Spm. nr. S 592

5) Til sundhedsministeren af:

Charlotte Broman Mølbæk (SF):

Hvad er ministerens holdning til at tage »coronakrigskassen« i brug for at aflaste børne- og ungepsykiatrien nu og her og sikre, at børn og unge får den hjælp, de har brug for, idet en nylig undersøgelse fra Indenrigsministeriets benchmarkingenhed viser, at 12 pct. flere børn og unge har været i kontakt med psykiatrien i første halvår af 2021 sammenlignet med samme periode i 2018, og idet »coronakrigskassen« blev taget i brug for at sænke ventelister i sundhedsvæsenet?

Spm. nr. S 592

5) Til sundhedsministeren af:

Charlotte Broman Mølbæk (SF):

Hvad er ministerens holdning til at tage »coronakrigskassen« i brug for at aflaste børne- og ungepsykiatrien nu og her og sikre, at børn og unge får den hjælp, de har brug for, idet en nylig undersøgelse fra Indenrigsministeriets benchmarkingenhed viser, at 12 pct. flere børn og unge har været i kontakt med psykiatrien i første halvår af 2021 sammenlignet med samme periode i 2018, og idet »coronakrigskassen« blev taget i brug for at sænke ventelister i sundhedsvæsenet?

Værsgo at læse spørgsmålet højt.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til at tage »coronakrigskassen« i brug for at aflaste børne- og ungepsykiatrien nu og her og sikre, at børn og unge får den hjælp, de har brug for, idet en nylig undersøgelse fra Indenrigsministeriets benchmarkingenhed viser, at 12 pct. flere børn og unge har været i kontakt med psykiatrien i første halvår af 2021 sammenlignet med samme periode i 2018, og idet »coronakrigskassen« blev taget i brug for at sænke ventelister i sundhedsvæsenet?

Så er det ministeren for en besvarelse.

Tak for det spørgsmål, som jo altså handler om, om man kan bruge den her coronakrigskasse, som er det populære navn for den kasse, der er i Finansministeriet, til at adressere det her problem. Formålet med den her krigskasse er at håndtere midlertidige udfordringer i lyset af covid-19. De udfordringer, som spørgeren her hentyder til, er stigninger i børne- og ungepsykiatrien, og det er jo ikke midlertidigt, desværre. Det er en udvikling, som har været der over en lang årrække, også før corona. Sammenlignet med 2015 har ca. 7 pct. flere børn og unge været i kontakt med psykiatrien i 2018. Så der var altså også allerede før corona en alvorlig stigning, og børne- og ungepsykiatrien har oplevet en stigende tendens over de sidste 10 år; det er faktisk virkeligheden.

Coronakrigskassen er altså lavet til de her midlertidige akutte ting. Kan man gøre noget nu og her på kort sigt for at løse et konkret problem, så gør vi det og bruger den til det.

Én ting er, at det ikke er et problem, som lige er opstået på grund af corona. Noget andet er, at det heller ikke er et problem, som vi kan løse nu og her, for psykiatrien står jo over for præcis de samme grundlæggende udfordringer, som vi har i resten af sundhedsvæsenet. Det gælder ikke mindst i forhold til rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer. Psykiatrien mangler simpelt hen kompetente medarbejdere. Det gælder bl.a. for psykologer i vores kommuners psykologisk-pædagogiske rådgivning – det, der hedder PPR. Det vil sige, at vi står og mangler psykologer, og det gør vi også i vores andre ordninger med psykologer. Så det er ikke muligt at sige, at det her er et kortsigtet problem, som kan løses nu og her med midlertidige ordninger.

Derfor er krigskassen, som der spørges til her, altså ikke det rigtige sted at finde finansieringen til at løse de udfordringer, som jeg er fuldstændig enig i er der. Men de er ikke midlertidige. Hvis de var det, havde det været nemmere, men det er altså nogle mere grundlæggende udfordringer, vi har.

Tak.

Tak, og så har spørgeren 2 minutter til at uddybe spørgsmålet.

Tak. Jeg er sådan set enig med ministeren i, at det her i sig selv ikke er en midlertidig problemstilling. Dog har vi set markante stigninger i mistrivsel blandt børn og unge oven på corona. Det melder mange forskellige, også fagpersoner, tilbage med, og det kan vi også se i forskellige undersøgelser, bl.a. den sundhedsprofil, der blev offentliggjort her den anden dag, og som viser, at det rent faktisk er sådan, at hver tredje unge kvinde er i mistrivsel, og at hver femte unge mand er i mistrivsel. Så vi har set nogle alvorlige stigninger. Jeg er med på, at det har været en stigning, der har været der over tid, men det er også en, der er blevet intensiveret, og derfor mener vi, at det er en rigtig god anledning til at sige, at vi er nødt til at have fat i nogle akutte indsatser i forhold til at sætte ind lige nu og her for dem, der er ramt på deres trivsel.

