Spm. nr. S 66 (omtrykt)

6) Til sundhedsministeren af:

Peder Hvelplund (EL):

Vil ministeren kommentere artiklen »Hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkes« fra www.dr.dk den 5. oktober 2021, der beskriver, at 3.450 stillinger i løbet af 5 måneder ikke kunne besættes med en kvalificeret sygeplejerske, og vil ministeren herunder redegøre for, hvorvidt han anerkender, at udfordringerne med rekruttering og fastholdelse har sammenhæng med sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår?

Værsgo at læse spørgsmålet højt.

Tak for det. Vil ministeren kommentere artiklen »Hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkes« fra dr.dk den 5. oktober 2021, der beskriver, at 3.450 stillinger i løbet af 5 måneder ikke kunne besættes med en kvalificeret sygeplejerske, og vil ministeren herunder redegøre for, hvorvidt han anerkender, at udfordringerne med rekruttering og fastholdelse har sammenhæng med sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår?

Ministeren.

Ja, det vil jeg meget gerne. Vi ved, at personalet har løbet meget hurtigt i en lang periode, og det stopper jo ikke de kommende måneder; det ved vi alle sammen også. Og jeg anerkender fuldt ud, at rekrutteringssituationen – både rekrutterings- og fastholdelsessituationen, altså at man kan blive ved med at fastholde medarbejdere i vores sundhedsvæsen – er vanskelig. De seneste tal, vi har fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, taler deres tydelige sprog. Tallene viser, at næsten halvdelen af jobopslagene om sygeplejerske i regionerne fra foråret ikke er blevet besat efter 3 måneder. Jeg vil her i mit svar ikke gå ind i fremtidige lønforhold, men kan henvise til Lønstrukturkomitéen, som er forankret i Beskæftigelsesministeriet.

Men der kan være mange årsager til de ubesatte sygeplejerskestillinger i regionerne i foråret. I perioden marts til juni 2021 var der måned for måned mellem 300 og 500 tilmeldte ledige sygeplejersker. Det viser tal fra sygeplejerskernes a-kasse. I de tilsvarende måneder sidste år var der mellem 700 og 800 ledige sygeplejersker. Så der er altså meget få ledige sygeplejersker – endnu færre i år, end der var sidste år.

En anden forklaring kan være, at det er blevet gjort muligt for regionerne at ansætte flere sygeplejersker med en varig ekstraordinær bevilling på 600 mio. kr. Det er jo et godt initiativ. Ansættelsen af sygeplejersker efterfølgende har været stigende. De seneste tal fra før konflikten tydede på, at vi var på vej mod målet.

Samtidig er antallet af optagne på sygeplejerskeuddannelsen steget fra 3.800 i 2017 til 4.100 her i år. Det er et resultat af, at antallet af pladser på sygeplejerskeuddannelserne er øget i de seneste år. Og hvis man laver fremskrivninger – og det er jo vores arbejde hele tiden at se på det – viser det sig, at antallet af beskæftigede sygeplejersker vil stige med ca. 3.700 frem mod 2025, vel at mærke hvis vi kan få dem til at have lyst til at arbejde i vores sundhedsvæsen, og det er jo præcis det, som jeg synes vores fælles arbejde må gå ud på. Tak.

Tak. Spørgeren.

Tak, og tak for svaret. Jeg er sådan set glad for, at ministeren selv nævner undersøgelsen fra STAR, hvor det jo har vist sig, at 47 pct. af rekrutteringerne af sygeplejersker ikke har ført til et resultat. Jeg synes, det hører med til historien, at hvis vi ser de seneste 3 år tilbage, var tallet i 2019 23 pct., i 2020 var det 33 pct., og så i 2021 er det 47 pct. Det tyder jo altså på, at der er en meget uheldig og bekymrende udvikling, hvor det bliver sværere og sværere at rekruttere og fastholde de sygeplejersker, som er fuldstændig nødvendige for at sikre et velfungerende sundhedsvæsen.

Vi ved også, at antallet af sygeplejersker, der søger væk fra faget, er fordoblet på bare 8 måneder. Det i sig selv tegner jo et bekymrende billede, og når man så spørger sygeplejerskerne – dem, der overvejer at søge væk fra faget – hvorfor de ønsker at søge væk fra faget, ja, så svarer 56 pct. af dem, at grunden til, at de ønsker at søge væk, er lønforholdene. 43 pct. angiver, at det handler om bedre arbejdsvilkår.

