Spm. nr. S 65

13) Til indenrigs- og boligministeren af:

Astrid Carøe (SF) (medspørger: Rasmus Nordqvist (SF)):

Kan ministeren oplyse, om det stadig er regeringens holdning, at transkønnede børn og unge skal have ret til at få foretaget et juridisk kønsskifte uden nedre aldersgrænse?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Kan ministeren oplyse, om det stadig er regeringens holdning, at transkønnede børn og unge skal have ret til at få foretaget et juridisk kønsskifte uden nedre aldersgrænse?

Jeg glemte at oplyse, at vi har en medspørger. Det er hr. Rasmus Nordqvist.

Værsgo til ministeren.

Der står et andet spørgsmål her i mine papirer. Der står: Tænker ministeren overhovedet ikke på de konsekvenser ... Nej, undskyld, jeg roder rundt i mine papirer. Sådan, nu er der styr på det.

Som spørgeren ved, har regeringen i et politisk udspil fra august 2020 givet udtryk for, at vi ønsker at åbne op for, at børn og unge, der oplever at tilhøre et andet køn, kan få tildelt et nyt personnummer efter en erklæringsmodel uden nedre aldersgrænse. Samtidig er det foreslået at stille krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaverne for børn under 15 år og krav om alderssvarende juridisk rådgivning om konsekvenserne af personnummerskift.

Siden er der kommet flere gode indspark i debatten. Bl.a. har et flertal i Det Etiske Råd anbefalet, at der nedsættes en nedre aldersgrænse på 10-12 år. Det gør selvfølgelig indtryk. Flertallet peger på, at det må anses for tvivlsomt, om børn før puberteten kan overskue konsekvenserne af et juridisk kønsskifte, og de hæfter sig ved, at en aldersgrænse på 10-12 år flugter med, at det er alderen, hvor behandling med stophormoner ofte vil kunne besluttes og iværksættes.

Regeringen har et ønske om at give børn og unge mulighed for juridisk kønsskifte, men det er klart, at vi i lyset af Det Etiske Råds udtalelse har brug for nærmere drøftelser. I det ligger også en anerkendelse af, at det er et vanskeligt spørgsmål. Jeg tænker her også på den debat, der allerede har været her i salen. Og derfor skal vi tænke os godt om og lytte til de input, der kommer, før vi implementerer en model.

Fru Astrid Carøe, værsgo.

Tak for det svar. Jeg er glad for at høre, at det stadig er regeringens holdning, at børn skal have mulighed for at få foretaget juridisk kønsskifte. Et år er lang tid for et barn, og der er allerede gået et år, siden regeringen foreslog det her første gang og det viste sig, at der var flertal for det.

Der er tale om transkønnede børn og unge, som vi kan se i statistikkerne trives rigtig dårligt, ligger højere i selvmordsstatistikkerne og generelt har meget svært ved at finde deres plads i klassen, til børnefødselsdage og alle sådan nogle ting. Der kan vi bare se i andre lande og også i undersøgelser, at transkønnede børn trives markant bedre, hvis de bliver anerkendt som det køn, som de føler sig som, og som rigtig mange transkønnede børns forældre langt hen ad vejen anerkender dem som. Derfor er det underligt for mig, at vi ikke for længe siden har ændret det her.

Derfor tror jeg, at mit første spørgsmål kommer til at være det her, for jeg hører ikke ministeren svare: Det er fint at få gode inputs fra folk, men hvornår har regeringen så tænkt sig at fremsætte et lovforslag? Nu er det andet lovprogram, siden regeringen fremlagde det her udspil. Der har været to Copenhagen Pride siden da, hvor regeringen har brystet sig af at ville det her. Og så trækker man lidt i land eller vil i hvert fald ikke rigtig sige, hvornår man regner med at det her bliver til virkelighed. Så for de børns skyld kan ministeren så svare lidt mere konkret på, hvornår man regner med at kunne fremsætte et lovforslag?

Ministeren.

Konkret regner vi med at fremsætte det i den næste folketingssamling. Jeg er hundrede procent bevidst om de mennesker, der står i den her situation, og som selvfølgelig personligt har nogle meget store overvejelser og også nogle gange mange følelser i spil og føler sig klemt i den situation. Det er på ingen måde for at underkende, at det selvfølgelig er meget alvorligt, og at det er noget, vi skal tage alvorligt i Folketinget, men samtidig vil jeg også sige, at når vi har Det Etiske Råd, som er nedsat, og som kommer med en kritik, hvor næsten et samlet råd advarer imod det, som er blevet foreslået, så skal vi selvfølgelig overveje det.

Tak. Så er det spørgeren. Værsgo.

Ja, og det synes jeg så er helt i orden. Nu beder jeg ikke ministeren svare på Det Etiske Råds udtalelse, men det, der kan undre mig en lille smule, og det kan være, ministeren kan svare på det, er, hvorfor det er, at det har ændret sig lige nu. Det Etiske Råd kom med deres udtalelse i marts, og siden da har vi haft en Pride-uge, hvor regeringen igen var ude at sige: Det her er noget, vi gerne vil, det kommer lige om lidt, vi lover, at næste år står vi her ikke igen og snakker om det her problem for transkønnede børn og de unge.

