Tak, og tak for svaret. Jeg er sådan set glad for, at ministeren selv nævner undersøgelsen fra STAR, hvor det jo har vist sig, at 47 pct. af rekrutteringerne af sygeplejersker ikke har ført til et resultat. Jeg synes, det hører med til historien, at hvis vi ser de seneste 3 år tilbage, var tallet i 2019 23 pct., i 2020 var det 33 pct., og så i 2021 er det 47 pct. Det tyder jo altså på, at der er en meget uheldig og bekymrende udvikling, hvor det bliver sværere og sværere at rekruttere og fastholde de sygeplejersker, som er fuldstændig nødvendige for at sikre et velfungerende sundhedsvæsen.
Vi ved også, at antallet af sygeplejersker, der søger væk fra faget, er fordoblet på bare 8 måneder. Det i sig selv tegner jo et bekymrende billede, og når man så spørger sygeplejerskerne – dem, der overvejer at søge væk fra faget – hvorfor de ønsker at søge væk fra faget, ja, så svarer 56 pct. af dem, at grunden til, at de ønsker at søge væk, er lønforholdene. 43 pct. angiver, at det handler om bedre arbejdsvilkår.
Hvis vi skal løse den her problemstilling, vil ministeren så anerkende, at det handler om, at vi skal sikre både bedre lønvilkår, men selvfølgelig også bedre arbejdsvilkår? Men at løsrive det fuldstændig fra diskussionen om løn- og ansættelsesvilkår tror jeg vil være et eklatant svigt af vores sundhedsvæsen, hvis vi skal undgå den meget, meget alvorlige situation, det tyder på vi står i lige nu og her. Så vil ministeren anerkende, at både arbejdsvilkår, men også lønvilkår er en betydende faktor i forhold til at kunne fastholde og rekruttere det personale, vi er enige om vi har brug for i sundhedsvæsenet?