Hvis vi skal løse den her problemstilling, vil ministeren så anerkende, at det handler om, at vi skal sikre både bedre lønvilkår, men selvfølgelig også bedre arbejdsvilkår? Men at løsrive det fuldstændig fra diskussionen om løn- og ansættelsesvilkår tror jeg vil være et eklatant svigt af vores sundhedsvæsen, hvis vi skal undgå den meget, meget alvorlige situation, det tyder på vi står i lige nu og her. Så vil ministeren anerkende, at både arbejdsvilkår, men også lønvilkår er en betydende faktor i forhold til at kunne fastholde og rekruttere det personale, vi er enige om vi har brug for i sundhedsvæsenet?

Ministeren.

De tal, som hr. Peder Hvelplund nævner her, har jeg ingen grund til at betvivle. Jeg er heller ikke bekendt med, at der skulle være udfordringer med den måde, man har indsamlet data på. Man har jo spurgt, som jeg forstår det, sygeplejerskerne selv, så det går jeg ud fra man sagtens kan lægge til grund.

Det, jeg kan fokusere på, er selvfølgelig det, som vedrører sundhedsloven, og det er jo dermed også, på mange stræk i hvert fald, hvordan arbejdet er tilrettelagt, eller i hvert fald hvordan strukturen bag organiseringen er. Og der kan man bare konstatere, at de strukturer ikke har været gode nok, og det er en stor del af grunden til, at jeg glæder mig til at lave en sundhedsaftale med Folketinget.

Spørgeren.

Men nu står sundhedsministeren her jo i dag netop som sundhedsminister. Jeg er med på, at hele spørgsmålet om Lønstrukturkomitéen ligger et andet sted. Men sundhedsministeren har jo ansvaret for hele sundhedsområdet, og når vi nu kan konstatere, at løn- og ansættelsesvilkår har så enorm en betydning for at kunne fastholde og rekruttere personale, giver det så ikke anledning til bekymring hos sundhedsministeren, og giver det ikke anledning til overvejelser hos sundhedsministeren om, hvad vi så kan gøre, når det er så tydeligt, at det er en del af udfordringen? Når vi kan se, at sygeplejersker flygter fra faget præcis med den begrundelse, hvilke initiativer er det så, regeringen og sundhedsministeren vil tage for at gøre op med den udvikling?

Sundhedsministeren.

Jo, jeg mener, der er grund til at være bekymret over situationen af mange, mange forskellige årsager. Men det kommer ned til, at det, der er bekymrende, er vores medarbejdere. Det gælder alle – nu er det jo sygeplejersker, der er temaet her – men det gælder alle medarbejdergrupper i vores sygehusvæsen, i vores sundhedsvæsen sådan set, som i årevis i den grad har løbet meget, meget hurtigt og har skullet håndtere flere patienter, og pengene er ikke altid fulgt med. Det gør de så nu, men det har de ikke altid gjort. Samtidig er de strukturelle problemer ikke blevet løst, og det er jo noget af det, som der er fokus på.

Spørgeren.

Men på alle andre dele af arbejdsmarkedet reguleres rekrutteringsindsatsen jo også i forhold til efterspørgslen – altså der giver det, at der er en stor efterspørgsel efter arbejdskraft, også muligheden for, at der kan ske lønstigninger. De forhold oplever sygeplejerskerne, jordemødrene, sosu-assistenterne bare ikke, når de går på arbejde og har de pressede lønvilkår. Hvad er ministerens svar så til jordemødrene, til sygeplejerskerne, til sosu'erne, som vi jo kan se søger væk fra faget, fordi de kan opnå en bedre løn andre steder? Hvad er svaret til dem, når de stadig væk går på arbejde og ved, at deres indsats er påkrævet, men det kan ikke afspejles i deres lønvilkår?

Ministeren.

Jamen det, vi jo må gøre fælles, er for det første at anerkende problemet. Det synes jeg sådan set jeg hører at der er mange partier der gør. Faktisk synes jeg, at alle partier anerkender problemet, måske fra hvert deres perspektiv.

For det andet må vi jo styrke vores fokus på motivation, fastholdelse, at skabe, sikre og beholde attraktive arbejdspladser. Noget af det, der bekymrer mig mest, er, når vi har en så stor udskiftning, at kulturbærere også forsvinder, for så bliver det utrolig vanskeligt at få en sund og god kultur til at være på en arbejdsplads.

Tak for det. Spørgsmålet er besvaret.

Vi fortsætter med hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten, der skal stille spørgsmål til sundhedsministeren.