Tak for det. Situationen i Ukraine er virkelig ekstraordinær. Det er den hurtigst voksende flygtningekrise i Europa siden anden verdenskrig. Mere end 10 millioner mennesker er drevet på flugt enten internt i Ukraine eller ud af landet. Det er regeringens politik, at flygtninge skal hjælpes i deres nærområder, og det er også hovedprioritet i den udviklingspolitiske strategi, som otte partier, herunder Enhedslisten, står bag.
Nu er Danmark selv blevet et nærområde til et land i krig. Derfor har vi et særligt ansvar for at hjælpe. Den menneskelige tragedie er enorm, og derfor leverer vi for det første humanitær og civil støtte til Ukraine og nabolande, og for det andet tager vi imod ukrainske flygtninge her i Danmark. Begge dele gør vi med midler fra udviklingsbistanden.
Det er der ikke noget nyt i. Humanitære indsatser har altid været en hjørnesten i bistanden. Det har i praksis været sådan under skiftende regeringer de sidste 30 år, altså siden 1992, at man har kunnet opgøre relevante udgifter til flygtningemodtagelse som bistand – fuldt i overensstemmelse med internationale retningslinjer.
Når det er sagt, håber jeg selvsagt, at fredsforhandlingerne i Ukraine bærer frugt, så vi kan bruge bistanden på mange af de andre konfliktområder i verden, som jeg fortsat er meget optaget af og opmærksom på. Men den nuværende situation er alvorlig og uforudsigelig, og både de humanitære behov og flygtningestrømmene ændrer sig dag for dag.
Derfor kan jeg på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor mange midler der bliver brugt, eller hvor de skal komme fra. Jeg kan derimod sige, at jeg vil holde ordførerne tæt informeret om udviklingen, og jeg kommer også gerne her tilbage i Folketingssalen, i takt med at krisen udvikler sig. Tak.