Spm. nr. S 228

10) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad er ministerens holdning til, at den terrordømte tyrker, der omtales i REU, svar på spørgsmål 98 af 17. november 2021, erhvervede tyrkisk statsborgerskab ved fødslen, men angiveligt senere fik dansk indfødsret foræret i gave med virkning fra den 23. november 1998 på foranledning af den daværende socialdemokratiske justitsminister Frank Jensen, hvad mener ministeren at det siger om folketingsflertallet op gennem 1990’erne og 00’erne, og hvad vil ministeren gøre for at rette op på fejlen?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Hvad er ministerens holdning til, at den terrordømte tyrker, der omtales i Retsudvalget i et svar på spørgsmål 98 af 17. november i indeværende år, erhvervede tyrkisk statsborgerskab ved fødslen, men angiveligt senere fik dansk indfødsret foræret i gave med virkning fra den 23. november 1998 på foranledning af den daværende socialdemokratiske justitsminister Frank Jensen, hvad mener ministeren, at det siger om folketingsflertallet op gennem 1990’erne og 00’erne, og hvad vil ministeren gøre for at rette op på fejlen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan sige helt generelt, at tildelingen af dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring, og hvis man har fået dansk statsborgerskab, skal man selvfølgelig respektere de grundlæggende værdier og retsprincipper, som det danske samfund og det danske demokrati bygger på. Reglerne er ad flere omgange blevet opstrammet. Senest strammede vi op den 20. april i år, hvor Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og regeringen aftalte nogle nye betingelser, der skal gælde, for at blive optaget på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse.

Af aftalen fremgår det bl.a., at tildelingen af statsborgerskab bør ske på baggrund af nogle strenge krav og dermed skal være forbeholdt de personer, som har valgt Danmark og vores værdier til, som har lært sproget, som har integreret sig og været en aktiv del af det danske samfund, og som ikke har begået alvorlig kriminalitet. Det fremgår også af aftalen, at det skal undersøges, hvorvidt området for frakendelse af statsborgerskab på grund af kriminalitet kan udvides. Det er aftalt, at eventuelle muligheder for inden for vores internationale forpligtigelser at udvide adgangen for frakendelse af statsborgerskab bør udnyttes fuldt ud, så det sikres, at der sker frakendelse i videst muligt omfang. Regeringen forventer at fremsætte sådan et lovforslag på den anden side af nytår. Tak for ordet.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er sket meget, siden Frank Jensen var socialdemokratisk justitsminister og kastede statsborgerskaber i grams – ja, til et utal af personer. Jeg er jo egentlig glad for, at ministeren i hvert fald i ord, men for så vidt også i gerning i hvert fald et stykke ad vejen, har ændret kurs for sit parti. Det vil jeg gerne kvittere for.

Det, der er det store spørgsmål, er: Hvad er så egentlig planen for alle dem, Socialdemokratiet har fortrudt at man gav indfødsret? Nu har vi her en tidligere tyrk, som er blevet idømt 10 års fængsel for forsøg på terrorisme; et forsøg på angiveligt med skydevåben, to magasiner og 50 patroner at begå en terrorhandling i Danmark. Det er det, som vi får oplyst fra Rigsadvokaten. Han er så blevet frakendt sit danske statsborgerskab og har selvfølgelig anket – man skal jo have alle fordelene med ved det danske retssystem.

Men det, der er spørgsmålet, er: Hvad så med dem, der ikke nødvendigvis begår terrorisme eller forsøger at begå terrorisme, men måske begår manddrab eller grov vold eller andre alvorlige forbrydelser? Dem er der jo ikke i dag hjemmel til at fratage statsborgerskabet. På baggrund af det, vi ved, om rigtig mange af de udlændinge, som Socialdemokratiet har givet dansk indfødsret, og som jo derved er beskyttet fra at kunne udvises til det land, som deres hjerte nok banker noget varmere for end Danmark – de har i dag dansk statsborgerskab – er det nærliggende at spørge: Er ministeren i lyset af den her sag og i erkendelsen af, at Socialdemokratiet altså har begået en, vil jeg tillade mig at sige, for fædrelandet ganske alvorlig brøde igennem mere end 20 år, hvor man kastede statsborgerskaber til højre og venstre, villig til at gøre noget mere for at kunne fratage det igen, når folk begår de her meget alvorlige voldsforbrydelser?

