Spm. nr. S 375

1) Til social- og ældreministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad vil ministeren gøre i forbindelse med den undersøgelse, der viser, at der i Danmark begås et partnerdrab cirka en gang om måneden, især mod kvinder, og hvad har ministeren tænkt sig at gøre for at standse partnervold som den, Louise Thagaard har fortalt om til TV 2, hvor hendes ekskæreste blot fik 7 års fængsel for – foran deres søn – at stikke hende 11 gange med en kniv og derefter kaste hende 6,5 meter ned fra lejlighedens altan?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Hun blev stukket 11 gange og kastet ud fra altan - nu kommer hun med en særlig opfordring« på TV2.dk den 7. januar 2022.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Hvad vil ministeren gøre i forbindelse med den undersøgelse, der viser, at der i Danmark begås et partnerdrab cirka en gang om måneden, især mod kvinder, og hvad har ministeren tænkt sig at gøre for at standse partnervold som den, Louise Thagaard har fortalt om til TV 2, hvor hendes ekskæreste blot fik 7 års fængsel for – foran deres søn – at stikke hende 11 gange med en kniv og derefter kaste hende 6,5 meter ned fra lejlighedens altan?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, som jo har en ganske alvorlig baggrund. Vi bliver nødt til, selv om det ikke er rart at se i øjnene og erkende som samfund, at her i Danmark er der alt for mange kvinder, der betaler den ultimative pris for at leve sammen med en voldelig partner, og som ender i den tragiske statistik over partnerdrab. Det mener jeg ikke at vi hverken kan eller skal acceptere som samfund, og jeg er meget optaget af, hvad vi kan gøre for at minimere antallet af partnerdrab; helst skulle vi jo fuldstændig kunne undgå at have dem.

Et partnerdrab sker sjældent ud af det blå, men er oftest kulminationen på en længere periode med kontrol og vold, både psykisk og tiltagende fysisk. Det betyder jo også, at vi kan gøre noget for at forebygge, at det ender med drab, altså fordi det ikke kommer ud af det blå, og derfor hænger indsatsen mod partnerdrab, indsatsen mod partnervold og forebyggelsen meget tæt sammen. Derfor er jeg også glad for, at vi fra den her regerings side sammen med finanslovspartierne og også sammen med spørgerens parti i reserveaftalen har løftet det her område. Vi har gjort det i samtlige reserveaftaler, siden vi kom til.

Bl.a. har vi givet varig finansiering af ambulante tilbud, altså der, hvor man ikke opsøger et krisecenter, men hvor man kan få hjælp ambulant; vi har indført gratis psykologhjælp til kvinder på krisecentre – næsten 100 ekstra pladser; vi har afsat penge til at udvide den interventionsmodel, som jeg tror er ganske vigtig, og som er et samarbejde mellem politiet, kommunerne og et specialiseret behandlingstilbud, som sikrer hjælp, både til voldsofferet, men også til voldsudøveren. Og her tror jeg, vi har fat i noget af det meget centrale, for hvis vi skal komme partnerdrab til livs, skal vi blive meget bedre til både at opspore og få greb om dem, der lever med volden, i tide – det er meget tabubelagt, og det sker også for ofte, at kvinderne ikke indrømmer over for sig selv, hvor farligt det, de lever i, er – men vi skal sådan set også få fat i voldsudøverne og få stoppet voldens spiral. Alt for mange af dem er selv vokset op med vold. Derfor var det noget af det, vi prioriterede i sidste års reserveaftale.

Min taletid løber fra mig, men jeg ser meget frem til de videre replikker på det her meget vigtige område.

Hr. Morten Messerschmidt.

Først og fremmest tak og jo ikke mindst for, at man også sammen med Dansk Folkeparti – jeg ved, at vores ordfører sidder hernede bagved – har sikret flere midler til området. Det er klart, at det er helt afgørende.

Men det er, som ministeren siger, netop for mange et tabubelagt område og måske også et område, der er fyldt med noget skam, hvor man ikke har lyst til at gå ud og sige til sine venner, sin familie, sine kollegaer eller til pædagogerne nede i børnenes børnehave, at man har en voldelig partner, og derfor er det jo ikke sikkert, at penge gør det alene. Jeg tror, vi skal fokusere meget mere på at få informationerne ud til de jo især kvinder, som er fanget i et voldeligt forhold. Jeg kan sige, at jeg for mit eget vedkommende oplevede det for et par år siden, hvor i hvert fald en af de ting, der holdt min søster i et voldeligt forhold, var, at hun simpelt hen ikke vidste, hvordan hun ville være stillet med sin lejekontrakt. Altså, kan vi ikke være mere opsøgende i forhold til sådan nogle helt praktiske ting, der måske forhindrer kvinder i at komme ud af et voldeligt forhold, og at informationen i hvert fald skal være der?

Vi har jo behjertede organisationer som Danner og Joan-Søstrene og andre, som er derude, men som måske ikke helt får den understøttelse, som de skal have, til at komme i kontakt med de kvinder, som er fanget i de her forhold, og det gælder også, i forhold til hvordan vi kommunikerer på tværs af myndigheder og på tværs af kommuner. Der tror jeg altså, vi kan blive bedre, og når jeg har taget socialministeren herind i spørgetiden i dag, er det jo, fordi vi havde en lejlighed til at drøfte det her for et års tid siden, hvor jeg i hvert fald mindes, at ministeren gav et tilsagn om, at der ikke kun skulle ske noget på det økonomiske område, men også i forhold til, at man får myndigheder og grupper rundtomkring i samfundet til at tale bedre sammen. Der kan jeg bare ikke høre, at der er sket så meget, og derfor vil jeg gerne høre, om ministeren vil sige noget om det – og jeg vil lige sige til sit forsvar, at uret altså ikke tikker her, så jeg aner ikke, hvor jeg er i forhold til min taletid.

