Spm. nr. S 718

3) Til social- og ældreministeren af:

Marlene Ambo-Rasmussen (V):

Mener ministeren, at følgegruppens hårde kritik af evalueringen af det specialiserede socialområde, der særligt går på, at evalueringen ikke følger gængse videnskabelige standarder og undlader vigtige bilag som bl.a. Rigsrevisionens kritik af kommunernes forvaltning af handicapområdet, giver anledning til at iværksætte nye initiativer eller endnu en gang at udsætte offentliggørelsen af rapporten?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til artiklen: »Kjeld Møller: Kritik af fortrolig rapport er substantiel, velunderbygget og alvorlig« af 6. april 2022 fra Sundhedsmonitor.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for ordet, formand. Og det vil jeg hermed gøre: Mener ministeren, at følgegruppens hårde kritik af evalueringen af det specialiserede socialområde, der særligt går på, at evalueringen ikke følger gængse videnskabelige standarder og undlader vigtige bilag som bl.a. Rigsrevisionens kritik af kommunernes forvaltning af handicapområdet, giver anledning til at iværksætte nye initiativer eller endnu en gang at udsætte offentliggørelsen af rapporten?

Ministeren.

Tak for det. Vi har jo fra regeringens side en ambition om at sikre bedre hjælp og støtte til borgere med de allermest komplekse støttebehov her i landet, og derfor har vi også arbejdet hårdt og også ganske længe på at få grundlaget for at indføre en egentlig specialeplanlægning på det specialiserede socialområde. Det er ikke en lille øvelse, og derfor igangsatte vi i sommeren 2020 en stor evaluering. For på trods af mange års fokus på bedre data og viden på socialområdet og vedtagelser bredt i salen her på socialområdet af strategier og prioriteringer af midler, så er der stadig meget store videnshuller.

Den evaluering, der omtales, består af tre spor: I spor 1 er der udarbejdet et stort antal analyser og undersøgelser, der bl.a. giver os ny viden om målgrupper, og hvad det er for tilbud, vi i det hele taget har på socialområdet. Og den kritik, som der henvises til i spørgsmålet, går på det første udkast til den sammenfattende afrapportering af det analysearbejde. Spor 2 er arbejdet i forhold til en model om at kunne indføre en egentlig specialeplanlægning på socialområdet. Og det her arbejde har jo tilsammen været kæmpestort; der er 90 interessenter, der har været involveret, og den model er testet på mere end 80 tilbud. Spor 3 er så løsningssporet.

Det her er meget stort og komplekst, og derfor valgte vi også fra starten fra regeringens side at lave en følgegruppe til arbejdet med et meget bredt felt af aktører på socialområdet. Det har været og er også fortsat en rigtig god og nødvendig måde at arbejde på. Der er en god dialog mellem følgegruppen og ministeriet, og derfor var det også en helt naturlig del af den proces, at ministeriet sendte et første udkast af den sammenfattende afrapportering om arbejdet til følgegruppen den 4. marts. Det er også en helt naturlig del af sådan en proces, at medlemmer af følgegruppen så kommer retur med deres ønsker til input, deres ønsker til ændringer. Og på den baggrund er vi ved at se på produktet igen. Det vil jo for folk herinde ikke lyde som noget underligt; det er den måde, vi arbejder med høringer på. Og i det her tilfælde har vi valgt at have en meget omfattende følgegruppe til det her arbejde.

Fru Marlene Ambo-Rasmussen, værsgo.

Tak for det. Jeg vil give ministeren fuldstændig ret i, at det ikke er nogen let øvelse. Men problemet er jo også, at det heller ikke bliver nogen let øvelse at følge op på det her bagefter. Og jeg kan godt personligt blive bekymret for, om vi overhovedet når at få lavet noget gennemgående arbejde med en reform af det her område, efter at vi får evalueringen fremlagt, fordi vi er nået så langt hen i Folketingsregi, at vi faktisk risikerer, at der kommer et folketingsvalg inden da. Og det vil være rigtig, rigtig ærgerligt, fordi vi har lovet de her organisationer i meget lang tid, at vi vil handle på det. Og jeg tror jo, det er tredje eller fjerde gang over et år, at den her evaluering er blevet udsat. Og nu er den så blevet det endnu en gang.

Men vi afholdt jo en høring tidligere på året i forhold til netop de økonomiske incitamenter i forbindelse med den del af udligningsreformen, som ligesom omhandlede det her område, og det kom ret tydeligt frem på mødet med de her fagpersoner, de dygtige økonomiske vismænd, vi havde inviteret ind, at der var nogle ting, man kunne skrue på. Nu sidder vi så på bagkant af det og har alligevel ikke gjort mere.