Ministeren.

Jeg skal måske lige starte med at sige, at det jo er rigtigt, hvad spørgeren siger: Det er en 24-årig mand, der er idømt 10-års fængsel for at planlægge terrorangreb. Det er også rigtigt, at det var i 1998, at han fik statsborgerskab. I og med at hans mor fik statsborgerskab, fik han det som biperson. Det er jo så 23 år siden, så han har jo været en baby. Så det har nok været svært dengang at sidde her i Folketingssalen og gætte sig til, at den biperson engang ude i fremtiden ville begå noget alvorlig kriminalitet.

Det, som er vores holdning, er, at i det omfang, det er muligt inden for rammerne af de internationale konventioner at frakende vedkommende statsborgerskab for kriminalitet, er vi tilhængere af det.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Men det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, om ministeren er indforstået med, at de udlændinge, som ikke skulle have haft statsborgerskab, fordi de viser sig at være hærdede voldsforbrydere, begår mord, drab, voldtægt, vold – kvalificeret vold – og hvad ved jeg, selvfølgelig skal have frataget den gave, som Folketinget i en tilstand af vildfarelse har givet dem. Det var det, jeg spurgte om. Og vildfarelsen var som bekendt blandt et flertal bestående af røde partier.

Minister.

Hvis nogen skal have frataget deres statsborgerskab, skal det være, fordi de har dobbelt statsborgerskab, eller fordi de har opnået det ved svig. De mennesker, der har dobbelt statsborgerskab, kan få det frataget, hvis de har udført en handling, som har været til fare for statens vitale interesser. Det mener vi ikke kun handler om terrorisme. Det kan også handle om andre kriminelle forhold, men det bliver i den noget alvorlige skala, og jeg synes egentlig også, det er rimeligt nok, at i det omfang, man får frakendt sit statsborgerskab ved dom, skal det være ret alvorlig kriminalitet.

Hr. Morten Messerschmidt for det sidste spørgsmål.

Det er præcis det, vi prøver på at kvantificere. Altså, i dag er der hjemmel til at fratage statsborgerskab, hvis man dømmes for terrorisme eller forsøg på terrorisme. Det er det, som den her sag er udtryk for. Men der er ikke hjemmel til at gøre det ved andre strafferetlige overtrædelser inden for voldsparagrafferne, og det er jo det, jeg spørger til. Det er jo velkendt, at ministerens forgængere i ministersædet, hvad end det så har været i Integrationsministeriet eller Justitsministeriet, på et ufattelig løsagtigt grundlag har tildelt indfødsret til folk, der ikke burde have haft det. Derfor er det jo interessant at vide, om ministeren også er indforstået med at udvide kredsen af voldsforbrydere, der så kan få frataget deres statsborgerskab.

Tak, så er det ministeren. Værsgo.

Vi er indforstået med at udvide kredsen. I dag bliver der henvist til kapitel 12 og 13, som er de her voldsomme terrorbestemmelser. Vi mener, at der er juridisk rum for at udvide det til også at gælde anden form for kriminalitet. Men det, der bare er væsentligt at holde fast i, er, at det ikke er nok, at det er grov kriminalitet, hvis det i hvert fald skal kunne realiseres inden for rammerne af de internationale konventioner. Det skal være kriminalitet, hvor vi kan løfte bevisbyrden for, at det har været til fare for statens vitale interesser.

Tak. Spørgsmålet er hermed slut. Tak til udlændinge- og integrationsministeren og til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Hermed er spørgetiden afsluttet.