Spm. nr. S 60

8) Til beskæftigelsesministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad planlægger ministeren at gøre for at sikre, at EU ikke fremover kan bestemme over dansk velfærdspolitik, særlig i forhold til spørgsmålet om familiers fordeling af barsel?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Hvad planlægger ministeren at gøre for at sikre, at EU ikke fremover kan bestemme over dansk velfærdspolitik, særlig i forhold til spørgsmålet om familiers fordeling af barsel?

Ministeren, værsgo.

Tak igen for spørgsmålet. Konkret i forhold til fordeling af orlov skal direktivet jo implementeres den 2. august 2022. Efter planen skal direktivet evalueres i 2027, altså 5 år efter. Kommissionen kan i den forbindelse foreslå ændringer, hvis den finder det hensigtsmæssigt, men vi vil allerede inden for den nærmeste fremtid, mens diskussionen herhjemme er i frisk erindring – og det tror jeg den er nu – mødes med Kommissionen for at påpege konsekvenserne af direktivet i Danmark, og her vil vi både gøre klart, at vi ikke ønsker yderligere EU-regulering af spørgsmålet om forældreorlov, og vi vil også rejse de konkrete udfordringer, som vi oplever med implementeringen af direktivet i Danmark. Det gælder konkret situationen med dobbelt ret – det, vi var inde på før – for personer, som allerede har holdt forældreorlov på en offentlig ydelse, f.eks. su eller kontanthjælp, og som får ret til 2 nye måneders forældreorlov med barselsdagpenge, hvis de bliver lønmodtagere. Det var ikke et tema i forhandlingerne, hvor hverken Danmark eller andre lande var opmærksomme på problemstillingerne.

På den måde arbejder vi hele tiden benhårdt for at varetage Danmarks interesser i EU-samarbejdet, og det gælder selvfølgelig alle sager på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område. Spørgeren kender jo til sagerne omkring mindsteløn, forordning 883 og løngennemsigtighed, og det er særlig den danske model her, vi er optaget af at værne om. Det er vores holdning, at vi i Danmark fortsat selv skal fastlægge velfærdspolitikken, og det vil altid være vores udgangspunkt, når vi forhandler med de andre medlemslande. Tak for ordet.

Spørgeren, værsgo.

Det letteste, hvis man er imod, at EU skal blande sig i et område, er jo at sikre sig, at EU ikke har beføjelsen. F.eks. på et ministerområde, som vil stå ministeren nær, nemlig udlændingeområdet, har Danmark et forbehold, som gør, at vi slet ikke behøver at bekymre os, hver gang Kommissionen kommer med tåbelige idéer i forhold til asylpolitikken eller familiesammenføringspolitikken, for det gælder kun for de 26 andre lande. Det er jo derfor, det er en lille smule uambitiøst, synes jeg, når regeringens position tilsyneladende er, at man ikke ønsker yderligere regulering på barselsområdet.

Jeg minder om, at den tidligere ligestillingsminister hr. Mogens Jensen har sagt, at han ikke er tilhænger af tvang, når det handler om, hvordan barsel skal fordeles i familierne, og derfor sagde han på vegne af regeringen, at man gik efter at få en dispensation fra EU-direktivet. Det var tilbage i august 2019, altså efter at den nuværende regering var tiltrådt. Vi kan også finde tilsvarende citater fra hr. Peter Hummelgaard, fra før han blev minister, da han var EU-ordfører, som meget klart siger:

»Vi har ikke noget imod, at mænd skal tage mere barsel, og det vil vi sådan set gerne være med til at arbejde for. Men vi har rigtigt meget imod, at det kommer per dekret fra Bruxelles.«

Det sagde han til Danmarks Radio den 13. juni 2018. Det forstår jeg også stadig væk er regeringens position. Så er det jo bare mærkeligt, at man samtidig siger, at man ikke ønsker yderligere regulering. For hvorfor er man ikke lidt mere ambitiøs og prøver at rulle noget af den regulering, som man er imod, tilbage? Nu sagde ministeren tidligere, at det her sådan set er noget, der følger af en traktat, som er stemt igennem i Danmark i 1972 og er trådt i kraft den 1. januar 1973. Altså, kunne man måske ikke overveje at få nogle flere forbehold, som ministeren er så godt bekendt med og bevæger sig så hjemmevant rundt i fra sit almindelige resort? Det ville da være den rigtige måde, synes jeg. Hvis man finder ud af, at man er kommet til at give for meget magt til Bruxelles, så kan man i hvert fald have en plan for at få den tilbage i stedet for bare at sidde med foldede hænder og sige: Uh, vi håber sandelig på, at de ikke bruger den igen.

