter så falder tilsvarende, så skatterne ikke stiger samlet set. Tilmed så mener vi ikke, at skatterne bare skal gå i nul. Vi mener faktisk også, at den her grønne skattereform skal bruges til at gøre Danmark rigere. Altså, vi ønsker at koble vækst og udvikling, fordi det er egentlig sådan, at vi ser, at vi kan blive et ambitiøst grønt foregangsland og vi kan få en ambitiøs grøn omstilling.

Derfor vil jeg gerne følge det op med spørgsmålet: Når vi nu forhåbentlig laver sådan en aftale her, vil regeringen være med til, at vi også får det koblet med, at vi skal værne om erhvervslivets konkurrenceevne? Eller skal det være et selvstændigt mål, at en grøn skattereform også skal give et provenu til statskassen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og tak for imødekommenheden, også i forhold til det, der er vores fælles ambition. Jeg håber bestemt også, at vi kan lave en aftale om det her, for det er vigtigt, også for industrien. Det er også vigtigt at være fokuseret på, hvad det her handler om, og hvad det ikke handler om. Det her handler om at lave en CO2-afgift for industrien og rumvarme. Senere på året kommer ekspertgruppen så med en ny rapport omkring landbruget, og så tager vi hul på det. Og nej, det er ikke ambitionen, at pengene fra afgiften skal gå ind i statskassen og gå til andre formål. Det er faktisk derfor, vi foreslår, at rub og stub går tilbage som omstillingsstøtte til de virksomheder, som har vanskeligst ved at omstille sig. Det er også derfor, at skattetrykket jo stort set ikke er målbart. For alle pengene fra afgiften går tilbage til omstillingen, plus mere til.

Fru Marie Bjerre.

Tak for svaret. Sådan som vi læser udspillet, er det jo ret klart, at det her fører til en skatteforhøjelse på 2 mia. kr. i 2030, og at der også er et merprovenu til staten, medmindre ministeren står her og siger noget andet, altså at der ikke er det. Som vi forstår udspillet, er der altså en varig virkning ved det her, i forhold til at skatterne stiger. Eller skal jeg forstå det sådan, at man vil være med til at sørge for, at det, skatterne stiger, skal tilbageføres til erhvervslivet, og at den måde, det skal tilbageføres til erhvervslivet på, skal ske ved, at man sænker andre skatter og afgifter?

Ministeren.

Alle de penge, der kommer ind fra afgiften, går tilbage til erhvervslivet som omstillingsstøtte. Det er jo den omstillingsfond på 7 mia. kr., vi har spillet ud med. Vi har lagt flere penge oveni det end det, der kommer ind fra afgiften. Så nej, der går ikke penge ind i statskassen, som kommer til at gå til uddannelse, sundhed eller andre ting. Alt bliver ført tilbage til erhvervslivet. Som jeg sagde, er der jo på den lange bane knap 0,5 mia. kr. i varig erhvervsbelastning, og der må vi jo kigge på, hvordan vi håndterer det. Vi har også afsat nogle reserver til det. Men det at bruge de penge til at dele bredt ud som selskabsskattelettelser synes vi er en dårlig idé, for så får vi vanskeligere ved at hjælpe de virksomheder, som har sværest ved at omstille sig, og dermed er der en øget risiko for, at arbejdspladser og CO2-udledning flytter ud af landet, og det vil vi gerne undgå.

Tak. Spørgeren.

Så tror jeg, at jeg forstod det korrekt, for det, man så får ind ekstra fra den her CO2-afgift, vil man så bruge til omstillingsstøtte, og så siger ministeren: Jamen det tilbagefører man så via den her omstillingsstøtte i stedet for at give skatte- og afgiftslettelser. Problemet er jo bare, at det gør Danmark fattigere. Det står der sådan set også i udspillet, og derfor skal mit sidste spørgsmål være, om ministeren ikke kan bekræfte, at når man ikke vil være med til at sænke skatter og afgifter tilsvarende, gør det Danmark fattigere; det gør faktisk alle indkomstgrupper fattigere.

Ministeren.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Altså, der er stort set ingen påvirkning af bnp, der er stort set ikke nogen påvirkning af skattetrykket, og der er stort set ikke nogen påvirkning for den almindelige forbruger. Så nej, jeg kan ikke bekræfte, at det her udspil gør Danmark fattigere.

Tak for det. Spørgsmålet er besvaret. Tak til skatteministeren og til fru Marie Bjerre.

Det sidste spørgsmål i spørgetiden er til indenrigs- og boligministeren, stillet af hr. Hans Kristian Skibby, uden for grupperne.