Spm. nr. S 197

7) Til børne- og undervisningsministeren af:

Anni Matthiesen (V) (medspørger: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)):

Er ministeren enig i, at vi både skal højne kvaliteten og øge udbuddet af de eksisterende stu-tilbud?

Værsgo.

Tak for det, formand. Er ministeren enig i, at vi både skal højne kvaliteten og øge udbuddet af de eksisterende stu-tilbud?

Ministeren.

Jeg bliver nødt til at få uddybet den sidste del, så vi må lige vende tilbage til, hvad der egentlig menes med det om udbuddet.

Med hensyn til spørgsmålet om kvaliteten, er svaret ja med udråbstegn bagefter. Der findes nogle fantastiske stu-tilbud derude, så det skal jo ikke lyde, som om det hele bare er galt, for det er det ikke. Men selvfølgelig skal det være sådan, at der er en større sikkerhed for, at der faktisk er den kvalitet, man kan forvente, når man går i gang med en stu. Ligesom en elev, der starter på gymnasiet, har en forventning om en vis standard, skal man selvfølgelig også kunne have det, når man går i gang med et stu-tilbud. Det kan jeg ikke sige med sikkerhed at der er i dag, og det er en af grundene til, at jeg synes, det er så vigtigt, at vi i fællesskab går ind og får kigget på det her.

Så skal jeg lige høre lidt mere om det med udbuddet, så uddyb gerne – værsgo.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Det er sådan – og det tror jeg egentlig også jeg har nævnt for ministeren i forskellige sammenhænge – at der desværre stadig væk er unge mennesker, som måske kun får tilbudt en enkelt eller to linjer i forbindelse med stu'en. Lad mig give et eksempel: En ung kvinde, som er på et stu-tilbud, får tilbudt, at det, hun kan vælge imellem, er at blive pedel eller være i køkkenet. Hun har måske egentlig selv et ønske om at lære at passe børn i en vuggestue, men der er de to tilbud, og det er så det, hun har at vælge imellem.

Det er egentlig der, jeg tænker, at det er vigtigt, at vi får tilrettelagt det på en måde, så der bliver flere udbud at vælge mellem, altså – jeg tror, ministeren var lidt inde på det i det første spørgsmål – at der bliver mere frit valg og dermed også flere forskellige muligheder til de her unge mennesker.

Ministeren.

Jeg kalder det frit valg og ikke antal udbud, og jeg tror faktisk også, at der er en nuanceforskel, men det må vi bruge noget tid på i forhandlingslokalet, for jeg mener ikke nødvendigvis, at der skal være flere udbud – jeg mener, der skal være mere frit valg. Og der kan være nogle pletter på landkortet, hvor de to ting ikke kan lade sig gøre samtidig, så derfor vil jeg ikke afvise det. Det kan sagtens være, at der er nogle steder, hvor der faktisk kan være nogle flere udbud, men det, der er kernen i det, er efter min mening, at den unge skal have en valgfrihed. Og der tror jeg egentlig, at vi vil det samme sted hen, og så må vi jo kigge på landkortet, for det kan også være, at det er to forskellige ting, der skal til, om man står 1 km fra Rådhuspladsen i København, eller om man er i en landkommune, hvor der i forvejen er meget langt mellem tingene. Det er ofte sådan, når vi har med uddannelsesproblematikker at gøre, at der er vanvittig stor forskel på, hvor i landet man er. Så det synes jeg vi skal gå til.

Så er det fru Anni Matthiesen.

Og så er det måske meget passende lige at gå over til det næste spørgsmål, for jeg kunne rigtig godt tænke mig – netop for at få overblikket – en kommentar fra ministeren om, om det så var en idé, at man også sikrede sig, at der var én digital indgang, altså på akkurat samme måde, som hvis man skal sende et barn på efterskole, hvor man kan gå ind via én vej og se: Hvad findes der af typer efterskoler? Kunne vi gøre det på samme måde i forhold til stu, altså at man kunne få én indgang og dér kunne se, hvad man egentlig har at vælge mellem?

Ministeren.

Ja, det ville jo være fuldstændig oplagt. Så mon ikke, det er en af de ting, vi kommer til at snakke med hinanden om.

Tak. Og så er der en medspørger. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det. Det er jo rigtig, rigtig vigtigt, at vi sikrer kvaliteten af de her udbud, og jeg tror, vi er enige om, at der, som ministeren siger, i dag er nogle rigtig, rigtig gode tilbud og nogle knap så gode tilbud. Og som fru Anni Matthiesen også nævnte, ser vi jo desværre rigtig mange eksempler på, at man som ung bliver presset ind på en stu, der ikke er det, man ønsker, og som ikke fører nogen steder hen.

