Spm. nr. S 530 (omtrykt)

11) Til ministeren for ligestilling af:

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Regeringen og Justitsministeriet har bebudet en bandepakke her i foråret oven på en række skudepisoder og drab, vil regeringen, som led i og i forlængelse af støtten til beslutningsforslaget om en handlingsplan mod kvindedrab, indkalde til forhandlinger om en partnervoldspakke, hvor retssikkerheden styrkes, sociale indsatser øges og boligtilbud og -hjælp forbedres for ofre for partnervold?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Regeringen og Justitsministeriet har bebudet en bandepakke her i foråret oven på en række skudepisoder og drab, så vil regeringen som led i og i forlængelse af støtten til beslutningsforslaget om en handlingsplan mod kvindedrab indkalde til forhandlinger om en partnervoldspakke, hvor retssikkerheden styrkes, sociale indsatser øges og boligtilbud og -hjælp forbedres for ofre for partnervold?

Ministeren.

Mange tak for spørgsmålet. Kvinder udsættes i langt højere grad end mænd for bl.a. partnervold og -drab. Næsten 40.000 kvinder udsættes hvert år for fysisk vold fra deres partner. 2.000 kvinder søger hvert år ophold på krisecentre på grund af vold, og næsten lige så mange børn følger med deres mor på kvindekrisecentre. I gennemsnit bliver én kvinde dræbt hver måned i Danmark af sin partner eller ekspartner. Det er alene, fordi hun er kvinde.

Det er helt uacceptabelt og afspejler et alvorligt ligestillingsproblem. At sætte ind over for partnervold og partnerdrab står meget højt på regeringens dagsorden. Vi ønsker at forebygge volden, så den ikke eskalerer og i yderste konsekvens ender med drab. Vi kan se, at partnerdrab, men også drab på en ukendt, ofte er kulminationen på en længere proces, hvor gerningsmanden tidligere er kendt for overgreb. Derfor skal vi gribe ind tidligere og blive bedre til at stoppe volden, så snart den opstår.

Derfor ønsker regeringen at arbejde med en ny handlingsplan, der styrker indsatsen mod partnervold og -drab, og derfor har vi nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om vold mod kvinder og vold i nære relationer. Der er behov for, at vi sætter ind over for voldsudøveren tidligt, og at vi arbejder for at bryde voldscirklen, ikke mindst så børn ikke oplever at vokse op i familier, hvor far udøver vold mod mor.

Der er behov for langt flere forebyggende indsatser. Der er behov for, at myndighederne har et skærpet fokus på det her, at kvinderne kan få den rette hjælp, og ikke mindst, at voldsmændene kan få den rette hjælp. Der er ikke nogen lette løsninger, og derfor er det så vigtigt, at vi får arbejdet bredt sammen omkring det her, og det skal den nye handlingsplan sikre.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, værsgo.

Jamen en af de ting, som jeg synes er rigtig problematisk, er, at voldsramte kvinder frygter at miste både deres børn og deres bolig i hele det forløb, som de bliver udsat for. Røde Kors har faktisk efterlyst, at vi laver sådan en lovpligtig hjælpepakke. SF er også kommet med en række bud i den forbindelse, bl.a. at hjælpen også skal være der, selv om man ikke er indskrevet på et krisecenter, og at vi skal tilbyde gratis psykologhjælp til ofre for partnervold. Hvad tænker ministeren om de elementer, og kan ministeren blive mere konkret, i forhold til hvad hun forestiller sig kunne være en del af en partnervoldspakke?

Ministeren.

Den proces, vi nu kommer til at igangsætte, er at indkalde alle aktører på området, herunder også at have politiske drøftelser med partier, for at sikre, at vi får alle gode forslag i spil; at vi får al den viden, der er på området, i spil; og at vi også tør tænke nyt og have fokus på, hvad der fører til, at man i sidste ende må søge hjælp på et krisecenter, uagtet om det er ambulant, eller om man bliver beboer på et krisecenter. Det er vigtigt, at vi har fokus på det her meget, meget tidligt, og det skal vi hjælpes ad med.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, værsgo.

Det blev jo ikke så konkret. Jeg synes, at jeg har et meget konkret forslag med, nemlig at hjælpen ikke må afhænge af, om man bor på et krisecenter eller ej. Jeg synes, det er et stort problem, at man skal flytte ind på et krisecenter for at få den specialiserede hjælp, man har brug for, når man er udsat for partnervold. Sådan bør det jo ikke være. Der bør være adgang til et ambulant rådgivningstilbud uden for krisecenteret, så man kan nøjes med at flytte ind hos sit netværk, hvis det er en bedre løsning for en selv. Vil ministeren gerne se på det?

Ministeren, værsgo

Jeg mener bestemt, at de ambulante tilbud er vigtige, og flere af krisecentrene tilbyder dem jo også allerede. Det er vigtigt, at man kan få hjælp tidligt, også før det ender med, at man skal flytte på krisecenter. Men det vigtige her er også, at vi får alle gode idéer i spil, for det, vi jo har det allerstørste ønske om, er, at vi undgår de situationer, hvor en kvinde udsættes for vold og bliver nødt til at søge hjælp. Vi vil gerne kunne få øje på det her langt tidligere, før det rent faktisk fører til noget, der eskalerer.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, sidste spørgsmål. Værsgo.

Det lyder, som om ministeren gerne vil se på mange ting, men jeg vil jo gerne et skridt videre, og jeg synes, de ambulante rådgivningstilbud er enormt vigtige.

Så har jeg et sidste spørgsmål. En af de ting, jeg også synes er meget uretfærdige, er, at hvis man bliver udsat for vold, risikerer man faktisk at stå med en psykologregning med en egenbetaling på 40 pct., og det afskærer jo i hvert fald nogle mennesker, fordi de simpelt hen ikke har råd til det. Synes ministeren også, at det er uretfærdigt, og vil ministeren gøre noget ved det?

Ministeren.

Jeg kommer ikke til at starte med at lukke døre. Jeg mener, det vigtige er at åbne alle døre for alle gode forslag, der kommer i spil, og få sat en projektør på de udfordringer, der er i det her system. Og jeg mener faktisk oprigtigt, at det er den rigtige tilgang at have til det. Jeg mener også, at vi skal sætte en projektør på nogle af de lande, som er et par skridt foran os på det her område, og det er der lande der er. Så den fase, vi går ind i nu, mener jeg handler om at få belyst det her område og få alle gode forslag i spil, men målet er meget klart, og det er, at der skal gøres noget ved det her problem.

Spørgsmålet er slut. Tak til ministeren, og tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Det næste spørgsmål er udgået, og derfor er vi nu kommet til spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren, og spørgeren er hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.