Spm. nr. S 174

10) Til beskæftigelsesministeren af:

Peder Hvelplund (EL):

Vil ministeren kommentere artiklen »Hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkes« fra www.dr.dk den 5. oktober 2021, der beskriver, at 3.450 stillinger i løbet af 5 måneder ikke kunne besættes med en kvalificeret sygeplejerske, og vil ministeren herunder redegøre for, hvorvidt han anerkender, at udfordringerne med rekruttering og fastholdelse har sammenhæng med sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet er: Vil ministeren kommentere artiklen »Hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkes« fra www.dr.dk den 5. oktober 2021, der beskriver, at 3.450 stillinger i løbet af 5 måneder ikke kunne besættes med en kvalificeret sygeplejerske, og vil ministeren herunder redegøre for, hvorvidt han anerkender, at udfordringerne med rekruttering og fastholdelse har sammenhæng med sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil godt starte med at understrege, at vi i regeringen fuldstændig anerkender, at 2021 har været et ekstraordinært år, hvor sundhedsvæsenet, herunder sygeplejerskerne, har haft mange, mange store opgaver og arbejdet i et højt tempo i en lang periode. Sygeplejerskerne udfører – det ved vi alle – et stort og vigtigt arbejde, og vi har brug for dem i det danske sundhedsvæsen, og vi har brug for flere på sygehusene.

De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering taler også et tydeligt sprog. De viser, at næsten halvdelen af de ledige job som sygeplejerske i regionerne for foråret ikke er blevet besat efter 3 måneder. Det ser vi på med stor alvor. Det er helt centralt, at fagene i plejesektoren er attraktive, så vi både sikrer, at nuværende medarbejdere bliver i faget, og at nye medarbejdere har lyst til at arbejde inden for området. Det er i den forbindelse selvfølgelig ingen hemmelighed, at løn- og arbejdsvilkår generelt har indflydelse på muligheden for at fastholde og rekruttere medarbejdere. I omsorgssektoren har både kommuner og regioner som arbejdsgivere også en stor og vigtig opgave med at sikre, at der er et godt arbejdsmiljø, som både tiltrækker og fastholder medarbejderne.

Vi har i regeringen forpligtet os til at dække udgifter forbundet med den demografiske udvikling. Regeringen har derudover indgået en aftale med Danske Regioner om at øge antallet af sygeplejersker på sygehusene med 1.000 ved udgangen af 2021. Og særlig i forhold til spørgsmålet om løn og lønstruktur har vi nedsat en lønstrukturkomité med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som skal analysere det og skabe et fundament for kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Der er fra min stol at se ikke en enkelt løsning på udfordringerne med at fastholde og rekruttere medarbejdere, herunder sygeplejersker, til sundhedssektoren, men der er behov for en fælles indsats fra mange sider, og vi håber, at nogle af de tiltag, jeg har nævnt her, kan bringe os i den rigtige retning. Tak for ordet.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Jeg er jo fuldstændig enig i, at der ikke er nogen enkel løsning, og derfor er det, vi efterspørger, sådan set bare, at man i det hele taget begynder at anvise nogle løsninger. For det, der lige nu er udfordringen, er, at det er lidt svært at se, hvad det er, regeringen konkret vil gøre for at løse den her udfordring.

Det er rigtigt, at det især her i 2021, men også i 2020, har været særlig problematisk på grund af covid-19, men det er jo også et grundlæggende strukturelt problem. Det er ikke kun inden for sundhedsvæsenet, vi ser det. Det er jo også en problemstilling, vi ser inden for plejesektoren og på dagtilbudsområdet. Det er altså inden for alle de kvindedominerede velfærdsfag, at vi ser den her udfordring. Ministeren nævnte selv tallet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som viser, at vi i år har været oppe på, at det er halvdelen af stillingerne, der ikke er blevet besat inden for 3 måneder. Hvis vi ser på sosu-assistenter, er det 48 pct. af stillingerne, og hvis vi ser på sosu-hjælperne, er det 44 pct. af stillingerne, der ikke bliver besat. Så det er jo et generelt og strukturelt problem.

Derfor skal jeg bare høre: Hvad er det konkret, regeringen forestiller sig vi skal gøre ved den her udfordring? Beskæftigelsesministeren indkaldte – faktisk kort tid efter indgrebet i sygeplejerskekonflikten – til et trepartsmøde, fordi der var udfordringer i forhold til ansættelser inden for servicefagene. Det var ikke kun et spørgsmål om at se på problemstillingen nu og her, men også på lidt længere sigt. Når nu ministeren anerkender, at det i forhold til den her problemstilling er en vifte af løsninger, der skal til, vil beskæftigelsesministeren så være villig til at indkalde til et trepartsmøde, så vi kan få set på udfordringerne både kort og på lang sigt? For lige nu kniber det med at se, hvad det er for nogle løsninger, regeringen peger på.