Men jeg vil bare lige til sidst med hensyn til strafniveauet i den sag, vi oplever her, Louise Thagaards sag, hvor hendes partner får 7 års fængsel for at have stukket hende 11 gange og kastet hende ud fra altanen foran deres søn, sige, at det jo er en latterlig lav straf.

Jeg beklager, hr. Morten Messerschmidt, og det er nemlig rigtigt, at vi heroppefra også konstaterer, at uret ikke fungerer, men det gør det heroppe. Så jeg forklarer lige for tilhørerne, at det er sådan, at man i spørgetiden stiller en minister et helt konkret spørgsmål, og at man først fra spørgerens og fra ministerens side har 2 minutter, og at vi så går over til et par omgange med ½ minut. Og jeg vil, hr. Morten Messerschmidt, prøve at dirigere det lige så stille og roligt, og jeg ved jo i hvert fald, at hr. Morten Messerschmidt kan udfylde tiden. Sådan plejer det at være.

Men nu er vi så kommet til en taletid på ½ minut. Værsgo til social- og ældreministeren for at svare.

For en gangs skyld kan man så være lovligt undskyldt, at man ikke har styr på tiden! Det kan jeg ikke. Der er et ur, der tikker her hos mig.

Jeg vil også sige tak for det tv-program. Jeg tror ikke, det kan overvurderes, hvor meget det betyder, at der er nogen, der stiller sig frem og fortæller de historier. Jeg har også selv haft lejlighed til at møde Louise i forbindelse med en tv-optræden, og hun beskriver også selv, hvordan hun, efter hver gang hun er stået frem, får virkelig mange henvendelser fra kvinder, der får øjnene op for: Jeg befinder mig faktisk i en farlig situation, og det her kan jo ende rigtig, rigtig farligt, hvis ikke jeg får brudt med det her forhold. Derfor er der noget i forhold til den brede oplysning, men siden vi var i tv sammen, har vi også i forbindelse med en del af den aftale, vi lavede, bl.a. med Dansk Folkeparti, prioriteret midler til, at de fagpersoner, der kan støde på de her kvinder – sundhedspersonale, politi, kommunale medarbejdere – får en øget voldsfaglig viden. For det skal man jo have for at kunne spotte de her kvinder.

Ja tak! Det er sådan, at ministerens ur fungerer, forstår jeg.

Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Det er fuldstændig rigtigt, og det er jo også godt. Men så skal vi jo også have det til at fungere. Det er klart, at ting tager tid – det forstår jeg godt. Men vi har jo ikke så meget tid, vil jeg sige, når vi ved, at der i hvert fald de seneste år er blevet myrdet en kvinde af sin partner sådan cirka en gang om måneden. Derfor er jeg måske bare en lille smule utålmodig med at få det her til at virke.

Så vil jeg spørge i forhold til det sidste, som jeg fik nævnt, altså strafniveauet – som ministeren måske i sin næste runde kan komme lidt ind på; jeg ved godt, at ministeren ikke er justitsminister – om 7 års fængsel for den her ugerning, hvor man så måske skal sidde 4 eller 5 år, ikke er en hån mod kvinderne, det går ud over.

Ministeren, værsgo.

Tak for det. Jamen jeg deler fuldstændig spørgerens utålmodighed, og derfor har voldsområdet også været en prioritet for den her regering på alle finanslovsaftaler, inklusive reserven, og senest med den aftale, som jo bl.a. afsætter midler til at styrke kommuners og frontaktørers viden om vold, for det kræver noget at kunne spotte det, også hvis en kvinde ikke selv erkender eller vil indrømme det eller måske er truet til ikke at være åben om, hvad der foregår bag hjemmets fire vægge. Det er enormt vigtigt. Vi skal forhandle en ny handleplan mod vold ved udgangen af året. Jeg håber, at de øvrige partier vil være med til, at indsatsen mod partnerdrab kommer til at være en af de afgørende prioriteter i den plan.

Tak. Hr. Morten Messerschmidt med sidste spørgsmål. Værsgo.

Det kan jeg med sikkerhed, tror jeg, på vegne af mit parti sige er noget, vi meget gerne vil indgå i. Det her er nogle ekstremt væsentlige sager, og det er vigtigt at få gjort noget ved både det præventive og opsøgende, men også strafdelen. Så min opfordring vil bare være, at man så også sørger for at få justitsministeren med til de møder, så vi får hårdere straffe i sager om partnervold.

Ministeren.

Jamen jeg ved, at det her også er noget, der optager min kollega justitsministeren, der jo har plads her ved siden af mig. Og går vi tilbage til den 15. december, blev der indgået en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi, hvor der var fire konkrete indsatser, der også har fokus på både partnerdrab og i høj grad vold, som jo i langt de fleste tilfælde er forløberen for, at det ender så tragisk, som det gør i for mange tilfælde – bl.a. med en politigaranti i sager om vold, med specialiserede teams til sager om vold i nære relationer, et nyt videre- og efteruddannelsestilbud i politiet m.m. Det er blot for at sige, at vi er meget optaget af det her, også på tværs af regeringen.

Tak. Tak til hr. Morten Messerschmidt. Og tak til ministeren i første omgang.

Men vi fortsætter med samme minister. Man kan lige prøve at se, om man kan fikse uret dernede, da det vil gøre det lidt nemmere. Er der en knap, der kan trykkes på?

Nå, men vi gør det så på den måde, fru Karina Adsbøl, at jeg rejser mig op, når man skal afslutte sin tale. Vi prøver.