Spm. nr. S 379

10) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Er ministeren enig i, at der er behov for forbedringer af den specialpædagogiske støtte (SPS) for studerende med handicap på videregående uddannelser, bl.a. i lyset af debatten ved behandlingen af hasteloven om SPS i juni 2021?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Er ministeren enig i, at der er behov for forbedringer af den specialpædagogiske støtte (SPS) for studerende med handicap på videregående uddannelser, bl.a. i lyset af debatten ved behandlingen af hasteloven om SPS i juni 2021?

Ministeren.

Tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl for spørgsmålet. Der skal være gode muligheder for, at studerende med funktionsnedsættelser kan deltage på en videregående uddannelse på lige fod med andre studerende. Det er den specialpædagogiske støtte en væsentlig del af, og det er mit indtryk, at SPS-ordningen overordnet set er velfungerende. Siden debatten ved behandlingen af hasteloven i juni 2021, som der bliver refereret til i spørgsmålet, har jeg søgt ordførernes opbakning til at permanentgøre den midlertidige lovgivning, så studerende med funktionsnedsættelse heller ikke fremover risikerer at miste retten til støtte, hvis de stadig er indskrevet på deres uddannelse. Det er der givet opbakning til, og i den nærmeste fremtid kan vi fremsætte det nødvendige lovforslag – det forventer jeg vi kan næste måned – og så kan vi skabe den sikkerhed og afklaring.

Ved debatten i juni blev der konkret peget på oplevede udfordringer med sagsbehandlingstider. Dertil har styrelsen oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de SPS-ansøgninger, hvor tildelingerne er baseret på en manuel sagsbehandling, i 2020 var 19 dage. Hvis de automatiske tildelinger medtages, var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2020 helt nede på 7 dage.

Jeg er optaget af, at vi sammen skaber bedre rammer for studerende med funktionsnedsættelse, og jeg er derfor også meget glad for, at min forgænger i maj 2021 indgik en god handicappolitisk aftale med et bredt flertal i Folketinget, hvori der bl.a. blev afsat midler til et forsøg med helhedsorienterede studieplaner. Jeg ved, det er en sag, ordføreren går meget op i. Jeg ser frem til den fælles opsamling på aftalen, som skal finde sted, og den videre drøftelse i februar, som partierne er indkaldt til, om, hvordan vi bedst kan forbedre forholdene for studerende med funktionsnedsættelse. Det er vi enige om er vigtigt. Tak for ordet.

Spørgeren, værsgo.

Tak for det, og tak for svaret. Det er jo rigtigt, at der er gang i nogle ting, og det synes jeg og Dansk Folkeparti også er rigtig, rigtig godt. Men efter den debat, vi havde tilbage i juni, hvor det var en hastelov, fordi der var en administration af reglerne, som ikke fulgte reglerne, og for at sikre, at de studerende faktisk fik den hjælp, som vi alle sammen var enige om at de burde have, så lavede vi selvfølgelig hasteloven. Vi bakker også op om den lovændring, som ministeren har lagt op til her i efteråret, og som permanentgør det.

Men det, jeg egentlig gerne vil spørge ind til, er, at der i debatten i juni fra flere sider blev nævnt et behov for at se på SPS som sådan og se på andre justeringer. På daværende tidspunkt sagde den daværende minister :

»Hele den her øvelse går jo netop ud på at sige, at det, man som studerende har oplevet igennem de senere år, også er det, vi fastholder at administrere efter i den kommende tid. Det får vi nu lovhjemmel til – tak for det – men så giver vi jo så også håndslag på, at når den midlertidige lovhjemmel så udløber, sætter vi os sammen og finder politisk en varig løsning på den her ordning. Og ja, det er da min indstilling, at vi tager udgangspunkt i det, der er gældende i dag, men jeg vil nødig foregribe de samlede forhandlinger og de samlede drøftelser om det. For jeg kan også høre, at der er forskellige ordførere, som gerne vil bære andre ting ind og have en bredere drøftelse af det, og det synes jeg der skal være plads til.«