Ministeren.

Der er generelt problemer i det danske samfund med mangel på arbejdskraft. Det er der både i den private og i den offentlige sektor. Og når der er mangel på arbejdskraft, rammer det selvfølgelig hårdest i de sektorer, hvor udfordringerne eksisterede i forvejen, og en af de sektorer er jo sundhedssektoren, hvor vi igennem et stykke tid har haft ansatte, der har løbet meget hurtigt. Det tror jeg alle, der har sat fødderne på et sygehus de seneste år, har bemærket. Derfor er jeg egentlig også enig i, at 2021 har været et særligt og meget ekstraordinært år – det har 2020 sådan set også været for den danske sundhedssektor – men det kommer oven i nogle lidt mere grundlæggende udfordringer, der er med at rekruttere og fastholde folk i den danske sundhedssektor. Vi kan se noget positivt i tallene, nemlig at der faktisk bliver uddannet flere sygeplejersker, men det kommer jo til at tage et stykke tid at løse de strukturelle udfordringer, hvis man alene kigger på det. Så har vi det andet, nemlig det med at fastholde folk, og der tror jeg selv på, at Lønstrukturkomitéen er en del af svaret.

Hr. Peder Hvelplund.

Men problemet er jo lidt, at selv om der bliver uddannet flere, oplever vi, at antallet af sygeplejersker, der søger væk fra faget, er blevet fordoblet inden for de seneste 8 måneder. De sygeplejersker, der så søger væk, angiver selv – i hvert fald 56 pct. af dem, altså størsteparten af dem – som væsentligste grund lønforholdene. Derfor er spørgsmålet jo, hvordan vi skal få gjort op med det her. Hvis ikke man kommer til at tage initiativ til f.eks. at indkalde til en trepart, hvor man får afklaret, hvad det er for nogle problemstillinger, hvad det er for nogle løsninger, der skulle kunne peges på. For det her er jo ikke kun et spørgsmål om, at det er nogle, der har travlt og løber hurtigt; problemet er jo, at de både løber hurtigt, og at de bagefter også går hjem med følelsen af, at de ikke har leveret det, der var forventet af dem, og det, der var tilstrækkeligt.

Ministeren.

En trepart handler om at inddrage arbejdsmarkedets parter. En del af det mæglingsforslag, som blev stemt ned, var jo den her Lønstrukturkommission, som nu er blevet nedsat af regeringen med arbejdsmarkedets parter. Så jeg synes, det er en meget konkret måde, hvor man har vist, at vi fra regeringens side er interesseret i at inddrage bl.a. Dansk Sygeplejeråd i diskussionerne omkring løn. Og det indgår ikke i Lønstrukturkomitéens kommissorium, at det skal være udgiftsneutralt; det indgår heller ikke, at det skal koste noget. Men det er et forsøg på at sige, at vi gerne vil prøve at sætte os seriøst til bordet – og det er jo et arbejde, der faktisk er gået i gang nu.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu er det jo lidt svært at forestille sig, hvordan man skulle kunne give et lønløft til de fag, hvor der helt åbenlyst er en udfordring i forhold til fastholdelse af medarbejdere, netop med baggrund i at det er et kvindedomineret lavtlønsfag. Det er svært at forestille sig, hvordan man skal kunne give et lønløft, hvis det skal være udgiftsneutralt. Altså, der bliver nødt til at være en eller anden form for tilkendegivelse fra regeringen om, at man vil putte midler ind i det.

Er ministeren ikke enig i, at det er afgørende, at der kommer en klar tilkendegivelse af, at man er villig til at afsætte midler til det, der bliver nødvendigt, når Lønstrukturkomitéen afleverer?

Ministeren.

Måske var jeg uklar. Altså, det indgår ikke i kommissoriet, at det skal være udgiftsneutralt. Det, som er det afgørende for os, er, at det bliver håndteret inden for rammerne at den danske arbejdsmarkedsmodel, også sådan som fagbevægelsen selv har anbefalet det. Det vil sige, at uanset hvad der bliver udkommet af det her, vil vi forsøge at håndtere det inden for rammerne af, at det skal være forhandlede lønninger, der er i Danmark.

Tak. Det var slut på spørgsmål 10.

Det sidste spørgsmål er også til beskæftigelsesministeren, og det er også stillet af hr. Peder Hvelplund.