Spm. nr. S 579 (omtrykt)

1) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Når nu priserne stiger og stiger, hvorfor vil regeringen så ikke komme flere danskere i møde ved at sende de milliarder af kroner, som staten tjener på de høje energipriser, tilbage til danskerne?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak, formand. Når nu priserne stiger og stiger, hvorfor vil regeringen så ikke komme flere danskere i møde ved at sende de milliarder af kroner, som staten tjener på de høje energipriser, tilbage til danskerne?

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet. De høje energipriser har stor betydning for danskerne, og krigen i Ukraine betyder, at vi står i en helt ny situation, som kun forværrer problemet med energipriserne. Situationen udvikler sig hele tiden, og regeringen følger den derfor tæt. Det er rigtigt, at statens indtægter og udgifter på en række områder ændres som følge af høje energipriser. Det gælder f.eks., når vi ser på statens udgifter til en række konkrete VE-støtteordninger, som i 2022 forventes lavere end tidligere skønnet, da støtten i en række ordninger er bundet op på el- og gasprisen. Det gælder også i forhold til indtægter fra Nordsøen.

I forhold til besparelserne på udgifter til VE-støtteordningerne er forventningen, at statens udgifter i 2022 er 4,9 mia. kr. lavere end tidligere skønnet. Det er dog ikke muligt at benytte lavere udgifter som følge af det ændrede skøn som finansiering til nye tiltag. Tilsvarende afkræves der ikke særskilt ny finansiering, når ændrede skøn øger udgifterne. Tak.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg ved godt, at når man bliver minister, ophører al den logik, der gælder uden for ministerierne. Men hvis man i min verden har sparet 5 mia. kr., ikke at jeg har personlig erfaring, må man da kunne bruge dem på noget andet, og vi er altså i en situation, minister, hvor rigtig, rigtig mange danskere oplever problemer med at få pengene til at række. Vi er jo i den situation, at de eksplosive energiafgifter, eksplosive energipriser nu begynder at følge med over i de almindelige forbrugerpriser, så det ikke – i gåseøjne – kun er på el- og varmeregningen, men også på forbrugsvarer, at tingene bare bliver dyrere og dyrere.

Vi så forleden dag, at svenskerne, tror jeg det var, sænkede deres afgift på benzin og diesel, sådan at det i hvert fald bliver lidt billigere, ikke billigt, i forhold til hvad det var, men dog lidt billigere. Vi ser Belgien og Holland osv. gå samme vej, hvor man også sænker afgifterne for at komme forbrugerne i møde, men i Danmark har vi en regering, der sidder i fuldstændig isoleret ophøjethed og bare siger: Af tekniske årsager kan vi ikke bruge pengene. Der må jeg bare sige, at det altså er noget, som slår i hvert fald mig og, tror jeg, rigtig, rigtig mange danskere derude med forundring. Det er ovenikøbet en regering, som jo parlamentarisk i hvert fald er støttet af nogle, der plejer at sige, at de gerne vil komme den lille mand til undsætning osv. Vi har fra en samlet blå blok tilbudt vores mandatmæssige opbakning til det, men det kan ikke blive til noget som helst. Så hvad er egentlig regeringens bud til de folk derude, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen?

Ministeren.

Jeg vil starte med at få gjort klart, om det er sådan, at Dansk Folkepartis nye linje nu er, at i fremtiden bliver det sådan, at hvis man sparer penge på VE-støtte i et år, kan de penge frit disponeres til, hvad formål man nu måtte synes. Vil man lægge hovedet på blokken i dag for, at det er sådan, det bliver, hvis magten skulle skifte efter næste valg?

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg kan i hvert fald sige, at med de energifremskrivninger, som Energistyrelsen selv lægger for dagen, er der ikke meget, der tyder på, at gas- eller elprisen kommer ned på det niveau, der gjaldt på det tidspunkt, hvor vi lavede de her støtteordninger. Så i det scenarie kan jeg hundrede procent sige at Dansk Folkeparti vil være på den jævne danskers side.

Ministeren.

Det var sådan set ikke det, der var spørgsmålet. Det, som Morten Messerschmidt gerne vil have at regeringen skal gøre, er: Fordi der er et lavere skøn i år – og det er først og fremmest kun et skøn, men lad os sige, at det er rigtigt, at det ender med at gå sådan – så skal man frit kunne disponere over det i det år. Det vil være et nybrud i dansk økonomisk politik, og det vil i øvrigt også betyde, at vi ikke har penge at udbetale – for jeg regner med, at det så også er med tilbagevirkende kraft, og så skal vi også finde 6,6 mia. kr., der lige pludselig var i ekstraudgift til biogas i 2020. Så der er faktisk et lille underskud, hvis man sammenholder de to tal.

Så vil hr. Morten Messerschmidt som punkt 1 være med til at finde de par milliarder, vi så mangler, og som skal betales til statskassen nu? Og bliver det som punkt 2 sådan fremover, hvis hr. Morten Messerschmidt får magt, at hvis der er et forventet skøn, der er lavere end det, man troede, kan man frit disponere over pengene det år?

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt for sidste omgang.

Vi har været med til at løse problemerne i forhold til biogas. Det vil ministeren vide, for han sad for bordenden, da vi lavede den aftale. Vi har i øjeblikket knap 5 mia. kr., der ikke bliver brugt til vedvarende energi-støtte, og dem ønsker vi tilbage til forbrugerne under de konkrete omstændigheder, der gælder i dag.

Nu har jeg svaret på de to spørgsmål i en spørgetid, som ministeren skal svare på spørgsmål i. Så er det på tide, at ministeren svarer på spørgsmål, sådan at forbrugeren derude ved, hvorfor han ikke kan få sine penge tilbage.

Ministeren.

Jo, men det er vel okay, at jeg stiller opklarende spørgsmål, al den stund at hr. Morten Messerschmidt jo siger to modsatrettede ting. Hr. Morten Messerschmidt siger, at vi har løst problemet. Ja, problemet er blevet løst netop ved at gøre, som vi normalt gør, altså sige, at hvis der er et underskud, bliver det skrevet ind i den strukturelle fremskrivning. Det vil sige, at man ikke skal tilvejebringe finansiering for det underskud. Tilsvarende er det så heller ikke sådan, at man, hvis der er et overskud på andre ordninger, så kan man bruge dem til finansiering. Og så kunne det være rart at høre, om det er et nyt princip for Dansk Folkeparti – og dermed noget, der gælder, hvis de skal støtte en ny regering – at hvert eneste år bliver finanspolitikken ikke sådan, at man ved, hvad man har at gøre med, men sådan, at man afventer og ser, hvordan skønnene lægger sig, og hvis der så er noget i overskud, kan man bruge det, og hvis der er noget i underskud, skal man så tilvejebringe finansiering.

Tak for det. Der er ikke flere opfølgende spørgsmål. Jeg betragter det som et retorisk spørgsmål. (Morten Messerschmidt (DF): Jeg har kun haft ordet to gange). Det var det sidste spørgsmål og det sidste svar, der kom i den her omgang. Tak for det. (Morten Messerschmidt (DF): Er forretningsordenen skrevet om?).

Vi fortsætter med klima-, energi- og forsyningsministeren, og det er et spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.