Tak til ministeren for svaret. Jeg hæfter mig bl.a. ved den artikel, der var i JydskeVestkysten den 14. april i år. Her var der bl.a. et interview med en af de omtalte minkavlere, som er med i den procedure med de 25 prøvesager, som særlig skal belyses i forhold til at lægge et niveau og præmis for, hvad der skal indgå i de her kriterier for at bedømme, hvad der skal gives erstatning for, og hvordan tingene skal værdiansættes. Det har jeg sådan set også forståelse for.
Jeg noterer mig bare samtidig, at man i en mail fra sekretariatschefen siger, at der bl.a. er tale om detaljerede beregninger og dokumentationskrav, som forsinker processen for de her omtalte 25 prøvesager. Jeg ved ikke, hvor meget ministeren har været delagtiggjort i den del af det, men som det er blevet forelagt for mig i et eksempel, kan man se, at de, der skal ud og gennemføre de her prøvesager – det er vurderingsmænd, og nogle af dem har også en faglig ballast – selv i en relativt lille dansk minkbedrift skal gennemgå over 800 sider på grund af den sagskompleksitet, der er i den pågældende erstatningsvurderingssag.
Der er jeg grundlæggende bekymret for, hvad det her giver for retsstilling for de mange, mange minkavlere. Der er nogle af dem, der ser ud til at stå sidst i køen i forhold til at få deres samlede erstatningssag behandlet, hvor man klart frygter, at det ikke er måneder, men år og dage, der skal gå, inden de får en økonomisk vished for, hvordan det egentlig går, og hvor de står rent erstatningsmæssigt – og det er jo i en situation, der bl.a. er frembragt af regeringens ulovlige beslutninger.