Også her vil jeg takke for spørgsmålet. Det er jo en statistik, der bekræfter et billede, som vi nok også desværre kender i forvejen, nemlig at vi har en særlig integrationsudfordring med dem, der er kommet hertil særlig fra Mellemøsten og Afrika. Unge mænd er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, og kvinder er underrepræsenteret i beskæftigelsesstatistikkerne. Det er også baggrunden for, at vi har indført den her nye MENAPT-kategori, som er en statistisk kategori, og som nu anvendes i medborgerskabsundersøgelser og Finansministeriets opgørelse og Danmarks Statistik.
Generelt kan jeg jo sige, at tildeling af statsborgerskab til udlændinge er en tillidserklæring fra det danske samfund her fra Folketingssalen, og hvis man har fået dansk statsborgerskab, skal man selvfølgelig også opføre sig ordentligt og respektere de værdier og love og retsprincipper, som det her samfund bygger på. Vi har derfor også ad flere omgange efterhånden strammet reglerne for at få tildelt dansk statsborgerskab, senest sidste forår, hvor regeringen sammen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance lavede reglerne om og skærpede reglerne for, hvornår man kan få statsborgerskab. På baggrund af den aftale foreslås det bl.a. i det lovforslag om ændring af indfødsretsloven, der er blevet fremsat tilbage den 10. februar, at der indføres en bestemmelse om, at en person, som er dømt for en strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, skal frakendes sit danske statsborgerskab ved dom, medmindre det vil være i strid med de internationale konventioner. Det er vores opfattelse, at man ikke har noget at gøre i Danmark, hvis man begår sådan en strafbar handling, som altså er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Tak for ordet.