Så derfor undrer det mig bare, at man så endnu en gang skal vente et helt år. Og hvad er det, der er sket siden marts til nu?

Ministeren.

Der er jo sket det, at der er kommet den udtalelse, og det er jo bl.a. en udtalelse, som bakkes op af Socialistisk Folkepartis egen næstformand, som sidder i det udvalg og har været med til at give den anbefaling. Så jeg synes da også, at det fra SF's side ville være fair at sige: Skal vi ikke tænke os om og sørge for, at vi gør det her ordentligt?

Der har jo været en stor debat i Folketingssalen om, hvorvidt vi haster lovgivningen igennem, og om vi laver det uigennemtænkt, og der synes jeg da også, det i den her sammenhæng er relevant at sige, når vi får så tydelig en anbefaling, bl.a. fra SF's næstformand, at vi så i hvert fald gør det ordentligt med det her lovforslag.

Så er det medspørgeren, hr. Rasmus Nordqvist, 1 minut. Værsgo.

Jeg synes, ministeren undlader at svare på, at man, når der kommer en rapport i marts måned, og man så igen i august måned står og lader sig hylde for alle de initiativer, man vil tage for lgbti-miljøet, bl.a. lytte til transbørnene og gøre det, som de beder om, anerkende dem som de børn, de er, så lige pludselig en måned senere kommer og siger, at nu skal vi lige tænke os noget mere om.

Hvad har siden marts måned og til nu gjort, at man vil tænke sig om, når det ikke skete fra marts måned til august måned, hvor Priden var, og hvor man igen skulle hyldes for, at man ville gøre noget for lgbti-miljøet, bl.a. lytte til børnene? Hvad er der sket siden da, siden man nu har ændret holdning og vi nu kan se frem til endnu et år, hvor der ikke sker noget?

Ministeren.

Der er grundlæggende sket to ting. Der er kommet en udtalelse fra Det Etiske Råd, og så længe som vi her i Folketinget ønsker os, at der skal være et Etisk Råd, så bliver vi vel trods alt også nødt til at tage det, som der bliver sagt fra Det Etiske Råds side, alvorligt, og jeg tager det i hvert fald alvorligt.

Så vil jeg også sige, at der har været en debat her i Folketinget om, hvorvidt vi gør tingene forhastet, og om vi klemmer for meget lovgivning igennem på for kort tid. Der synes jeg da netop, at man, når man står i en sag som den her, hvor man har nogle udtalelser fra bl.a. SF's næstformand omkring det her, så skal sørge for, at det lovforslag, vi kommer med, også skal være af en ordentlig kvalitet og ordentligt gennemarbejdet.

Hr. Rasmus Nordqvist, værsgo.

2 år med overhovedet at komme i gang med at fremlægge noget ser jeg ikke som forhastet, tværtimod. Vi har at gøre med transkønnede børn, som skriger på at blive anerkendt som dem, de er. Igen bliver jeg nødt til at spørge om noget. I marts måned kommer Det Etiske Råd med deres udtalelse, i august er der World Pride i København, hvor man igen fra regeringens side taler om alt det, man vil gøre for lgbti-miljøet, bl.a. lytte til børnene, og først nu siger man så det her. Hvorfor vidste man ikke det inden World Pride?

Ministeren.

Men der er ikke noget ændret i forhold til, at vi ønsker at fremsætte det her lovforslag. Det ønsker vi sådan set stadig. Vi siger bare, at det er vigtigt, at vi sørger for at gøre det på en ordentlig måde, at alle sten er blevet vendt, og sørge for, at det ikke er noget, som bliver forhastet, selvfølgelig også i lyset af den kritik, der er kommet fra Det Etiske Råd.

Så er det fru Astrid Carøe for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror egentlig gerne, jeg vil slutte af med igen at spørge til det her med, hvad regeringen så tænker at budskabet er til de børn, der er derude lige nu. For et barn er et år virkelig lang tid, og nu kan de så se frem til endnu et år, fordi man ikke vil have en forhastet proces. Men det er mere end et år siden, regeringen foreslog det her, og der er et flertal for det. Hvorfor skal vi ikke til at komme i gang, når nu et år er så lang tid for et transkønnet barn?

Ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt at sige, at det her lovforslag jo ikke behandler muligheden for at få f.eks. stophormonerne. Det er jo en faglig vurdering fra Sundhedsstyrelsen, der ligger til grund for det. Det her lovforslag drejer sig om det konkrete cpr-nummer, og om det kan ændres, og der mener jeg jo nok, at det væsentlige i det her er spørgsmålet om det sundhedsmæssige, og det her juridiske kønsskifte er en følge af, hvad for en beslutning man har taget sundhedsmæssigt.

Spørgsmålet er slut. Tak til indenrigs- og boligministeren, og tak til fru Astrid Carøe og medspørgeren, hr. Rasmus Nordqvist.

Vi går videre til det næste spørgsmål, og det er til miljøministeren stillet af hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.