Da så ministeren i efteråret kom med oplægget til permanentgørelsen, gjorde jeg også opmærksom på, at vi havde den her drøftelse. Og tilbagemeldingen fra ministeren var, at det så ikke er noget, man har intentioner om at tage med i det lovforslag, som vi kommer til at behandle inden så længe. Derfor efterlyser jeg lidt en diskussion: For når jeg hører fra studerende, at de har svært ved at være sikre på, at de kan få hjælpen, fra de starter på studiet, at de kan være usikre på, om de kan tage hjælpen med videre fra den ene uddannelse til den anden eller mellem retninger på uddannelsen, så har jeg brug for, at vi får den diskussion af, hvordan vi gør det her bedre. Det er derfor, jeg gerne vil have ministerens svar på, hvornår vi, når vi ikke putter det ind i den lovgivning, vi behandler lige om lidt, så får mulighed for at behandle det.

Tak. Ministeren.

Jeg vil sige sådan, at jeg meget gerne indgår i dialog med ordførerne, hvis der er nogle konkrete forhold ved ordningen, som man mener kan forbedres. Der bliver en mulighed i februar i forbindelse med opfølgningen på den handicappolitiske aftale, hvor vi konkret også kan tage emner op, der har relation til emnet her. Det kan vi sagtens, og jeg vil også bare minde om, at jeg i forbindelse med tilkendegivelsen om fremsættelsen af permanentgørelsen af det, vi er enige om i det lovforslag, der er på vej, gjorde klart, at jeg overhovedet ikke udelukkede, at vi kan tage videre drøftelser om det. Så jeg tager gerne imod konkrete eksempler eller forslag, og så kan vi drøfte dem.

Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Det er jeg selvfølgelig glad for at høre, men jeg mangler stadig væk at komme et skridt videre. For jeg har jo for nylig stillet ministeren spørgsmål om, om ministeren ikke mente, der var behov for en evaluering af SPS-ordningen på de videregående uddannelser på samme led, som den er lavet på ungdomsuddannelserne. Der svarer ministeren sådan lidt vævende, men grundlæggende, at det er der ikke behov for. Jeg synes, problemet er, at når vi ikke ved, hvad der virker, og hvad der ikke virker, har vi brug for en evaluering.

Tak for det. Ministeren.

Jeg vil som sagt sige, som jeg gjorde før, at jeg gerne indgår i en dialog, hvis der er konkrete forslag. Styrelsen har til opgave og har fået den besked løbende at se på, hvordan man kan forbedre kvaliteten af ordningen og sikre, at der er en ensartethed og høj kvalitet i de tilbud, som gives. Og er der behov for at se på noget yderligere eller en klargøring af, at man jo altså godt kan tage det med til andre uddannelsestilbud også, hvis først man er tildelt støtte, så gør vi det gerne. Jeg ser ikke den store politiske konflikt her.

Tak for det. Sidste spørgsmål, værsgo hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Så vil jeg egentlig bare gerne spørge, om vi kan blive enige om, at vi, når vi nu skal lave justeringen i form af lovændringen, også får givet en sikkerhed for, at de studerende kan få den hjælp, der er nødvendig, fra første dag på studiet, om det så kræver, at man får startet behandlingen, før man egentlig er sikker på at blive optaget – for det vil det formentlig gøre. Men kan vi blive enige om, at målet må være at sikre, at de studerende har hjælpen, den første dag de starter på studiet?

Ministeren.

Jeg er klar over, at det er en af de ting, som der har været noget diskussion om, og lad os gerne tage en drøftelse af det også. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at generelt er man lykkedes med at nedbringe sagsbehandlingstiden til i det store hele at være under det måltal, som man har sat, flere år i træk. Og der er jo også et nyt system under udarbejdelse hos min kollega børne- og undervisningsministeren, der skal forbedre de her sagsgange yderligere. Om der så er andre forhold som det, der er nævnt her, vi skal drøfte nærmere, ser vi på sammen. Tak for spørgsmålet.

Spørgsmålet er slut. Tak til Jens Henrik Thulesen Dahl og til ministeren.

Dermed er spørgetiden også afsluttet.