Ministeren.

Jeg kan starte med at bekræfte, at vores retsforbehold har betydning. Det kan jeg se nu, hvor jeg både kan åbne den ene iPad med sager fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor retsforbeholdet er en fuldstændig integreret del af vores engagement i Bruxelles, og så kan jeg åbne den anden iPad fra Beskæftigelsesministeriet og se, at der er forskel. Så det kan jeg bekræfte. Og så vil jeg sige, at vi ikke har nogen planer om at skulle foreslå traktatændringer og nye forbehold, og vi må nok erkende, at på orlovsdirektivet er vi lige blevet stemt ned, så nu er vores opgave at få det implementeret, men på en minimal måde, hvor vi ikke overimplementerer den lovgivning, der er trådt i kraft. Og det er rigtigt, at efter direktivet er vedtaget, er der så faldet en dom, som får en betydning, som vi synes er irriterende, og vi kommer til at rejse det, som jeg sagde i talen, over for Kommissionen.

Spørgeren, værsgo.

Kan ministeren ikke godt se, at det kan forekomme en lille smule desillusionerende? Vi har altså en tidligere ligestillingsminister, hr. Mogens Jensen, som siger, at man ønsker at få en dispensation fra direktivet, og vi har en nuværende minister, der nærmest angrende står og siger: Ja, det er gået imod os, men vi må jo bøje os for det, og så må vi håbe på, at der ikke kommer noget mere.

Men samtidig har regeringen ikke en position, der sikrer, at Danmark måske kunne tage kompetencen tilbage, på trods af at ministeren på sit eget område, nemlig udlændingeområdet, kan se, hvor godt det fungerer. Vil regeringen f.eks. overveje at tage det her op på et topmøde? Der er jo jævnligt topmøder, og man kunne, når statsministeren er tilbage fra Asien, overveje, om det her skulle være et tema, som Danmark kunne sende ind til et topmøde i Bruxelles, og så kunne man der drøfte at få den beføjelse tilbage.

Så er det ministeren. Værsgo.

Nu er jeg ikke udenrigsminister, så jeg må hellere passe på med at blande mig for meget i, hvad vi har af planer omkring traktatændringer, men jeg tør godt sige, at det har vi ingen planer om nu. Så vil jeg også sige, at jeg ikke er desillusioneret, det er jeg ikke. Jeg går også tit ud af den her sal og er blevet stemt ned. Måske ikke så mange gange i den her folketingssamling, men så dog i sidste folketingssamling, men det gør mig ikke desillusioneret på folkestyrets vegne, og på samme måde bliver jeg ikke desillusioneret på EU-medlemskabets vegne over, at vi en gang imellem kommer i mindretal. Det gjorde vi så her, men overordnet, hvis man træder et par skridt tilbage, mener vi fortsat, at det er i Danmarks interesse, både økonomisk og politisk, at vi er en del af det europæiske fællesskab.

Hr. Morten Messerschmidt med det sidste spørgsmål. Værsgo.

Det, at vi har forbehold over for både euroen og retsforbeholdet og i øvrigt også sommerhuse, gør jo ikke, at vi ikke er medlemmer af EF eller EU og er dækket af de to traktater. Det er jo slet ikke det, vi taler om, minister. Vi taler om, om ikke det kunne være en god idé med nogle flere forbehold, og den der lidt filosofiske tanke om, at man jo også bliver stemt ned i Folketinget, holder jo heller ikke, for vælgerne i Danmark har mulighed for at ændre Folketingets sammensætning, og så får man en tur til, om man så må sige – så får man mulighed for at kæmpe sin kamp igen. Men der er jo ikke nogen som helst chance for, at de danske vælgere kan få en ny Kommission, kan få et nyt flertal i Europa-Parlamentet eller kan ændre flertallet i Rådet, og det er jo derfor, vi har brug for en regering, der tør sige, at det her område aldrig skulle have været overdraget til EU.

Ministeren.

EU eller rettere EF har, som spørgeren også ved, haft indflydelse på det her siden 1973, så det er ikke noget, der er overdraget for nylig, og vi har ikke nogen planer om at skulle etablere nogen nye forbehold for Danmarks medlemskab af EU. Det betyder også, at en gang imellem bliver vi stemt ned, og der vil vi så implementere de direktiver på en måde, hvor det ikke bliver overimplementeret i dansk lovgivning, og det er vi faktisk i gang med nu, og vi håber inden for forholdsvis kort tid at kunne lave en aftale med Folketingets partier om, hvordan vi så skal implementere det her konkrete direktiv.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Men vi fortsætter med spørgsmål til beskæftigelsesministeren, og nu er det fru Anni Matthiesen, Venstre.