En anden ting er jo også 10-årsplanen. For nu hørte jeg ministeren tale lidt omkring den langsigtede plan. Den har vi jo ventet på i et godt stykke tid, og så vidt jeg er informeret, er der indkaldelse til forhandlinger. Men hvad har regeringen tænkt sig at gøre i forhold til netop at løse de mange og store udfordringer, der er i psykiatrien, med den store mistrivselstendens, vi ser?

Ministeren.

Det er korrekt. Vi modtog jo, fordi vi satte det i gang og bestilte det, et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen med en grundig gennemgang af, hvad der skal til for at lave det, der kan munde ud i en 10-årsplan for vores psykiatri: Hvordan kan vi forebygge langt bedre, og hvordan kan vi sætte ind langt bedre? Og det handler både om meget, meget syge patienter, men også om bedre forebyggelse og om det, der hedder lavtærskeltilbuddene. Og nu spørges der her til børn og unge, og det handler netop også om at styrke børne- og ungepsykiatrien, som jo er et af de hovedpunkter, som rapporten omhandler, og den vil jeg anbefale at man dykker ned i.

Spørgeren.

Hvis man kigger på regeringens egne udspil, ser man, at regeringen i virkeligheden også selv adresserer de mistrivselsproblemer, der er blandt unge, men det, man lægger op til, er i virkeligheden en mere rigid regelstyring, når det gælder børn og unge, altså primært unges, forhåbentlig ikke børns, brug af tobak og alkohol. Mener regeringen og ministeren virkelig, at vi er nået tilfredsstillende i mål med nogle bud på, hvad det er, vi kan gøre i forhold til børns og unges trivsel?

Ministeren.

Nej, det er vi jo slet ikke. Det er et af de største samfundsproblemer, man har i Danmark, men jo faktisk også i mange, mange andre lande. Det er en generation, som i øjeblikket slås med dårlig mental trivsel og også dårlig fysisk trivsel; som slås med ensomhed; som slås med selvskader; som slås med dårligt selvværd, og hvor vi som samfund slet ikke formår at gribe dem og slet ikke formår at invitere dem med i det fællesskab, det er også at være ung. Så det er vi slet, slet ikke i mål med. Vi tager nogle skridt med sundhedsreformen, men det næste skridt, som kommer derefter, er selvfølgelig 10-årsplanen for psykiatri.

Spørgeren.

Jo, men der er meget mere end psykiatri, når vi snakker om børns og unges trivsel, og der håber jeg, at ministeren kan svare på, om ministeren også har tænkt sig at invitere tværsektorielt ind i en handleplan for, hvordan vi hjælper børn og unge i deres trivsel; vi snakker også om skole, vi snakker om daginstitutioner, vi snakker om det sociale område, for at vi lige præcis kan gå ind og hjælpe de her børn.

I vores forståelsespapir står der netop, at der skal laves en national handlingsplan for børn og unge. Har regeringen tænkt sig snart at levere på nogle af de her ting, så vi kan hjælpe børn og unge med at komme i bedre trivsel?

Ministeren.

Ja. Vi har tænkt os at levere på det. Men når der bliver sagt, om der snart kommer noget, er det måske lidt en fortegning af virkeligheden. I de seneste finanslove, vi har indgået aftaler om med partierne i forståelsespapiret, har vi jo bl.a. åbnet op for at permanentgøre muligheden for udvidet gratis psykologhjælp til vores unge mennesker. Så der er jo en lang række tiltag, som allerede er indført, og som er ved at blive indført her og nu. Og så siger jeg, at ud over det kommer der så en sundhedsreform med nogle flere tiltag, men det helt store er selvfølgelig 10-årsplanen for psykiatri, som særskilt vil tage fat i børne- og ungepsykiatrien, ikke kun behandlingsmæssigt, men også forebyggelsesmæssigt.

Tak for det. Tak til sundhedsministeren, og tak til fru Charlotte Broman Mølbæk.

Den næste, der skal stille spørgsmål, er hr. Torsten Gejl fra Alternativet, og spørgsmålet er til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.