Jeg tror, vi afholdt den her høring i januar-februar måned, så hvorfor er det, at ministeren ikke indkalder til et møde, så vi i det mindste mødes i ordførerkredsen – også på bagkant af både høringer og alle de input, vi har fået fra de her dygtige fagpersoner, og også på bagkant af, at det er rigtig, rigtig lang tid siden, ministeren igangsatte den her evaluering – og så sætter os ned og starter med i hvert fald at kigge på den del i henhold til de resultater, der tydeligvis kom frem på den høring?

Ministeren.

Tak for det. Jeg fik ikke lige svaret på den sidste del af spørgerens spørgsmål og kritik, nemlig hvorfor man ikke i den rapport, der er sendt i høring hos følgegruppen, har forholdt sig til Rigsrevisionens kritik. Og der skal jeg bare lige sige, så alle, der følger med, får det med, at den her rapport er sendt den 4. marts til følgegruppen, og Rigsrevisionens kritik udkom den 21. marts. Al den stund at det er i omvendt rækkefølge, har man selvfølgelig ikke kunnet medtage pointer fra en rapport, der ikke er udkommet og ikke er kendt i den her følgegruppe. Men jeg er glad for at høre, at Venstre er lige så utålmodig, som vi er, og mit håb er stadig, at vi kan præsentere det endelige analysearbejde her i foråret.

Marlene Ambo-Rasmussen, værsgo.

Det er egentlig mystisk, at de resultater så faldt sådan ud. Altså, kritikken fra rigsrevisorerne siger én ting, og så er der den foreløbige tilgang, der har været, til evalueringerne. Det, vi foreløbig har hørt om evalueringerne – også det, som de her organisationer har råbt vagt i gevær om – viser jo så, at der er en eller anden diskrepans i det her. Det i sig selv er jo lidt mystisk, når man har lavet sådan, vil jeg i hvert fald vove at påstå, to langsigtede og gennemgående arbejder på det her. Så kunne ministeren måske så ikke klarlægge det for os i dag: Hvorfor er det, der er sådan en diskrepans mellem de to?

Ministeren.

Tak for det. Jo, men jeg når det nok ikke på de 30 sekunder, jeg har nu. Altså, der er lavet en række analyser og undersøgelser, der fylder mere end 1.600 sider, i forlængelse af evalueringen af det specialiserede socialområde, som jo bl.a. handler om tilbuddene og tilbuddenes kvalitet. Rigsrevisionens kritik handler jo i høj grad om kommunernes forvaltning af lovgivningen og f.eks. de alt for mange fejl i sagsbehandlingen. Jeg har godt set, at der er nogle, der har lavet sådan en grafik, der bliver delt på sociale medier, hvor man siger, at der står A det ene sted og B det andet sted, og at det ikke er rigtigt, men det drøfter jeg gerne, når der er lidt mere tid, altså hvorfor det er en lidt fortegnet opstilling at lave af den korrekte opstilling.

Marlene Ambo-Rasmussen, sidste spørgsmål. Værsgo.

Ja, nu vil jeg forsøge at gøre det på de 30 sekunder, for jeg fik stadig væk heller ikke svar på det om den høring. Kommer ministeren ikke med et eller andet på baggrund af den høring, i hvert fald om den lille del, der omhandler de økonomiske incitamenter, hvor der tydeligvis er et problem på bagkant af udligningsreformen, og hvor vi rent faktisk kan ændre det uden at gå ind og pille ved en kæmpe reform? Er det ikke noget, ministeren bare kan trække af på, når vi nu med al tydelighed kan se, at det er et kæmpe problem?

Så bliver jeg også lige nødt til på 10 sekunder at sige, at DH jo er nogle af dem, der bl.a er ude at give kritik af det her, og de har jo netop spurgt, hvorfor der ikke har været nogen form for ekstern økonomisk undersøgelse af de incitamenter, der påvirker den kvalitet på området, i henhold til bl.a. den evaluering.

Ministeren.

Så lad mig starte med det sidste først. Jeg hørte også ordføreren i sin indledning være utålmodig og spørge, hvorfor det her ikke er kommet endnu. Men en del af det, som man har diskuteret med følgegruppen, har jo været en lang række ønsker til yderligere analyser. Hvis vi skulle i gang med at lave yderligere analyser, kunne vi ikke imødekomme den utålmodighed, som ordføreren har. Derfor har det her jo handlet om at ramme den rigtige balance. Mig bekendt har der været møde hos min kollega indenrigs- og boligministeren om udligningsspørgsmålet i det her, og jeg tror også, at spørgeren – eller i hvert fald ordføreren for spørgerens parti – vil give mig ret i, at det aldrig er en lille, enkel ting at gå ind og begynde at justere ved ting i vores kommunale udligningssystem.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til ministeren, og tak til fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Så går vi videre til spørgsmål til sundhedsministeren af fru Liselott Blixt (UFG). Medspørger er fru Karina Adsbøl (UFG).