Så det, jeg egentlig gerne vil have ministeren til at forholde sig til, er: Skal vi ikke på en eller anden måde – på samme led, som vi har med fgu'en – sige, at der er nødt til at være en plan, der rækker ud over stu'en, altså, der egentlig reelt rækker til en form for beskæftigelse, i forhold til hvad man skal kunne bagefter? Mange af de her unge kan faktisk godt komme ud i et fleksjob af en eller anden art, hvis det målrettes, og hvis det kan køre som et sådan nogenlunde løbende forløb. Skal man ikke have ret til både et valg, i forhold til hvad det er, man gerne vil, og ret til en plan, der rent faktisk får tingene til at hænge sammen hen over stu-forløbet og videre ud til det liv, man skal leve bagefter?

Ministeren.

Det ville jeg også synes var helt oplagt. Så det er altså bare det samme svar som til det sidste spørgsmål: Mon ikke også, det er noget af det, vi kommer til at drøfte med hinanden.

Jeg synes på en eller anden måde, der er noget grundlæggende disrespektfuldt ved – og det står i øvrigt i modstrid til, hvad der var idéen med stu'en – at der ikke er et frit valg. For det er trods alt de færreste mennesker, som ikke er underlagt en eller anden form for udefra kommende myndighed, der bare bliver påduttet et eller andet tilbud. Altså, sådan opererer vi faktisk normalt ikke i vores samfund. Og det vil sige, at jeg synes, at der er et eller andet i at have præcis samme respekt over for de unge mennesker, der skal have en stu, som man har over for alle andre. Når jeg tænker på, hvor mange kræfter vi har brugt i forbindelse med elevfordelingsforhandlingerne på at snakke om, hvordan vi sikrer, at det er elevens eget ønske – altså, hører jeg bedst til på Christianshavns Gymnasium, eller hører jeg mere til på Ørestad Gymnasium? – for det har vi faktisk brugt rigtig mange kræfter på, og når man så tænker på, hvor lille mulighed der er for den her gruppe i forhold til frit valg, så skulle vi skamme os.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jeg er sådan set enig, ja, vi skulle skamme os, for det er nogle af de svageste unge, vi har i det her samfund, som vi ikke giver nogen muligheder, som vi ikke giver noget valg, og det værste er sådan set, at vi måske fratager dem muligheden for at få et godt liv med en beskæftigelse, hvor de kunne få lov til at bidrage.

Så jeg vil egentlig bare sige, at jeg glæder mig rigtig meget til, at vi får de her ting foldet ud i forhandlingerne, og jeg ser frem til, at vi inden længe virkelig kan komme i gang og forhåbentlig ikke bliver overhalet af noget corona eller noget andet, der kan udsætte det en gang til.

Ministeren.

Ja, det må vi virkelig håbe på, 7-9-13. Jeg synes godt nok, at jeg har været på vej med den der invitation til forhandlinger nogle gange, men så er der kommet en ny coronabølge ind over, og så måtte vi stoppe det igen. Nu håber vi, det lykkes, nu er der indkaldt, og så må vi komme i gang. Der har jo været andre forhandlinger, hvor vi egentlig var kommet i gang, og i forbindelse med forhandlingerne om nationale tests nåede vi faktisk at have sættemøde og formøde og alt muligt andet, men så ramte coronaen, og så startede vi forfra og så videre derudad. Nu kører vi lige efter næsen, og så må vi tage det, som det kommer.

Tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Så er det fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg kan i hvert fald sige – og det kan jeg love ministeren – at vi er to her, som glæder os rigtig meget til at komme i gang, for jeg kan jo sige, at det er noget, vi faktisk har drøftet i lang, lang tid. Måske ministeren her til sidst også kunne give en kommentar i forhold til den sagsbehandlingstid, der nogle gange er for de her unge mennesker. Altså, man risikerer faktisk, at de kommer til at hænge i sagsbehandlingssystemerne i mange måneder. Er det noget, som ministeren er indforstået med at vi også skal omkring i de her forhandlinger?

Ministeren.

Alle gode idéer til at nedbringe den problemstilling er hjertelig velkomne inde ved det forhandlingsbord. Altså, jeg mener, at forældre og i øvrigt unge mennesker, når de får den alder, hvor vi taler om familier med unge med handicap, bruger alt for mange kræfter på det og er nødsaget til at bruge alt for mange kræfter på det, der handler om at navigere i det system, vi har bygget op rundt omkring handicapområdet. Det ved jeg at min kollega social- og ældreministeren, fru Astrid Krag, arbejder rigtig intenst på, og der har i øvrigt forud for det i årevis været et arbejde med at få lettet den byrde. Det er vi langtfra i mål med endnu, og det her er jo et af de steder, hvor vi på undervisningsområdet kan bidrage til at gøre det nemmere at have et familiemedlem med handicap.

Tak. Det var slut på spørgsmål 7 på dagsordenen. Vi siger tak til fru Anni Matthiesen og til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det næste spørgsmål er stillet til børne- og undervisningsministeren af hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.